Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Året rundt i Stursbøl Plantage

Forår

Grævlingen får sine hvalpe om foråret. Grævlingens bo kan indeholde flere kamre og har som regel altid flere indgangshuller. Oftest er graven beliggende på skråninger i kratskove eller levende hegn i nærheden af lysninger, marker eller enge.

Sommer

På Café Ellegaard er den gamle kostald ombygget til spillested, hvor der er folkemusikkoncerter i juni, juli og august.

Efterår

I september og oktober kan der være rigtig mange svampe i plantagen. Fine spisesvampe som Karl Johan og Brunstokket Rørhat kan typisk findes, hvor der er lysåben nåleskov.

Vinter

På en stille frostklar vinterdag kan spætterne høres over hele skoven. Hannerne af grønspætten og den lidt større sortspætte finder et højt træ, hvorfra de både kan ”trumme” og ”kalde” som signal til hunnerne om ledigt territorium.

Man kan se træer, som sortspætten bruger som madkasse for vinteren. Man kan kende dem ved, at der er små sorte huller over alt på stammen, og store stykker træ er hakket af. Sortspætten lyder anderledes end de andre spætter. Når den hakker på træet lyder der ”dunk, dunk, dunk” – det minder om lyden af en forhammer.