Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
Højmose

1. Svanemosen – sjælden højmose

I denne del af Svanemosen ånder alting fred og idyl. Her slår bynkefuglene sine triller, og tranerne finder fred for rævene i det sumpede område med mange vandhuller og tuer. I det tykke lag af sphagnummos ses et farverigt skue af hvid kæruld og rødviolet klokkelyng, hvid næbfrø og gul benbræk, røde tranebær og sort revling. Foruden farvestrålende guldsmede og sommerfugle – ikke at forglemme. Her lever højmosen, men andre dele af Svanemosen har lidt skade.

Under 10% af Danmarks højmoser har overlevet pga. tørvegravning og opdyrkning ved hjælp af dræning. I 2007 lukkede Naturstyrelsen ca. 5 km grøfter og dræn omkring Svanemosen, og ca. 4000 m³ træ blev ryddet fra mosefladen. De mange geder på højmosen hjælper med at holde nye træer nede. Når mosen har genvundet sin naturlige sure og iltfattige jordbund, kommer træerne ikke tilbage.

Nu er Svanemosen langsomt ved at få sit oprindelige udseende som en højmose – og det vil sige et åbent, sumpet landskab uden træer og græs. I stedet vokser højmosen opad – heraf navnet - med nye lag af sphagnummosser, mens de nederste lag omdannes til tørv.

 

Tørvegravssø

2. Tørvegravssøen

En firkantet sø. Et par flade, små øer. Og en søbred tegnet efter en lineal. Landskabet afslører sig selv. Mennesker har haft en finger med i spillet i naturområdet Svanemosen. Det ses tydeligst ved denne kunstige sø. Den er opstået ved tørvegravning under verdenskrigene, hvor det var svært at få brændsel. Under tyskernes besættelse af Danmark i 1940-45 var der om sommeren over 100 arbejdere i gang med at grave tørv, der blev sendt så langt væk som til København. Indtægten til statens skovdistrikt overgik i perioder indtægten fra træ.

Da tørvegravningen stoppede, blev de 3-5 meter dybe huller til søer og resten af området til skov. En trampesti langs bredden fører rundt om søen, og går man længere ind i skoven mod øst, vil man finde endnu fem små søer fra tørvegravningen.

Fugletårn udsigt

3. Udsigt fra Fugletårnet

Fredfyldt overblik over Svanemosen får man fra fugletårnet. Med en kikkert er det let at få øje på de mange fuglearter, der finder fred og foder ved mosen: Trane, bynkefugl, jernspurv, gulspurv, skovpiber, dompap, løvsanger, gransanger, tornsanger, munk, rødrygget tornskade, hvid vipstjert, lærkefalk, tårnfalk og grågæs. Der er plancher med fuglearterne og historien om tørvegravning i Svanemosen øverst i fugletårnet, hvor der også er borde og bænke til at nyde en madpakke og en termokande varm kaffe.

Skovholme

4. Bålpladsen ved De fem skovholme

Som små øer af træer står fem skovholme smukt i et åbent engområde. De fem skovholme er med til at give området karakter, og de kan nydes fra et bålhus, hvor der også er shelter med mulighed for en nat med fuglekvidder.

 

5. Picnic ved Hoppes Skov

Hoppes Skov er endnu helt ung. De første træer blev plantet i 1998, og i 2015 blev arealet fordoblet til ca. 1,8 km². Formålet er at skabe flere rekreative områder nær Kolding, samtidig med at man beskytter drikkevandsreserverne. Når landbrug erstattes med skov, stopper forureningen med sprøjtemidler. Picnic-området har borde og bænke, og det ligger i den ældste del af løvskoven med eg, ask og avnbøg. I øjeblikket dominerer stilkeg, men skoven vil blive mere varieret i fremtiden. Den nyeste del af skoven ligger længere mod nordøst langs motorvejen.

6. Fovslet Skov og gravhøjene

Fovslet Skov har adskillige små gravhøje, og nogle af dem kan ses her tæt på krydset mellem Nørreskovsvej og Hjarupvej. En af de smukkeste ture gennem skoven er at følge Nørreskovsvej forbi mange små skovsøer, og tage afstikkere østpå til skovbrynet mellem agerland og skov. Generelt er Fovslet Skov særdeles varieret løvskov med bøg, ask, ahorn og eg – især er der store egebevoksninger i den vestlige del af skoven. Fovslet Skov blev hårdt ramt af orkanen i 1999, og derfor er der også store områder med ganske unge birk og bøg.

Fovslet Skov har eksisteret længe før kongeriget Danmark blev til. Skoven er en rest af den store Farrisskov, der oprindeligt strakte sig som et bredt skovbælte tværs over Jylland og syd for Kongeåen – fra Ribe til Stenderup-halvøen ved Lillebælt. Fovslet Skov er på 2,6 km² og ligger i mere end 60 meters højde over havet på den jyske højderyg. Højest er Smuthøj med sine 69 m.o.h. Her i vandskellet søger regnvandet i den vestlige del af skoven mod Kongeåen og Vesterhavet, mens regnvandet i den østlige del af skoven søger mod Vonsild Å og Lillebælt.

Shelter1

7. Udsigt til Svanemosen

De flotteste dele af Fovslet Skov er i den østlige del af skoven – i skovbrynene ud til agerlandet. Det kan fx være for enden af skovvejen Grønnevej, hvor Fovslet Skov adskilles fra Svanemosen af en smal strimmel agerland, der er i privat eje. Herfra har man et smukt vue ud over marken og træerne, der skjuler Svanemosen. Få hundrede meter mod syd ligger Svanemosens gamle tørvegrave, som nu er søer (2 på kortet).

 

8. Fovslet Voldsted

Små borge og voldsteder blev især bygget i middelalderen (år 1050-1536), hvor det kunne blive nødvendigt at forsvare sig af mangel på lov og orden. Dette voldsted er sandsynligvis fra 12-1300-tallet, inden dronning Margrethe 1. forbød bygningen af private borge. Voldstedet består af to små runde borgbanker med en diameter på blot 10 m. De er 2-3 m høje, og mellem de to banker er der spor af en ca. 4 m bred grav. Vest for de to banker er et plateau på ca. 70 x 30 m. – en såkaldt ladegårdsbanke med driftsbygningerne – og med spor af en lav kronvold. Der er fundet trækulsrester, der tyder på en nedbrændt bindingsværksbygning, men ellers er der ikke gjort bemærkelsesværdige fund. Læs mere på hjemmesiden Kulturarv.

9. Den store sten

En over 1 meter høj sten står lidt umotiveret langs skovstien. Og den har sin egen lidt skæve historie. Rivalisering mellem kommuner er et kendt fænomen, og tidligere var det helt små sogne, som havde indbyrdes stridigheder eller drillerier – således også Vamdrup og Hjarup. Hjarup blev tidligere regnet for hovedsogn, fordi bøndernes jord var mere frugtbar end i Vamdrup. Ved genforeningen med Sønderjylland i 1920 ønskede Vamdrup at tryne Hjarup ved at rejse en sten i den anledning. Stenen hentede de på en mark i Hjarup sogn, men da vognmanden skulle køre den store sten til Vamdrup, brød vognen sammen i Fovslet Skov. Og her står stenen endnu til morskab for Hjarup-bønderne. 


Læs mere om Svanemosen, Hoppes og Fovslet Skov

Kort med seværdigheder Aktiviteter Dyr og planter Historie Praktisk