Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Sydlangeland

Landskabet på Sydlangeland er skabt af naturkræfter og mennesker. For 15.000 år siden trængte ismasser fra Baltikum hen over Sjælland til Østjylland. Da de mødte det frosne Fyn, som udgjorde en selvstændig ”isklump”, delte de sig i to. Langelands landskab blev især præget af den østlige gletscher, som siden smeltede og blev til Storebælt.

Hatbakkerne

Langelands karakteristiske ”hatbakker” fortæller, hvor isen har bevæget sig. Bakkerne indeholder lag af grus, sand og moræneler, som formentlig har ligget i hulheder langs isens kant. Da den smeltede, blev hatbakkerne tilbage. De kendes kun fra Langeland, hvor der findes mere end 1.000 af dem.

Sand og grus afsnørede også bugter, som blev til strandsøer, eller nor, som Keldsnor og Klise Nor.

Stenaldergravene

Øens rige natur trak tidligt mennesket til. Jorden er frugtbar, havet er rigt på fisk, og de skiftende landskaber gav gode muligheder for jagt. Sporene fra stenalderens mennesker er her stadig. Langeland har en af Danmarks største koncentrationer af stendysser og jættestuer. En af de mest imponerende er Hulbjerg Jættestue ved Søgård.

Bønder og fiskere

Udviklingen af nye dyrkningsmetoder førte i Middelalderen til, at man flyttede landsbyerne til områder med den bedste agerjord. På Langeland voksede antallet af landsbyer til det tredobbelte i årene 1000-1300, og de fleste af dem findes stadig. De ligger stort set alle langs en linje midt på øen. Her er jorden bedst og risikoen for oversvømmelse og stormflod mindst.

Norene som Keldsnor, Klise Nor og det nu inddæmmede Magleby Nor nord for Bagenkop var rige på fisk. Især ålefiskeriet gav godt. Men med tiden blev flere af norene inddæmmet og forvandlet til landbrugsjord. Det gav grobund for konflikter mellem bønder og fiskere.

Bagenkop

Bagenkop er anlagt i 1500-tallet som et lille fiskerleje på en landtange  ved den sydlige udmunding af Magleby Nor. Byens fiskere brugte oprindelig strandsøen både til fiskeri og som havn. Da Magleby Nor blev inddæmmet i 1853, var det slut med fjordfiskeriet. Til gengæld kunne fiskerne tage en ny havn i brug i 1858.

I 1911 kom toget til Bagenkop, hvor Langelandsbanen fik endestation. Samme år åbnede Sydfynske Dampskibsselskab en rute til Kiel i Nordtyskland. For transporten stod damperen ”Rut”.

Langelandsbanen lukkede i 1962, da Langelandsbroen blev åbnet. Den sidste færge til Kiel sejlede i 2002, og også fiskerbådene er blevet færre. Bagenkop er dog stadig Langelands største fiskerihavn. Og byen nyder en stigende popularitet blandt lystsejlere og turister.

Læs mere om Langlandsbanen på langelandsbanensvenner.dk

Svenskerne på Langeland

I februar 1658 gik svenskekongen Karl X Gustav fra Langeland over det frosne Storebælt til Lolland med 2.000 ryttere, heste, kanoner og vogne. Senere på året vendte svenskerne tilbage til Langeland, som de holdt besat i et halvt år. Svenskekrigene var hårde ved øen. Folk blev pint eller dræbt, og bygninger plyndret og brændt. Eller revet ned, så svenskerne kunne bruge træet til tømmer. Det skete dog ikke uden modstand. Den danske kaptajnløjtnant H.C. Wardinghausen (1635-95) blev i folkemunde hædret med tilnavnet ”Langelands Gøngehøvding” for sin indsats i modstandskampen. Da svenskerne omsider fik indtaget øen i marts 1659, lykkedes det ham at undslippe til Lolland, hvor han fortsatte kampen.

Greven af Langeland

Både kongen og adelen har sat deres præg på Langelands historie og udvikling. Hele øen hørte i en periode under Tranekær, som var kongens ejendom. Men Svenskekrigene tærede hårdt på statskassen, og krongodset blev solgt. Under en ny ejer, Frederik Ahlefeldt, blev det i 1672 ophøjet til et grevskab. Ahlefeldt selv kunne kalde sig greve af Langeland, og til hans ejendom hørte 14 hoved- og forpagtergårde, 447 fæstegårde, 688 huse, en del møller og alle øens 14 kirker! Omkring år 1800 blev grevskabet Langeland betegnet som Danmarks måske bedste private ejendom.

Hver fjerde forlod øen

I sidste halvdel af 1800-tallet udvandrede hver fjerde langelænder til USA og andre oversøiske lande. Det er den kraftigste udvandring, Danmark har set. For landet som helhed udvandrede hver 10. indbygger. Trangen til at rejse ud meldte sig tidligere på Langeland end andre steder, og den første danske bosættelse i USA blev grundlagt af langelandske udvandrere. Det var i 1848 i Brown County nær byen Green Bay i staten Wisconsin. Kolonien fik navnet New Denmark.

Langelandsfortet

Under Den Kolde Krig holdt man fra Langelands kyst øje – og øre – med skibstrafikken i de danske farvande. Området ud for Langeland var specielt, fordi man her benyttede både undervandsmikrofoner og magnetkabler. Mikrofonerne brugte man til at opfange skruestøj og identificere skibe. Kablerne kunne afsløre, hvis fremmede ubåde forsøgte at passere gennem Storebælt i neddykket tilstand. 

Begge dele indgik i det danske koldkrigsberedskab. Mandskabet på Langelandsfortet var de første til at opsnappe, at Sovjetunionen var i gang med at fragte atommissiler til Fidel Castros Cuba i 1962.

Mere natur på Sydlangeland

Størsteparten af Langelands jord var i privat eje til langt op i 1900-tallet. Offentligheden havde derfor ingen mulighed for at opleve Sydlangelands enestående natur. Men det har ændret sig siden 1970’erne, da Miljøministeriet begyndte at opkøbe store arealer her. Formålet var – og er – at skabe bedre levesteder for dyr og planter og at plante skov på den skovfattige del af øen. Og på samme tid give friluftslivet nye muligheder. Store områder er nu plantet til med løvtræer, mens andre er udlagt til afgræsning. Det resterende landbrug drives uden sprøjtemidler og med begrænset gødskning. Naturstyrelsen administrerer i dag over 300 hektar jord på Sydlangeland.