Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. De vilde heste

undefined

Sydlangelands absolut største seværdighed er de vilde heste. I området mellem Dovns Klint i syd og Søgård i nord lever en flok på ca. 60 heste i alle aldre helt på egne betingelser. Hestene af racen exmoor-pony klarer sig selv året rundt med minimal menneskelig indblanding.

Oldtidshest

Exmoor-ponyen er noget af det tætteste, vi i dag kommer på fortidens nu uddøde, europæiske vildhest. Den stammer fra hedeområderne i det sydvestlige England, hvor den har levet siden oldtiden. Man mener, den nedstammer fra vildheste, som for 200.000 år siden vandrede fra det centrale Europa over den sump, der senere blev til Den Engelske Kanal.

Plejer naturen

Dyrene er ikke kun til glæde for de besøgende. Ponyerne opfylder en vigtig funktion som landskabsplejere. Hvis de ikke var her til at holde græsset nede, ville området i løbet af få år gro til med skov eller rørskov. Men når området græsses af, kan sollyset nå helt ned til jordoverfladen. Det giver mulighed for, at mange forskellige plantearter kan vokse her – og give føde til mange forskellige dyr. Mange truede arter af både planter og dyr findes i denne type landskab.

Masser af plads

Hestene har ca. 120 hektar at boltre sig på. Derfor kan det nogle gange være svært at få øje på dem. Fra højdedrag som Ørnehøj har du et godt udsyn. Kommer du en varm sommerdag, kan du være heldig at opleve flokken bade i en af de små søer på området.

5 bud til besøgende

Hestene har samme adfærd som heste i den vilde natur. De vil forsvare sig, hvis de føler sig truet. Af hensyn til din sikkerhed skal du derfor overholde visse færdselsregler, når du færdes inden for hegnet.

  • Hold afstand til hestene – mindst 50 m
  • Du må ikke klappe eller fodre hestene
  • Lad være med at gå imellem ponyerne. Der skal altid være plads til, at de kan komme væk
  • Lad føllene være i fred
  • Hunde må ikke medtages i det indhegnede område

Se Facebook-gruppen De vilde heste på Sydlangeland 

2. Gulstavskovene

undefined

Vestre og Østre Gulstav er to af Sydlangelands særlige naturattraktioner. De to skove er såkaldte stævningsskove, der også kaldes gærdselsskove. Det langelandske navn er stubhaver. Stævningsdrift er den ældste form for skovdrift, vi kender i Danmark, og den har været brugt siden stenalderen. Stævningsdrift er kun bevaret få steder i Danmark.

Stævningsskov - en gammel driftsform
Træerne i en stævningsskov er arter, der kan tåle at blive stævnet. Det vil sige, at roden og den nederste del af stammen kan overleve, at træet fældes. Det gælder fx for hassel, navr, eg og ask. Når træerne stævnes/fældes vokser nye skud frem fra stubbene eller støddene. På den måde undgår man at skulle plante nye træer. Træerne i en stævningsskov kan være flere hundrede år gamle, for støddene kan have været stævnet mange gange, og hver gang have sat nye skud. Derfor findes meget store, og ofte hule stød i de få stævningsskove, der er tilbage. Træerne i stævningsskovene bliver ikke så høje, fordi den regelmæssige stævning betyder, at træerne aldrig når fuld størrelse.

Oftest var stævningsskove mindre skove, der blev benyttet af egnens bønder. En stævningsskov blev inddelt i omkring 20 parceller, og hvert år stævnede man én af parcellerne. På den måde nåede man skoven igennem i løbet af en snes år. I stævningsskove er der derfor en stor mangfoldighed af levesteder til forskellige planter og dyr, for der vil altid være partier i skoven, hvor sollyset kan nå skovbunden, andre partier med unge tætte krat, og ældre partier med tætte trækroner og en dunkel underskov. I Gulstavskovene er der registreret 42 arter træer og buske, her er en rig urtevegetation, et rigt liv af insekter og andre smådyr, og og stor bestand af rådyr. Gulstavskovene er også gode fuglelokaliteter - både for ynglefugle og for trækkende fugle, der raster og fouragerer i træer og buske. 

Stævningsskovene har forsynet mennesker med træ til tømmer, redskaber, brænde og "gærdsel", dvs. hegnsmaterialer siden slutningen af jægerstenalderen for over 6.000 år siden. Gulstavskovene har leveret træ til den slags formål indtil ca. 1950.

I dag stævnes træerne i Gulstavskovene fortsat ca. hvert 20. år. Træet hugges til flis og anvendes i varmeværker.

3. Gulstav Mose

undefined

Gulstav Mose er et fuglereservat, som ejes af Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening. Der er ikke offentlig adgang i selve mosen. Men du må gerne benytte fugletårnet lige nord for mosen. Du kan også få et godt udsyn over mosen fra p-pladsen ved Gulstavvej.

På de syv hektar mosejord med rørskov yngler arter som vandrikse og lille lappedykker. Du kan også høre den særprægede lyd af rørdrummen, når den "trommer". Også mange sangfugle holder til her. Kommer du en meget tidlig morgen først på sommeren, kan du opleve den sjældne karmindompap synge fra en trætop. I mosen lever et mylder af grønne frøer, og på engene rundt om den trives et stort udvalg af planter. Sidst i maj blomstrer den purpurfarvede orkidé maj-gøgeurt i tusindvis her.

Læs mere om fuglereservatet i Gulstav Mose hos Fugleværnsfonden

4. Fugletrækkenes hovedvej

Dovns Klint. Foto: Lars Gundersen

Sydlangeland ligger på en af trækfuglenes "hovedveje" mellem sommeropholdsstederne i det nordlige Skandinavien og vinterkvartererne længere mod syd. Fugle foretrækker at flyve længst muligt over land, og fra Sydlangelands spids ved Dovns Klint er der mindre end 40 km til den nordtyske kyst.

Fugletrækket opleves bedst fra fugletårnet i Gulstav Mose, Dovns Klint eller Fakkebjerg. Chancen for at se trækfugle er størst om efteråret i klart vejr, når vinden kommer fra øst eller syd.

Bruns Banke ved strandsøen Keldsnor er et godt sted at studere rastende fugle. DOF driver fuglestation med organiseret ringmærkning i både Keldsnor og Gulstav Mose.

5. Hatbakker

Flakkebjerg. Foto: Lars Gundersen

De runde, fladtoppede højdedrag – såkaldte hatbakker – er specielle for Langeland. De blev dannet under den sidste istid for ca. 15.000 år siden. Hatbakkerne ligger i flere kæder op over øen fra Gulstav mod nord. I alt er der mere end 1.000 hatbakker på Langeland. Blandt de højeste er Fakkebjerg (37 m), Åbjerg (29 m) og Ørnehøj (20 m). I klart vejr kan du fra toppen af Fakkebjerg se helt til Lolland, Ærø, Als og den nordtyske kyst. Dovns Klint og Gulstav Klint er hatbakker, som er blevet delvist "ædt" af havet.

6. Kugleflint

På stranden neden for klinterne kan du finde kugleflint – runde flintesten, som er en langelandsk specialitet. Stenen er en forstenet svamp, som voksede i havet i urtiden. Hvis du ryster stenen, rasler den. Kugleflint gav i gamle dage folk på Langeland en ekstra indtægt. Stenene blev samlet og solgt som knusesten til cement- og porcelænsmøller. I dag bruger man stålkugler i stedet. Kugleflint forekommer kun i Danmark og i Frankrig.

7. Keldsnor Fyr

Keldsnor Fyr er et typisk eksempel på de fyr, som blev rejst overalt i Danmark fra 1870'erne, da trafikken på havet var i stærk vækst. Fyranlægget er fra 1885 og består af et hvidt firkantet tårn med rød lanterne 34 meter over havet og tilhørende fyrmesterbolig. Fyret og de tilhørende bygninger er fredet.

Læs mere om Keldsnor Fyr på fyrtaarne.dk

8. Søgård Hovedgård

Søgård er en lille hovedgård. Den blev oprettet af storkansler og lensgreve af Langeland, Frederik Ahlefeldt (1623-86) ved at samle tolv gårde i Søndenbro. De nuværende bygninger er dog fra 1850’erne. Da lensvæsenet blev afskaffet i 1919, blev en del af jorden overdraget til staten og udstykket i statshusmandsbrug. I 1990 blev gården opkøbt af Miljøministeriet med det formål at rejse skov på den skovfattige ø og skabe bedre levesteder for dyr og planter. I bygningerne driver en forening ferielejr for børn.

Læs mere om Søgård Hovedgård på lejren.dk

9. Hulbjerg Jættestue

Hulbjerg Jættestue. Foto: Lars Gundersen

Jættestuen ved Hulbjerg er et af Langelands flotteste fortidsminder. Den er i god stand (restaureret 1982) og giver et godt indtryk af, hvordan jættestuer formentlig har set ud, da de blev bygget. Hulbjerg-jættestuen er fra yngre stenalder for 5.000-6.000 år siden.

Da den blev udgravet i 1961, fandt arkæologerne rester af 40 mennesker begravet på forskellige tidspunkter. Hovedparten var børn og voksne fra den tidlige del af den såkaldte tragtbægerkultur. De dødes knogler lå sorteret i bunker med lemmer og kranier hver for sig. På et af kranierne fandt man spor af verdens ældste, kendte tandbehandling. En – givetvis – smertefuld rodbetændelse var blevet punkteret ved hjælp af et flintebor.

Kammeret rummede også slebne flintøkser og mejsler, flintdolke, tværpile, udsmykket keramik og ravperler. Fundene tyder på, at stenalderfolkene har besøgt deres døde og muligvis involveret dem i ritualer. Kraniet med tandboringen og de øvrige fund kan ses på Øhavsmuseet i Rudkøbing.

Husk lommelygte, hvis du vil opleve jættestuen indefra.

Læs mere Hulbjerg Jættestue på kulturarv.dk

10. Lunden

I skoven ved Lunden nord for Keldsnor Fyr ligger en mindre stendysse fra yngre stenalder. Gravhøjen, som engang dækkede den, er væk. Men konturerne af kammeret kan stadig ses. De store sten er formentlig de sidste af de randsten, der engang stod hele vejen rundt om dyssen. Højen blev udgravet i 1974, men arkæologerne fandt kun enkelte lerskår. En sti fra vejen fører hen til dyssen.

Også i Gulstavskovene findes stendysser.

Læs mere om fortidsminder hos Kulturstyrelsen

11. Langelandsfortet

Langelandsfortet blev bygget under Den Kolde Krig. Fortet var i drift fra 1953 til 1993, da Miljøministeriet overtog både areal og anlæg. Fortet er i dag museum, hvor du kan besøge et komplet anlæg med ildledecentral, mandskabsrum og 150 mm kanoner. På området uden for museet er en udstilling af fly – et polsk MIG 23 og et dansk Draken – og flådefartøjer fra perioden. Et af dem er "Springeren", en af det danske forsvars sidste ubåde.

Læs mere Langelandsfortet på langelandsfortet.dk

12. Magleby Kirke

Kirken ligger på et højdedrag med udsigt over det nu inddæmmede Magleby Nor. Dele af kirkens murværk er fra Middelalderen, og tårn, våbenhuse og nordkapel er formentlig bygget sidst i 1400-tallet. Spiret er dog fra 1828.

Under den svenske besættelse af Langeland 1658-59 oplevede præsten her at blive overfaldet midt under gudstjenesten, hvorefter svenskerne stak af med hans tøj og alterkalken.

På kirkegården nord for kirken kan man se en gravsten fra ca. 1200. Stenen er udsmykket med kors og en lille menneskefigur. På kirkegården findes desuden en begravelsesplads for allierede flyvere.