Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Indlandsklitter

1. Indlandsklitter

Tange Bakker er et indlandsklitområde, som blev dannet af flyvesand for cirka 10.000 år siden. Indlandsklitterne er nu hede, og i Tange Bakker er der gode muligheder for at opleve heden på nærmeste hold. Flere forskellige steder i området er der adgang til heden via klaplåger. 

2. Skovlegeplads

2. Skovlegeplads

I Tange Plantage ligger en spændende skovlegeplads med blandt andet en rutschebane, der fører ind gennem en jordvold, en fangeborg i træ, gynger, vipper og et madpakkehus. Legepladsen ligger umiddelbart ved siden af spejdernes område med shelters og grillplads.

3. Hundelegeplads

3. Hundelegeplads

Der er indrettet hundelegeplads med flere forskellige legeredskaber til hundene, så de kan prøve kræfter med blandt andet agilityøvelser, mens de er i skoven.

For at komme ned til hundelegepladsen går man ad en lille sti fra den lokale kennelklubs klubhus i nærheden. Man kan også komme til hundelegepladsen ad vejen der går vest for hundeskoven og derfra en sti til hundelegepladsen.

4. Høje skovfyr

4. Høje skovfyr

Her kan man opleve flotte skovfyr på cirka 15 meter. 

5. Mindesten for falden soldat

5. Mindesten for falden soldat

På Tange Plantages nordlige side på Tangevej står der en mindesten for Knud Andersen, der nok er den mest berømte modstandsmand i Ribe. Han blev myrdet i Tange Plantage i februar 1945, og den 10. juni samme år rejste hans venner en sten for ham. På stenen står: ”Knud – Gav her sit liv for Danmarks frihed 28-2-1945. Kammerater rejste dette minde”. 


Mere om Tange Plantage og Tange Bakker:

Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie Praktisk