Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov

Øresundsgletcheren har givet Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov sit særprægede udseende. Isens fremfærd er også en af årsagerne til, at skoven kom til at rumme et af Danmarks første industriområder og i dag er Natura 2000 beskyttet område.

Hammermøllen. Foto: Tobias Markussen

Oldtiden

Det er istidens sidste ismasser i Danmark – den såkaldte Øresundsgletcher – der har dannet det særprægede landskab i Teglstrup Hegn for ca. 15.000 år siden. Teglstrup Hegn er kendetegnet af parallelt løbende langstrakte bakker med mellemliggende langsmalle moser, vådområder og søer, der orienterer sig i nordvest-sydøstlig retning.

Langs Øresundskysten hæver stenalderhavets klinter sig fra nutidens kystlinje med en smal terrasse af hævet havbund, der bl.a. giver plads til Strandvejen.

Teglstrup Hegn er en rest af det store sammenhængende skovområde, som i vikingetiden – ca. år 800 – strakte sig øst og nord om Esrum Sø mellem Helsingør og Søborg. Dengang fandtes ryddede pladser med bebyggelse rundt omkring i skoven, hvor man dyrkede jorden og holdt husdyr. Nogle af bebyggelserne blev til landsbyer fx Esrum, og navnet Teglstrup vidner om en landsby, der formentlig har sin oprindelse i begyndelsen af middelalderen.

Vandkraft og våbenproduktion

Da Frederik II i 1574 begyndte at bygge Kronborg Slot, fik man brug for vanddrevne møller og smedier. Det krævede energi, og her var terrænet i Teglstrup Hegn med de mange smalle søer, moser og vådområder velegnet. Ved hjælp af dæmninger og kanaler gravet af svenske krigsfanger fra den nordiske syvårskrig sikrede kongen sig vand til møllerne, der blev anlagt omkring i Hellebæk.

Christian IV fortsatte i faderens spor, og i årene fra 1597-1600 blev der anlagt våben- og metalværksteder, kobber-, støbe- og valsemøller samt en hammermølle i Hellebæk. Hele området blev forvandlet til et af Danmarks allerførste industriområder.

Tegl fra skoven

Der blev også hentet ler til tegl i skoven. Der er fundet rester af fire teglovne, som Nationalmuseet daterer til 1600-tallet, i nærheden af Pottelersbakke. Man har også senere anvendt ler fra området. I 1800-tallet blev der anlagt en tipvognsbane fra det gamle teglværk i Hellebæk op mellem Tvillingebakkerne og Rævebakkerne og videre til Anes Hus ved Bøgeholm Sø. Man kan stadig se resterne af det gamle tipvognsspor.

Hammermøllen

Hammermøllen i Hellebæk blev bygget i 1765, og indtil 1870 blev der fremstillet gevær- og pistolløb, der i andre møller blev slebet og boret, inden den endelig prøveskydning, der fandt sted i probérhuset, der ligger på den anden side af jernbanen ca. 250 m nord for Hammermøllen. I 1790 afgav 27 damme og søer vand til fabrikationen i området. Den årlige produktion var på 3000-6000 geværer, men på det tidspunkt var Hammermøllen ikke længere i kongeligt eje. Det var Det Schimmelmannske Fideikommis, der i 1768 overtog Hellebæk Geværfabrik, ligesom lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann også ejede Hellebæk Gods og Skov herunder den del, der i dag er Hellebæk Kohave.

Skoven indhegnes

På det tidspunkt led hele landet af mangel på træ. Og de skove, der var, gav ikke så meget træ, som man kunne ønske. Man skelnede ikke så skarpt mellem skov og græsning, og det var ikke godt for produktiviteten. Følgen blev, at man allerede i 1784 begyndte at indhegne statens del af skoven for at holde kreaturerne ude. Skoven fik navnet Theilstrup Skov Indhegning – senere Teglstrup Hegn. En lov fra 1805 bekræftede den nye trend med at adskille skovbrug og kreaturgræsning i største delen af de danske skove.

I Teglstrup Hegn blev der i de følgende år på blot 14 år tilplantet 166 hektar eller omkring 30 procent af skovens areal med nåletræer, først og fremmest rødgran. Men de nuværende ældre bøgebevoksninger nord og syd for Gammel Hellebækvej stammer også fra den første del af 1800-tallet.

Bøssemagernes gule huse

I 1870 var det slut med geværproduktionen i Teglstrup hegn, men industriepoken var ikke slut. I 1873 blev Hellebæk Klædefabrik opført, og den var i drift helt frem til 1976. Man kan også stadig se bøssemagernes gamle gule huse – nu restaurerede og en andelsboligforening – på Bøssemagergade straks uden for skoven. Og selve Hammermølle er genopført og fungerer i dag som museum med udstilinger samt restaurant og café.

Godset konfiskeret

Efter 2. verdenskrig var det også slut med de Schimmelmannske besiddelser. Grev Schimmelmann var tysk, og efter krigen blev al tysk og japansk ejendom ved lov konfiskeret. Det betød, at hele Hellebæk Gods med Hellebæk Skov og den nuværende Hellebæk Kohave overgik til statens eje. Det meste af Hellebæk Kohave blev overdraget til Forsvarsministeriet som militært øvelsesterræn.

Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov-området blev i 1998 udpeget til Natura2000 område. Det betyder, at området indeholder særlige naturtyper og arter, som EU har besluttet skal have en særlig beskyttelse.

I 2001 overdrages arealerne omkring Hellebæk Avlsgård fra Forsvaret til Naturstyrelsen. I 2003 og 2004 etableres Hellebæk Kohave på knap 300 ha. Området indhegnes, og i dag græsser ca. 300 køer i det smukt bølgende, åbne landskab. Tilbage er den Schimmelmannske Ø i Bøgeholm Sø, hvor Greve Ernst Carl Schimmelmann, der døde på Hellebæk Gård i 1941, er begravet. Stedet, hvor urnen er nedlagt, er bevaret med en sten og et trækors, som blev renoveret i 2012.

I 1770'erne hentede Schimmelmann belgiske bøssemagere til Hellebæk for at sikre kvaliteten i våbenproduktionen. Der blev også opført huse til mestrene og deres svende. Det er de gule huse, der nu ligger på Bøssemagergade i renoveret stand. Sidst i 1700-tallet beskæftigede Kronborg Geværfabrik 150-200 mand, og den årlige produktion lå på helt op til 6.000 våben til forsvaret.

Læs mere om Kohaven på kohavensvenner.dk

Læs mere om Natura 2000

Om navnet Teglstrup Hegn

Navnet hentyder til den teglproduktion, der har fundet sted flere steder omkring Helsingør. Vi ved fra skriftlige kilder, at der har ligget en Teglstrupgård ved Kohaven, og strup-endelsen vidner om, at der har ligget en landsby med rødder i middelalderen.


Mere om Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Praktisk