Naturen i Tisvilde Hegn

Troldeskoven. Foto: Jens Ole Andersen

Statelige fyrretræer

Den massive beplantning af skovfyr er usædvanlig i sjællandske skove, og i det hele taget er Tisvilde Hegn med sin varierede og lysåbne skovtype anderledes end den sædvanlige danske bøgeskov – selv om den også findes i Tisvilde Hegn. Tilmed med meget gamle og smukke bøgetræer.
Men der findes også skovpartier med en blanding af løv- og nåletræer med en skovbund med et tykt, blødt lag mos, som fører tankerne hen på de svenske skove.
Man kan finde over hundrede år gamle statelige fyrretræer, men i Troldeskoven kan man også se de krogede og forvredne eksemplarer, der er resultatet af sandet, vinden og angreb fra fyrviklerlarven. Ligesom man kan finde egekrat og små krogede birketræer, der kun lige klarer sig i den sandede jord.

Svampe

Tisvilde Hegn er en klassisk svampelokalitet i Nordsjælland.
Områdets sandede bund er sur og næringsfattig. Det gør vækstbetingelserne for spisesvampe gunstige. Særligt kantareller nyder jordens lave ph-værdi.
I Tisvilde Hegn kan du finde kantareller, Tragtkantareller, Brungul rørhat, Brunstokket rørhat, Gran-mælkehat og Karl Johan-rørhat.
Læs mere om at gå på svampejagt

Skovens drift

Selv om der bliver høstet træ i Tisvilde Hegn, er skoven først og fremmest et rekreativt område til glæde for de mange tusinde besøgende, der hvert år lægger vejen forbi.

Udover produktion af træ bliver der fjernet små selvsåede træer, så man kan bevare egenarten i de forskellige skovpartier, f.eks. i Troldeskoven og på Melby Overdrev, hvor små fyrretræer hele tiden dukker op.
Naturstyrelsen tilstræber i øvrigt en skov med en blanding af løv- og nåletræer. Blandingen gør skoven mindre sårbar over for vinden. Troldeskoven og Horsebakken er udlagt til urørt skov. Brandfaren er stor i skoven. Derfor er der flere steder brandbælter.

Sjældne orkidéer

I skovbundens grønne mos kan man finde kantareller og andre svampe. Man kan også være heldig at få øje på den sjældne og fredede orkidé, knærod, der kun sjældent optræder i Danmark. Det samme gælder linnæa, den svenske botaniker Linnés yndlingsblomst, der er Smålands landskabsblomst, men yderst sjælden herhjemme.
Melby Overdrev, der er Sjællands eneste store lynghede, er også rig på sjældne planter. En af dem er orkidéen bakkegøgelilje, der her har en af sine få voksepladser i Nordsjælland. Om natten dufter den kraftigt af kaprifolium.
Læs mere om orkidéer i Artsleksikonet

Tragtkantarel. Foto: Jens Ole Andersen
Tragtkantarel

Knærod. Foto: Wiki Commons
Knærod

Klitterne

Klitterne i Tisvilde Hegn er skabt af havets og vindens påvirkninger gennem årtusinder.
Havet aflejrer sand på stranden, og vinden fører det ind over land, hvor det danner klitter, der tættest på havet er bevokset med marehalm og hjælme. Ind mod land vokser der flere steder Gul snerre – også kaldet Jomfru Marias Sengehalm.

Blandt de mange spændende planter i Tisvilde Hegn kan nævnes forskellige arter af vintergrøn, klokkelyng og lyngsilke – en snylteplante, der snor sig omkring lyngen.
I klitterne vokser strand-mandstro, også kaldet strandtidsel, blodrød storkenæb og Jomfru Marias sengehalm.

Køllesværmere på overdrevet

Slangehoved og blåhat blomstrer på overdrevet og tiltrækker sommerfugle og køllesværmere. Bølget bunke, en let og gylden græs, er karakterplante for området.

Slangehoved. Foto: Anne Johannisson
Slangehoved

Dyrene i Tisvilde Hegn

Kronhjortene i Tisvilde Hegn stammer fra Dyrehaven i København. De blev hentet til Tisvilde i 1976 .
Læs om dyrelivet i Tisvilde Hegn

Tisvilde Hegn året rundt

Hvad er det for en størrelse med knaldrød issse, der trommer løs? Og hvornår kan man løbe ind i et tabt gevir?
Oplev Tisvilde Hegn året rundt