Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Tokkekøb Hegn

Dyr

Løgfrø. Foto: Christian Fischer, Wikimedia Commons

Sorte hugorme og frøer der lugter af løg

Snoge og padder er der rigtigt mange af Tokkekøb Hegn. Som noget specielt er nogle af hugormene næsten helt sorte, så de ligner snoge. De er nemmest af få øje på i det tidligere forår, hvor de ligger i lysninger og soler sig.

Både skrubtudser og den almindelige grønne frø findes i stort antal i Tokkekøb Hegn. Desuden findes den sjældne løgfrø – der lugter af løg. De grønne frøer kvækker meget højt ved midsommertid.

Rådyr og ræve

I Tokkekøb Hegn er der en stor bestand af rådyr. Parringssæsonen for rådyr er juli og august, og rålammene fødes så det efterfølgende år i maj/juni.

Ligeledes er der en stor bestand af ræve i Tokkekøb Hegn. Det er svært at komme til at se dem, men i februar og marts, hvor det er rævenes parringstid, kan man høre dem gjalde, skrige og jamre, det lyder temmelig uhyggeligt i den mørke skov.

Grævling

Grævlinger er meget sky, men de findes i Tokkekøb. Ved nattetid kan man være heldig at opleve dem pusle og grynte forsigtigt rundt. Et par steder kan man opleve grævlingehøje; store jordhøje dannet af grævlingernes udgravninger til gange. Generation efter generation har været med til at opbygge dem, og der er stadig friske indgangshuller til mange af gangene. Grævlingehuller ligner et æg, der ligger ned.

Pas på flåter

Hvor der er mange rådyr er der risiko for at få flåter på sig. De suger blod fra rådyrene og kan være inficerede. Værst er TBE – hjernehindebetændelse – som mennesker kan få fra flåter med infektionen Borreliose.

Rødmus. Foto: Andreas Trepte, Wikimedia Commons

Mus

Rødmus, store skovmus og halsbåndmus lever i store mængder i Tokkekøb. Rødmus er de mest talrige. De er runde og har en rød ryg og korte haler; og pusler i skovbunden og spiser alt, men nyder især kogler. Skov- og halsbåndsmus kravler helt op i trætoppene og gnaver deroppe af koglerne. Når man finder afgnavede kogler i skovbunden, er det nemt at se forskel på, hvem der har taget frøene: Egern har store tænder og nærmest flår frøene ud, mens musene har små tænder og piller frøene fint ud.

Flagermus

De mange gamle træer i skoven, specielt egetræerne, er gode boliger for flagermus. I Tokkekøb Hegn lever tre arter: Brun flagermus, der har vingefang som en solsort, dværgflagermus, der foretrækker hegn og krat, og endelig vandflagermus, der jager over søer og vande.

Læs mere om de forskellige dyr i artsleksikonet


Planter

Langbladet soldug. Foto: Wikimedia Commons

Den sjældne højmose

Mange små moser og søer karakteriserer Tokkekøb Hegn - specielt i området nord for Stumpedyssevej. Højmoser findes ligeledes, den største af dem er Grønnemose. Højmoser er blevet en meget sjælden naturtype i Danmark, fordi mange er blevet ødelagt på grund af tørvegravning. Højmoser bliver dannet, når en sø vokser til med tørvemos og kommer til at fungere som en slags forhøjet mægtig svamp i landskabet. En tørvemose er meget næringsfattig, derfor kan kun ganske få specielle arter trives der - blandt andet kødædende planter.

Kødædende planter

Kødædende planter får deres næringsstoffer ved at fange og fordøje dyr – specielt insekter. De vokser næringsfattige steder som højmoser og fugtige heder, hvor næsten intet andet kan leve.

Planterne bruger forskellige teknikker. Blærerodsplanter bruger undertryk i deres blærer til at suge smådyrene ind. Kandebærerne har en glat kant, der får insekterne til at falde ned i ”kanden” med dens klistrede fordøjelsesvæske. Soldug har kirtler på deres lange stilke, som udskiller en klæbrig væske, der nedbryder byttet; mens Fluefangerne har fimrehår, der får dens to bladsider til at klappe sammen om insektet.

I Danmark lever vildt: Rundbladet Soldug, Liden Soldug, Langbladet Soldug, Vibefedt, Almindelig Blærerod, Slank Blærerod, Storlæbet Blærerod, Kortsporet Blærerod og Liden Blærerod.

Læs mere om planter i artsleksikonet

Fuglelivet i Tokkekøb Hegn

Fugle holder til i stort antal i skoven, især ved moser og søer.

Spætter

Både sortspætte og stor flagspætte lever godt i Tokkekøb. Om foråret kan man høre dem hakke, tromme i gamle træer for at markere deres territorium.

Natugle. Foto: Andreas Trepte, Wikimedia Commons

Natugle

Tokkekøb Hegn er også en rigtig god ugleskov, på grund af de gamle træer ege og bøgetræer, den bruger som bolig. Især natugler er der mange, og specielt ved Store Donse Dam. De får unger allerede i marts.

Skovsneppe

Om sommeren kan skovsneppen opleves, men den er svær at få øje på, fordi den er brunspættet og skjuler sig i skovbundens visne løv. Skovsneppen er den eneste vadefugl, der yngler i skoven. I parringstiden flyver hannerne over trætoppene i skumringstimen, og man kan høre dens specielle kalden på en mage. Det lyder som: Knoor–pist, knor-pist.

Gransanger. Foto: Andreas Trepte, Wikimedia Commons

Gransanger og gærdesmutte

Den lille gransanger er den første af trækfuglene, der kommer om foråret, og den sidste der forlader Tokkekøb hegn ved vintertide. 
Den lille, flittige gærdesmutte synger året rundt. Den bygger kuglerunde reder. Hannerne har en sangrede – og flere ynglereder for at have størst chance for at få besøg af hunner.

Nattergale

Også Nattergale er der mange af i Tokkekøb Hegn. Nattergalene fortrækker at bo i tæt pilekrat og begynder deres sang medio. maj og slutter omkring Skt. Hans.

Fuglekongen

Danmarks mindste fugl, fuglekongen er under fem centimeter. Den holder til i toppen af de høje grantræer. Dens rede er en lille hængekøje lavet af edderkoppespind og foret med mos. Frosne granbladelus er føden om vinteren. Af og til finder de sammen i store flokke og farer gennem skoven som en flok frække gadedrenge.

Rovfugle

Spurvehøgene og duehøgene jager fugle i vilde jagter mellem træerne, mens musvågen finder sin føde på jorden. Nær Store Donse Dam yngler den røde glente, der har et vingefang på halvanden meter. Også fiskeørnen kommer jævnligt på besøg, hyppigst om efteråret. Den svæver over søen og styrtdykker efter fisk, bagefter lander den i et træ for at spise.

Besøgende nordfra

Nordfra omkring november kommer den smukke lille spurvefugl, silkehale og kvækerfinker i store flokke. Silkehalerne spiser af de modne bær, mens kvækerfinkerne søger efter bog under bøgetræerne. Nogle gange kan hele skovbunden være dækket af store fugleflokke.

Læs mere om fugle i artsleksikonet

Se fugleobservationer på dofbasen.dk


Løvskov

Over halvdelen af Tokkekøb Hegn består af løvskov. Gamle egetræer og bøgetræer dominerer. De ældste bøgetræer er over 30 meter høje. Takket være de mange løvtræer er underskoven meget frodig. Om foråret kan man opleve et tæt dække af anemoner og fra sensommeren kan man finde hindbær, brombær, hyld og slåen. 
Også nåletræer, især rødgran, trives fint i Tokkekøb Hegn og bliver derfor ældre her end andre steder.

Trætop. Foto: Tobias Markussen

Skovdrift

I Tokkekøb Hegn drives skoven efter 15-årige driftsplaner og så bæredygtigt som muligt. Der fældes træer af høj kvalitet ved plukhugst, hvor enkelte kvalitetstræer fældes; andre steder hele områder for at give plads til selv-foryngelse. Derfor ser man her ofte skovområder i flere etager, fordi der er tale om forskellige generationer af træer. En del træ bliver til flis til brug i Avedøre Værket.

Læs mere om statsskovene

Naturskov

Flere og flere områder får lov at ligge hen som urørt naturskov. Her får gamle døde træer lov at blive liggende og give rum for nye anderledes typer af liv. Den helt urørte skov ligger især ved øerne i Store Donse Dam og området nord for søen.

Fyrsvamp og rørhat

Svampe lever overalt i skoven - på træer og i skovbunden. Den mest udbredte svamp i Tokkekøb Hegn er Tøndersvampen, der gror på træer. Den kaldes også fyrsvamp, fordi man tidligere brugte den som gnistfanger til fyrtøj. I dag bruges den til at farve garn og giver en dyb mørkebrun farve.  Der er også gode kantareller og rørhat.

Læs mere om svampe i artsleksikonet