Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Ulkerup Skov

1. Ulkerup Landsby

Landsbyen Ulkerup stammer fra 1300-tallet. Det var en typisk skovlandsby, hvor bønderne lod deres kreaturer græsse i skoven og på det fælles overdrev.

Bønderne var fæstebønder under kongen. De betalte typisk fæste i smør, og det var et hårdt liv at være fæstebonde i Ulkerup. Alligevel klarede landsbyen sig, lige indtil kvægpesten kom til Danmark i midten af 1700-tallet. Ulkerup blev ramt, og det begyndte at gå ned ad bakke. Gælden til kongen voksede, og bygningerne faldt sammen.

Markerne var for små og for dårlige til, at bønderne kunne leve af kornavl. Samtidig vandt nye tanker om mere effektiv skovdrift frem. Det betød, at bondens dyr skulle ud af skoven, og det førte i 1782 til, at Ulkerup landsby blev nedlagt. Bønderne fik erstatning samt lov til at hugge tømmer til nye huse. De fleste blev husmænd og flyttede til det, der i dag hedder Strandhusene.

I stedet blev landsbyen forvandlet til skov og var længe forsvundet, men da en voldsom storm i 1981 væltede en masse træer netop i det område, opdagede man rester af fundamenter fra de gamle gårde.

Man besluttede at frilægge det fire hektar store område og bevare det som et minde om en af de mange skovlandsbyer, der har været i de danske skove. I dag græsser køerne omkring det gamle gadekær, og der er plantet enkeltstående egetræer for at vise, hvordan det har set ud i 1781, inden landsbyen blev forladt.

Inde på området kan du i et udstillingshus bl.a. se en miniature af landsbyen, som den har set ud. Du kan se en model af Niels Jenssøns Gård. Og du kan få et indtryk af, hvordan livet i Ulkerup har været. Hvis du går rundt på området, kan du tydeligt se fundamenterne. Du kan også se dørtrinnet og ”gå ind” i de gamle gårde.

2. Ulkerup-sjælene

Ulkerup-sjælene. Foto: Tobias Markussen

Allerede i middelalderen var der knyttet myter og mystik omkring ”skovfolket”, og da Ulkerup landsby blev nedlagt forstærkedes mystikken. Nogle hævdede, at de havde oplevet ”sjæle-møder”, hvor de hvileløse Ulkerupbønders sjæle mødtes i skoven.

Nu er Ulkerup-bønderne vendt tilbage i form at syv og senest yderligere to Ulkerup-sjæle, der står i yderkanten af landsbyen og holder råd. Det er arkitekten og kunstneren Per Pandrup, der har skabt de 1,2 meter høje kutteklædte sjæle i mørk keramisk stentøj. De syv første sjæle blev sat op i 2010, og senest er to sjæle mere kommet til. De står lidt væk fra de andre.

Det siges, at man tydeligt kan høre Ulkerup-sjælene hviske sammen, når man passerer dem i tusmørket – og ved nattetid bliver figurerne levende for at besøge deres tidligere hjem i skoven.

3. Barkladen

Den gule barklade. Foto: Tobias Markussen

Bark til de lokale garverier var en vigtig indtægtskilde for skoven. I midten af 1800-tallet skønner man, at en tredjedel af indtægterne kom fra produktion af bark – især fra egetræer. Garverierne udvandt garvesyre af barken.

I maj når bladene var store som museører, sendte man en mand op i træet med en økse, der kunne hugge en rende, så man bogstaveligt talt kunne træde barken af træet. Derefter blev barken lagt til tørre, først på jorden og siden inde i barkladen. Senere blev der holdt auktion, hvor de lokale garveriejere kunne komme og byde på barken.

I dag bliver barkladen brugt til jagtstue og opbevaring. I Annebjerg Skov er der også en barklade ved Vangehus. Den er restaureret og kan lejes til særlige arrangementer.

4. Skovridergården Mantzhøj

Skovridergården Mantzhøj. Foto: Tobias Markussen

Skovridergården ”Mantzhøj” er bygget 1829-31som erstatning for en gammel udflyttet fæstegård, der tidligere fungerede som skovriderbolig. Gården er bygget af 165.000 stk. brændte sten fra teglværket, der blev oprettet til samme formål inde i Ulkerup Skov. Desuden blev der brugt 60 favne store kampesten til gårdens fundament.

Navnet ”Mantzhøj” stammer fra den tyskfødte Johan Henrik Mantzius, der var skovens første skovrider i perioden fra 1757 til 1793. Det var på det tidspunkt, hvor den gamle skovlandsby blev nedlagt, og skoven blev indhegnet.

5. Vildtbanepælene

Vildtbanepæl Chr. 8. Foto: Tobias Markussen

Ved indkørslen til P-pladsen ved Ulkerup Skov på Egebjergvej står der to såkaldte vildtbanepæle med Christian 7's monogram på og årstallet 1778. Pælene er to ud af i alt 12 pæle af sten, der markerede grænsen til det område i Odsherred, hvor kongen havde jagtretten. Oprindeligt stod pælene lidt sydvest for Asnæs. På kongens jagtterræn bag pælene var jagt strengt forbudt for alle andre end kongen.

At kongen mente det alvorligt, understregede han med en forordning om, at bønderne ikke måtte holde løse hunde. De kunne have en hund bundet på gårdspladsen, men kun hvis den var blevet ”lemmet”. Det vil sige, at den skulle have det ene forben amputeret af.

Krybskytter blev straffet med døden, men det skete sjældent. Man mener, at det skyldtes, at folk vendte det blinde øje til, hvis de så eller hørte noget.

6. Gammel Odsherredsk bøg

Odsherredske bøgetræer. Foto: Tobias Markussen

Det gamle bøgetræ er over 200 år gammelt og er et af de originale odsherredske bøgetræer. Det vil sige, at det stammer fra lokalt indsamlede frø, der er sået ud i skoven.

Da man i 1782 målrettet begyndte at så nye bøgetræer, hentede man ellers frø fra Tyskland, da man mente, at det gav gode stærke træer. På det tidspunkt så det skralt ud for de danske skove. Kun ca. 2-4 procent af landet var dækket af skov mod 12-14 procent i dag. I dag står de odsherredske bøgetræer urørt i en del af skoven, der får lov til at passe sig selv.

Lidt længere nede af stien, kan du se to bevoksninger med ca. 100 år gamle bøgetræer. De er resultatet af ”moderne” skovbrug, hvor man har valgt at fremelske høje slanke træer med stor udnyttelsesværdi.

7. Horsebjerg

Horsebjerg er med sine 44 meter o.h. det højeste punkt i Ulkerup Skov. Navnet antyder, at der har græsset heste på området.

8. Teglværksegen

Teglværksegen. Foto: Tobias Markussen

Det imponerende egetræ er med sine ca. 400-500 år det ældste træ i hele skoven. Det er 28 meter højt, og omkredsen i brysthøjde er 4,5 meter, så der skal en pæn stor familie til, hvis man sammen skal kunne nå rundt om stammen.

Træer af den kaliber er yderst sjældne. De blev typisk brugt til skibsbyggeri, og Teglværksegen var da også i fare for at blive fældet, da man i årene efter 2. verdenskrig skulle bygge et nyt træskib til at besejle Østgrønland. Skibet skulle erstatte ”Hans Egede” og ”Gertrud Rask”, der begge gik ned i 1942. Det fik navnet ”G.C. Amdrup” og blev bygget på Helsingør Skibsværft.

Odsherred Skovdistrikt leverede egetræ til skibet, men da en skibsingeniør ville bruge Teglværksegen til stævn i det nye skib, bad skovrideren så mindeligt, om han ikke kunne finde et andet træ. Det lykkedes, og Teglværksegen står stadig og samler årringe.

”G.C. Amdrup” blev sat i rutefart i 1948, men brød i brand på en hjemrejse fra Grønland, brændte og sank i Skagerak den 17. juli 1951. Alle om bord blev reddet.

Teglværksegen har fået sit navn efter det teglværk, som blev oprettet i skoven for at brænde sten til skovridergården ”Mantzhøj”. Teglværket lå ca. 50 meter øst for egen, hvor man stadig kan se rester af de gruber, som brændingen foregik i.

9. Savgrav

Tidligere var det svært at transportere store træer. Derfor var det ofte nødvendigt at skære store stammer op til planker m.m. i skoven. Det skete i en savgrav, hvor to mand – den ene nede i graven og den anden på selve kævlen – savede stammen igennem med en lang, let buet håndsav. I dag kan du se savgraven som en firkantet fordybning i jorden.

10. Leerholm Agre

I den gamle egebevoksning findes et system af gamle smalle agre afgrænset af rækker af sten, som hørte til den nedlagte landsby. Egetræerne stammer fra 1790, hvor agern blev sået i riller. Træerne er fredede.

11. Fægangen

Man passerer i meget spids vinkel et jorddige, der udgør den østlige grænse af den nedlagte landsbys fægang. Kvæget blev drevet ad fægangen ud til det fælles overdrev til græsning. Den nordlige del af skoven kaldes stadig ”Overdrevet”. Langs fægangen ses stadig rester af gamle toftegærder.

12. Stendysse fra bondestenalderen

Stendyssen. Foto: Tobias Markussen

Der har boet mennesker i Odsherred lige fra den tidlige stenalder. Også i Ulkerup Skov, hvor man kan se en stendysse fra bondestenalderen. Dyssen er 14 meter lang og halvanden meter bred med en del hånd- til hovedstore sten i overfladen. På toppen er der et kammer bestående af tre bæresten og en tærskelsten samt en svær dæksten. På nordsiden ligger et par randsten. Dyssen er beklædt med græs og mos.

13. Ulkerup Overdrev

Ulkerup overdrev. Foto: Tobias Markussen

Ulkerup Overdrev på ca. 46 hektar forbinder Ulkerup og Annebjerg Skov. Det er et dejligt sted at gå eller cykle sig en tur. Det er Naturstyrelsen, der ejer størstedelen af området, og du må færdes frit, når blot du tager hensyn til dyrene og husker at lukke lågerne efter dig.

I gammel tid græssede kvæget fra Ulkerup og nærliggende landsbyer på overdrevet. Selv om der i tidens løb har været planer om at plante skov på området, blev det ikke til noget på grund af lokale protester, og i slutningen 1980erne opgav man helt tankerne om at plante skov. I stedet besluttede man at genskabe det gamle landskab, og i dag græsser kvæg på overdrevet. Der er genskabt otte mindre søer og vandhuller, der er forbundet med åbne vandløb, og overdrevet er på vej til sit gamle udseende.

Mange ynglefugle har søgt til Ulkerup Overdrev, og du kan bl.a. se vibe, gråand, troldand, blishøne og grønbenet rørhøne. Af andre arter kan nævnes svaleklire, gravand, rødben, fiskehejre, musvåge og tårnfalk.

Overdrev er i det hele taget kendetegnet af en stor variation af dyre- og planteliv. Man skønner, at 88 truede plantearter er knyttet til naturtypen overdrev. Det svarer til 38 procent af samtlige truede plantearter i Danmark.

Annebjerg Skov

Annebjerg Skov ligger lige nord for Ulkerup Overdrev ud til Isefjorden. Den er på i alt 197 hektar og består mest af løvtræer, først og fremmest bøg men også eg og ahorn samt rødgran, nobilisgran og douglasgran. Skoven byder på en masse aktiviteter. Men den byder også på flere seværdigheder. Her er nogle af dem.

14. Kongebøgen

For over 150 år siden var Christian 8. på jagt i Annebjerg Skov. Ved den lejlighed har en af skovens folk ridset kongens navnetræk ind i barken på et stort bøgetræ i den nordligste del af skoven. Jagten i Annebjerg Skov tilhører stadig kongehuset, men i dag er der langt imellem kongejagterne.

15. Skåltegn

Skåltegn er indhuggede afrundede fordybninger i større sten og den mest enkle form for helleristning. De findes flere steder i Annebjerg Skov. Det er svært at datere skåltegnene, men oftest bliver de forbundet med bronzealderens religiøse verden. Man ved heller ikke rigtig, hvad skåltegnet symboliserer, men nogle mener, at det er en gengivelse af solen, mens andre mener, at det er et frugtbarhedssymbol. I alle tilfælde mener man, at skåltegn var et helligt symbol.

16. Manglebjerg

Manglebjerg rejser sig med sine 44 meter over havet som det højeste punkt i Annebjerg Skov. Herfra kan du nyde udsigten til mose og skovsøer og bøgetræernes kroner. Toppen af Manglebjerg krones af en fredet gravhøj fra bronzealderen. Der står også tre bøgetræer, hvoraf de to er blevet brugt som lodsmærke af den lokale søfart.

17. Den trearmede bøg

Annebjerg Skov rummer nogle særligt bemærkelsesværdige træer. Et af dem er den trearmede bøg, der står midt i skoven ved grusvejen vest for skovfogedboligen. I skovbruget kaldes sådan et træ en ”krukke”. Det er et træ, der alt for tidligt har dannet krone og derfor ikke egner sig til opskæring. Heldigvis har træet fået lov til at blive stående.

18. Flådeegen

Egen er plantet i 1804 lige før englænderne tog hele vores flåde, og træet skulle sandsynligvis bruges til et af flådens skibe, når det blev stort nok. Det er det i dag, men nu freder man de fleste gamle ”flådeege”. I steder tjener de som levested for et væld af insekter og fugle.

19. Annas sitkagran

Anne Hansen arbejdede som ”priklekone” dvs. at hun plantede planter ud i skoven. De store sitkagraner har Anna sikkert plantet i begyndelsen af 1900-tallet. Og hun har selv set dem blive store, for sitkagran, der kommer fra Nordvestamerika, vokser dobbelt så hurtigt som et bøgetræ og tre gange hurtigere end et egetræ. De lokale fiskere bruger sitkagranerne som pejlemærker, når de sætter deres garn i Isefjorden.

20. Odsherred Naturskole og Anneberg Vandrehjem

Odsherred Naturskole og Anneberg Vandrehjem holder til i hovedbygningen på Anneberggård. Naturskolen drives af Nordvestsjællands Produktionsskole i et samarbejde med Odsherred kommune og Naturstyrelsen. Her får kommunens børn helt ned til tre år tilbud om at komme tæt på naturen. Produktionsskolen driver også vandrehjemmet, som kan bruges af alle.

Læs mere på odsherred-naturskole.dk og annebergvandrerhjem.dk

21. Museum Odsherred

Museum Odsherred ligger lige nord for Annebjerg Skov på Anneberggård. Her kan du gå på opdagelse i Odsherreds spændende kulturhistorie. Museet, der er en fusion af flere mindre museer, har en samling, der dækker et tidsspand på 8.000 år fra den ældste stenalder til nutiden. Her kan du blandt meget andet se og høre om de enestående bronzealderfund, der er fundet på egnen med solvognen som det fornemste eksempel.

Læs mere om museet og dets udstillinger på odsmus.dk


Mere om Ulkerup og Annebjerg Skov:

Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie Praktisk