Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Seværdigheder i Ulvshale og Nyord

Vidtstrakte strandenge med vand- og vadefugle i titusindvis, en ældgammel skov med forvredne træer og bølger i skovbunden, et skanseanlæg fra Englandskrigenes tid og et af Danmarks bedst bevarede landsbymiljøer er nogle af de oplevelser, der venter dig på Ulvshale og Nyord.

1. Strandengene

Strandengene. Foto: Tobias Markussen

De store engarealer på Ulvshale og Nyord har i mindst 700 år været brugt til græsning for kreaturer – og bliver det fortsat. Når plantevæksten på den måde holdes nede, skabes gode livsbetingelser for et meget varieret liv af planter og smådyr. Det tiltrækker masser af fugle, som kommer for at yngle eller raste på vejen mellem sommer- og vinterkvartererne.
Fuglelivet er uden sammenligning den største naturseværdighed på Ulvshale og Nyord. Om foråret og efteråret lægger tusindvis af gæs, ænder og andre vandfugle vej gennem området. Også sjældne fugle som vandrefalk, havørn og trane kan opleves her. Ulvshale Naturcenter og Gåsesøen er gode udgangspunkter for en udflugt.
Kystlandskabet med lavvandede områder, strandenge og ubeboede øer og holme ændrer sig konstant. På grund af sin betydning for fuglelivet er området internationalt beskyttet i henhold til Ramsar-konventionen. Strandengene på Nyord er det næststørste område af sin art i det østlige Danmark. Gode udkigsposter ved Nyord Enge er fugletårnet ved landevejen og Hyldevang Naturcenter.
Fuglelandskaberne ejes af Fugleværnsfonden, Naturstyrelsen og private lodsejere.

2. Ulvshaleskoven

Ulvshaleskoven. Foto: Tobias Markussen

Skoven på Ulvshale ligner ikke andre skove. Træerne vokser langsomt, fordi jorden er stenet og mager. Mange træer er skæve, og nogle står nærmest ”på stylter”, fordi det er svært for træer at gro i sten. Ulvshale er dannet af flintesten fra Møns Klint. Når klinten nedbrydes, føres de tunge flintesten hertil med strømmen og bølgerne og aflejres i store strandvolde. De ældste strandvolde findes nær Hegnede Bakke, mens de yngste kan ses på den nordlige del af Ulvshale. Strandvoldene danner bølger i skovbunden med vandfyldte lavninger mellem voldene. Hvor Ulvshaleskoven vokser i dag, var der engang hav.

Ulvshaleskoven er det, man kalder en lysåben græsningsskov. Omkring år 1700 rummede den 2.500 store egetræer. Men i 1769 blev hele Møn solgt på auktion, og Steges borgere købte skoven af staten. Den blev gjort til fællesskov, som alle Steges borgere efter bestemte regler kunne bruge. De fældede de fleste af egetræerne og satte kvæg til at græsse i skoven. I 1805 var den i så ringe forfatning, at den ikke i lovens forstand var en skov. Det blev der dog rådet bod på i 1840-60, da skoven blev tilplantet på ny. I 1929 blev Ulvshaleskoven fredet. Enkelte af de gamle ege kan ses ved Festpladsen midt i skoven. Størstedelen af skoven ejes af Naturstyrelsen. I begge ender af skoven er der dog mange små parceller i privat eje.

Skoven rummer et væld af forskellige arter af træer og buske. Eg er det mest almindelige træ, men også avnbøg, småbladet lind og den sjældne tarmvridrøn vokser her.

3. Naturcenter Ulvshalegård

At vi fortsat kan opleve Ulvshaleskoven skyldes især én mands indsats. Højskoleforstander, historiefortæller og landstingsmand for Venstre, Frede Bojsen (1841 – 1926), købte fra 1879 Vedele Enge og flere andre grundstykker i skoven. I 1890 købte han også områdets eneste gård, Ulvshalegård. Bojsens mål var at forbedre skovplejen, og i 1894 fik han opført et offentligt udkigstårn i skoven. Det var 15 meter højt og bygget af tømmer fra skoven. Fra toppen kunne man se til Sjælland og Stege. Desværre rådnede træet, og tårnet måtte rives ned efter ti år. Grundstenene kan dog stadig ses i skovbunden. Ulvshalegård er i dag indrettet til naturcenter med madpakkehus og en udstilling om Ulvshales særlige natur.

4. Tangdiget og Vogterhuset

Vogterhuset. Foto: Tobias Markussen

På nordvestsiden af Ulvshale umiddelbart syd for Vogterhuset kan du se et 200 år gammelt tangdige. Diget består af vandrette lag af ålegræs, som holdes på plads af dæklag af sand og sten. I takt med, at diget synker sammen, lægges nye lag ovenpå. Diget er bygget for at forhindre saltvand og tang i skylle ind i skoven ved højvande og pålandsvind. Tidligere har det også fungeret som hegn til at holde løse kreaturer ude af skoven. I det ensomt beliggende Vogterhus yderst på Ulvshale boede hyrden, der holdt opsyn med Udbybøndernes kvæg på ”Fællesgræsningen” nord for skoven.

Hent folder om tangdiget på visitmoen.dk

5. Skansen

Mellem skoven og stranden ved nordvestkysten af Ulvshale findes resterne af et skanseanlæg. Det er bygget i 1808 for at holde englænderne væk fra de danske kyster, efter at den danske flåde var gået tabt ved Københavns bombardement i 1807. Ulvshale Skanse beskyttede indsejlingen til Stege og adgangen til de indre danske farvande og var bemandet helt frem til 1814. Skansen var bestykket med seks 16-punds kanoner, og skibe kunne ikke passere gennem Ulvshale Løb uden at komme meget tæt på skansen. Palisaderne og de øvrige forsvarsværker er gået tabt, men skansens jordvolde og grave kan stadig ses i terrænet. Skansen kom aldrig i direkte kamp med englænderne. Men historien fortæller, at en lille kanonrobåd fra skansen, en såkaldt barkasse, i 1812 overmandede en tilsvarende engelsk båd.

Læs mere om skansen på fortidsmindeguide.dk

6. Flintudvindingen

På spidsen af Ulvshale lå engang et flinteværk, der leverede kugleflint. Kugleflint er runde flintesten, som er formet af havet. Flinten blev gravet op af undergrunden og på tipvogne transporteret til fabrikken, hvor den blev sorteret og sejlet ud i den store verden. Kugleflint blev før i tiden brugt til bl.a. at knuse kridt til produktion af cement. I dag benyttes stålkugler. Flint blev også brugt ved fremstilling af porcelæn, som vejmateriale og til fremstilling af sandpapir.

Flintudvindingen ved Ulvshale begyndte omkring 1917 og fortsatte til 1974. I området ved broen til Nyord kan du se resterne af sveller fra tipvognsanlægget, som er den eneste togbane, Møn har haft. Der er også fundamentrester fra sorteringsanlægget og rester af broen, hvorfra flinten blev sejlet ud i verden. De aflange, vandfyldte huller på engene nord for Ulvshaleskoven er opstået ved udgravning af flint.

7. Nyord med Hyldevang Naturcenter og Børges Markhus

Børges markhus. Foto: Tobias Markussen

Over for Ulvshale ligger Nyord. Øen på bare 5 km2 består af ca. 120 hektar moræne-jord, hvor Nyord By og markerne ligger. Dertil kommer ca. 400 hektar strandenge i et landskab under stadig forandring. Om vinteren oversvømmes engene af saltvand, og om sommeren bruges de som græsning for køer. Nyord Enge er berømt som et af Danmarks bedste levesteder for vade- og svømmefugle.

Hyldevang Naturcenter er indrettet i gården, der som den eneste ligger uden for Nyord By. Centret er et godt udgangspunkt for en udforskning af Nyord. Fra fugletårnet ved naturcentret er der en fin udsigt over strandengene. Fra Hyldevang kan du gå ad den gamle markvej ”Under Grøfterne” til Nyord By.

På vejen mellem naturcentret og Nyord By ligger Børges Markhus. Engang var der otte af den slags markhuse eller -skure på Nyord. Her kunne man søge læ for vind og vejr under markarbejdet – gården lå jo langt væk, helt inde i byen. Børges Markhus fungerer i dag som madpakkehus med en udstilling om landbruget på Nyord i gamle dage.
Fra huset er der en fin udsigt over Nyord og det omgivende hav.

8. Nyord By

Nyord kirke. Foto: Tobias Markussen

Nyord By med fiskerhusene og den lille havn rummer et stykke levende kystkultur af den slags, Danmark en gang var så rig på.

Nyord er kendt som ”lodsernes ø”. Allerede i vikingetiden førte ruterne fra Gotland til Hedeby i Slesvig forbi Nyord. I det smalle Ulvshale Løb mellem Nyord og Ulvshale er vandet mange steder kun 50 cm dybt lige ved siden af sejlrenden, så en stedkendt lods var absolut nødvendig. Fra 1700 til 1879 var lodseri det vigtigste erhverv for øens indbyggere. Lodseriet var både en ret og en pligt og var knyttet til de enkelte gårde og huse. Blev de solgt, måtte køberen stille med en reservelods. Lodspligten gav gode penge, men var også risikabel. Lodserne hæftede personligt for både skib og last, hvis noget gik galt.  

I 1879 blev lodserne statsansat. Fra denne periode stammer lodshusene i byens vestlige del og lodsudkigget "Møllestangen". Lodseriet blev nedlagt i 1966. I det lille rødstenshus på bakken vest for byen er der i dag museum, som fortæller om lodseriet på Nyord.

Læs mere om lodseriet på kulturarv.dk

Nyord By er en af de bedst bevarede danske landsbyer fra tiden før udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Her ligger gårdene stadig inde i byen, i en halvcirkel. Landsbypræget går igen i de smalle gader, hvor der engang var hele fem købmandsforretninger foruden gæstgiveri og provianthandel. Kirken er fra 1846 og tegnet af arkitekt C. Glahn som en kopi af Frederiksberg Kirke. Lige som kirken i hovedstaden har Nyord Kirke en ottekantet grundplan og består af ét stort kirkerum.
Ved havnen ligger den gamle postbåd ”Røret”, som i 1902-67 var Nyords livsnerve til omverdenen. Da Nyordbroen til Møn åbnede i 1968, blev båden solgt og bygget om til lystfartøj. I 2008 sank den i Christianshavns Kanal, men med hjælp af en flok ildsjæle fra Nyord og Møn blev den bjærget og sat i stand. Den gamle postbåd benyttes i dag til udflugter og andre arrangementer.

Læs mere om Nyord:

moen-atlas.dk

nyord.info

hent folder om Nyord på moens-guide.dk


Mere om Ulvshale og Nyord:

Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie Praktisk