Guide til Vadehavet

Vadehavet set fra Fanø. Foto: Frank Bach, Colourbox

Nationalpark Vadehavet er med sine 1459 km² langt den største nationalpark i Danmark. Og alligevel er det danske vadehav kun en lille del af det økosystem, som fortsætter 500 km sydpå langs kysten til Holland. 40 pct. af Vadehavet ligger i Holland, 50 pct. ligger i Tyskland og kun 10 pct. ligger i Danmark.

Øerne Fanø og Rømø samt halvøen Skallingen er dannet på store sandrevler, som havet har overskyllet og aflejret materialer på.


Digitale guider over området

Der er udviklet digitale guiderne til området som du kan finde her:

FANØ

RØMØ

SKALLINGEN OG LANGLI


Naturen og dyrelivet ved Vadehavet

Vadehavet gennemskæres af et system af render, der ved ebbetid leder vandet ud i havet. Herved blotlægges havbunden for 6 timer senere at blive overskyllet igen af tidevandet.

Tidevandet pumper 1 milliard kubikmeter vand  ind og ud af Vadehavet to gange i døgnet. Under normale omstændigheder er der mellem 1,3 meter og 2 meters forskel på flod og ebbe i den danske del af Vadehavet. Og tidevandets puls giver næring til ufattelige mængder af bunddyr og fisk - fx kan der være op mod 60.000 snegle pr. kvadratmeter i vaden.

Vadehavet er altså et gigantisk spisekammer, og det har 10-12 millioner fugle fundet ud af, når de trækker mellem Afrika og Sibirien. Foruden tusindvis af sæler. Det menes, at Vadehavet har afgørende betydning for mindst 40 fuglearter. Og for 22 trækkende kystfuglearter er nationalparken i Danmark den vigtigste lokalitet. Det gælder bl.a. for bramgås, pibeand, krikand, spidsand, sortand, hjejle, strandhjejle,  stor regnspove, lille kobbersneppe, islandsk ryle, alm. ryle og hvidbrystet præstekrave. Den nordlige del af nationalparken har også særlig betydning for lysbuget knortegås, hvor 2-3.000 individer udgør en væsentlig del af bestanden i verden.

Flere stærkt truede, danske ynglefuglearter findes i nationalparken i små bestande – bl.a. brushane, alm. ryle, hvidbrystet præstekrave, sandterne og dværgterne. Også få ynglefuglearter tilknyttet ferske vådområder yngler eller har ynglet i Vadehavsområdet indtil for få år siden - fx rørdrum, plettet rørvagtel, engsnarre, rørhøg, hedehøg, sortterne og mosehornugle. Desuden yngler omkring 90% af alle danske hedehøge i Vadehavsområdet.
Læs mere: Artsleksikonet - Fugle

Og så er det selvfølgelig også i Nationalpark Vadehavet, at du kan se fænomenet "Sort Sol", når ca. 1 mio. stære udfører et show, før de falder til ro i rørskove forår og efterår.
Flere oplysninger hos www.danmarksnationalparker.dk


Stormflodernes hærgen

Flere store stormfloder har gennem tiden krævet mange tusinde menneskeliv ved Vadehavet og været med til at formet landskabet i området.
Læs mere: De 5 største stormfloder i Vadehavet


Forstå Vadehavssprog

Der findes mange ord som bruges til at beskrive naturen i og omkring Vadehavet.
Se en liste her: Få en forklaring på Vadehavssprog


Til toppen af siden