Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Valby Hegn

Allerede for ca. 5.500 år siden begravede bondestenalderens mennesker deres døde i langdysser i Valby Hegn. Indtil 1780’erne var området delt mellem fem landsbyer, som dyrkede jorden og gravede tørv. Siden plantede man skov og byggede et dige omkring den. I dag kommer mange i Valby Hegn for at løbe, cykle, ride eller bare opleve den smukke natur.

Landskabet blev formet af isen

Landskabet med Valby Hegn blev formet af isen for ca. 15.000 år siden. Skoven er frodig, og i området findes mange fugtige lavninger skabt af dødis – kæmpemæssige isklumper, som smeltede meget langsomt. Her opstod moser, askemoser og engpartier. 

Stendysserne lå i det åbne land

Mennesket slog sig tidligt ned i området. Der var gode jagtmuligheder i de tætte skove, som dengang dækkede store dele af Nordsjælland. Efterhånden som man lærte at dyrke jorden, måtte skovene vige for marker og græsningsarealer. Da de seks langdysser i Valby Hegn blev anlagt omkring 3.400 f. Kr., var der ingen skov. De mægtige stengrave blev opført i det åbne landskab, så de kunne ses langvejs fra. Og tæt på vandløb – i dag Tobro Å

Fem landsbyer delte jorden i skoven

I middelalderen var jorden i Valby Hegn delt mellem de fem landsbyer omkring skoven – Laugø, Slettelte, Hemmingstrup, Valby og Nejlinge. Her blev der gravet tørv, engenes græs gik til høslæt, og på markene dyrkede man korn. Spredt i det åbne landskab voksede store træer. Flere steder i og omkring skoven kan du stadig se spor af landbrugets marker fra dengang. Det er de såkaldte højryggede agre, hvor skovbunden er rillet som et vaskebræt.

Valby var dengang områdets centrum og en betydningsfuld by. Den omfattede 18 gårde, og her lå også herredstinget, hvor man afgjorde juridiske spørgsmål under åben himmel. Lidt syd for Valby Kirke var galgebakken, hvor de dødsdømte blev henrettet.

Skovreformer skabte Valby Hegn

I sidste halvdel af 1700-tallet var de danske skove i en miserabel tilstand. Skovdriften var uden system, og løse kreaturer åd de nye planter eller trampede dem ned. For at sikre tømmer til at dække fremtidens behov sendte kongen bud efter den tyske forstmand Johann von Langen (1699 – 1776). Von Langen fik stor betydning for dansk skovbrug. Det var ham, der indførte træarter som rødgran, ædelgran, lærk, skovfyr og ær (ahorn) i Danmark og satte skovdriften i system. I Nordsjælland anlagde han en række plantager. To af dem lå i den sydlige del af Valby Hegn, som fik sin nuværende udformning under de nordsjællandske skovreformer i 1781. Skovens grænser blev trukket som efter en lineal, og der blev rejst et skovdige for at markere overgangen mellem skov og agerland. Alle skove med snorlige grænser og  ordet ”hegn” i navnet er gamle statsskove, som er blevet til på denne måde. 

Stendysserne blev samlet som et puslespil

I 1939 var de fleste af langdysserne i Valby Hegn væltet omkuld, og næsten alle randstenene lå ned eller var spredt ud over hele området.\u2028Nogle steder voksede der store træer oven på dysserne. Konservatoren Julius Raklev, som i 1930erne og ’40erne restaurerede tusindvis af oldtidsminder over hele Danmark, skulle også stå for opgaven med de seks langdysser i Valby Hegn. Han begyndte som planlagt i oktober 1939, men måtte efter få dage holde op igen, da Nationalmuseet kun ville bevilge 200 kr. til arbejdet.\u2028Skovrideren fra det daværende Maarum Skovdistrikt trådte til og stillede et par skovarbejdere og en sum penge til rådighed for Raklev. Og trods forsinkelser på grund af den tyske besættelse, genstridige træstubbe og øsregn lykkedes det at få opgaven afsluttet i løbet af september 1940. Gravkamrene blev renset op og randstenene sat på plads, så du i dag kan opleve de imponerende fortidsminder.   

Mere natur i Valby Hegn

I 1994 blev ca. 20 hektar af Valby Hegn udpeget som urørt skov. Det gælder flere områder i kanten af skoven. Samtidig blev en del af Tobro Mose i det sydvestlige hjørne ryddet for at skabe en permanent lysning. Og indføre en skovdrift, som er mere i pagt med naturen. Her findes i dag et åbent engområde, som er lidt af en sjældenhed i Valby Hegn. Skoven er generelt en tæt og kompakt skov med få lysninger. Flere initiativer er siden gennemført for at skabe et rigere og mere varieret skovmiljø, og denne udvikling vil fortsætte. Gamle afvandingsgrøfter lukkes for at beholde vandet i  moser og vådområder – til gavn for de planter og dyr, som lever dér. Og for skovens gæster, som får mulighed for rigere naturoplevelser.

Valby betyder ”byen på sletten”. Ordet ”hegn” betyder her ”indhegnet område”.