Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Velling Skov og Snabegård Skov

Dyr

Rådyr, ræve, grævlinger og egern ses jævnligt i skovene. Ræve og grævlinger har især deres boliger med gangsystemer på de stejle skråninger i Velling Skov.

De mange områder med 200-300 år gamle bøgetræer er også et paradis for spætter. Stor flagspætte, sortspætte og grønspætte boltrer sig i de mange halvrådne træstammer, og deres forladte huller bruges af andre fugle som fx mejser, rødstjert, huldue, natugle og broget fluesnapper.

Blandt andre fugle i Velling Skov og Snabegård Skov kan nævnes skovsneppe, stor hornugle, musvåge, træløber, munk, spætmejse, ravn og lille korsnæb. Sjældne fugle som nøddekrigen og sort stork er også set i området.

Læs mere om fuglearterne i artsleksikonet

Fugleinteresserede kan også gå ind på dofbasen.dk, hvor der ofte indrapporteres fugle-observationer i området

Naturskovens mange væltede træer og rådne stammer giver også plads til masser af insekter.

Stor flagspætte. Foto: Colourbox

Ved de små skovsøer, kær og højmoser er der også liv at finde. Snabe Igelsø (6 på kortet) og Hundsø (7 på kortet) tiltrækker om foråret i tusindvis af skrubtudser, der lægger deres æg, og om sommeren svømmer stimer af sorte haletudser langs bredden, indtil de i juli går på land som små nye tudser. Mellem lyngtuer og græs i Langkær (10 på kortet) solbader hugorme og skovfirben, og ved småpytter kan man træffe Danmarks største edderkop, den mørkebrune moseedderkop. Øst for Langkær ligger Velling Igelsø, hvor bredden holdes lyst og åbent med græssende husdyr.


Planter

En af de sjældne naturoplevelser i Danmark får man ved synet af de ældgamle bøgetræer, der bedst ses omkring Velling Kalv i den vestlige del af Velling Skov (2 på kortet). Formentlig har der altid været skov her, fordi det har været umuligt for bønderne at opdyrke jorden på de stejle skråninger. Skovhugst og græsning har fundet sted, men ellers har bøgetræerne stort set fået lov at leve deres eget liv. Det liv lakker nu mod enden, og derfor kan man opleve et helt specielt skovbillede med væltede bøgestammer og krogede træer med flere stammer. Enkelte steder i skoven kan man endda finde småbladet lind, som er en rest af den oprindelige meget blandede løvskov. Blandt de unge træer er ikke kun bøg, men også birk, ær (ahorn), eg, røn og kristtorn.

Flere steder ses der tætte bevoksninger af grantræer, der kiler sig ind gennem bøgeskoven. Når grantræerne er udvoksede, vil de blive fældet, og derpå får området lov at springe i skov, så der med tiden skabes et stort, sammenhængende område med urørt skov. Altså en næsten urskovsagtig skov, hvor døde og væltede træer får lov at blive liggende og dermed bidrager til et rigere dyre- og planteliv.

Under trækronerne er skovbunden forholdsvis fattig på plantearter. I det sandede morlag vokser græsarten bølget bunke, og hist og her vil man kunne finde majblomst, skovsyre, stor frytle, skovstjerne, blåbær og et sted endda ramsløg, som ellers er meget sjælden på disse kanter.

Til gengæld har Velling Skov og Snabegård Skov en perlerække af moser og søer, der åbner skoven og giver plads til et langt rigere planteliv. I Snabegård Skov ligger den rene Snabe Igelsø (6 på kortet), hvor du kan finde sjældne planter som brasenføde og tvepibet lobelie. Nord for Snabe Igelsø ligger mosen Katkær med hængesæk af sphagnummos og planter som soldug, tranebær, hvid næbfrø, hedelyng og klokkelyng.

Længere østpå i Velling Skov ligger den gamle højmose Langkær (10 på kortet). Engang gravede man tørv her, men store dele af mosen er stadig intakt. Her kan du finde klokkelyng, kødædende soldug og den smukke gule lilje benbræk. Om efteråret er her gode muligheder for at plukke tranebær.

Længst mod øst ligger Bregnemosen og Hundsø langs Fuglsangvej. Bregnemosen var indtil 1992 en fyrreskov. Skoven blev ryddet, drænene lukket, og nu er det blevet til en våd mose, hvor tuer og åbne vandflader konstant veksler. Mosen er ynglested for grågås og har skovens største bestand af spidssnudet frø. Om sommeren er området hvidt som sne, når kærulden står med sine hvide frøstande. Uldtotterne er beregnet til at sprede frøene med vinden. De minder om bomuld, så i gamle dage plukkede fattigfolk uldtotterne og brugte dem til fyld i dyner og puder.

Læs mere om planter i artsleksikonet


Mere om Velling Skov og Snabegård Skov:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Året rundt Historie Praktisk