Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Året rundt i Viborg Plantage

Forår

Når foråret og varmen begynder at røre på sig, vågner plantagens dyreliv op til dåd. Et sikkert forårstegn er rådyrene, der sætter lam, og ved skumringstid kan man være heldig at opleve grævlingen, der vågner af vintersøvnen. Også ræven og haren er hyppige gæster i landskabet.

Duehøgen og spurvehøgen yngler, og ravnen kan både ses og høres – ikke mindst i Viborg Krat. En anden fugl, der præger landskabet, er grønspætten. Den ses sjældent, men den efterlader karakteristiske huller i myretuerne, hvor den omkring 20 cm lange tunge bores ind i tuens væg for at få myrerne ud.

En af de smukkeste hændelser i løbet af foråret er anemonerne, som dækker skovbunden i bøgeskoven samt de smukke blade, der ses ved løvspring. 

Sommer

I sommerperioden er det ikke længere enkelte rådyr, men små familier, man møder. Både rå og buk færdes i plantagen – typisk i selskab med et eller to lam – og på dette tidspunkt af året er pelsen rødbrun. Hører du en ”gøende” lyd, er det efter alt at dømme lyden af et rådyr, der udstøder advarselslyde.

Natuglens karakteristiske tuden er almindelig i Viborg Plantage, og holder man godt øje, kan man også se skovhornsuglen. Den kan kendes på sin ensfarvede, lysebrune fjerdragt, de orangerøde øjne og de spidse fjerører, der rejses, når fuglen er urolig. Men der skal kigges godt efter – selv garvede fuglekendere forveksler den let med en mosehornsugle; ikke mindst når den jager i skumringen.

Plantagen er tilplantet lynghede, og hvor der kommer lys nok til skovbunden, vokser hedelyngen ofte. Lyngen er en værdifuld trækplante for honningbier. Viborg Plantages sure jord er også guf for mose-bunke, der blomstrer i løbet af juni og juli. Mose-bunke er yderst populær blandt smådyr som insekter og krebsdyr, der tilbringer hele vinteren i mose-bunke-tuer. Senere på sommeren blomstrer også lysesiv i de mere fugtige dele af plantagen, eller hvor jorden er trykket sammen af færdsel med maskiner.

Efterår

Fra efterårets begyndelse er det ikke mindst fuglene, der præger dyrelivet i Viborg Plantage. En af årstidens sene gæster i bøgeskoven er kvækerfinken, der er trukket ned fra de nordlige egne. Ikke mindst i år med rig produktion af bog søger mange af de skandinaviske kvækerfinker mod Danmark.

Man kan også møde skovsneppen, som ellers primært ses i Østdanmark og i Vestjylland. Skovsneppen kan med sin brunspættede fjerdragt være meget vanskelig at få øje på i skovbunden, men dens jagtteknik får den alligevel til at stikke ud. Den tramper nemlig rundt på jorden for at lokke byttedyr i form af orme op til overfladen.

Hvis man selv er på jagt – svampejagt – er der masser at komme efter i skovbunden. Der er masser af kantareller, Karl Johan, brunstokket rørhat og birke-rørhat. Men husk altid at undersøge, om svampene kan spises – således må eksempelvis rørhatte typisk ikke spises rå. Den røde fluesvamp, snehvis fluesvamp og panter-fluesvamp vokser også i plantagen, og dem skal du gå langt uden om.

Vinter

I årets koldeste måneder lægger Viborg Plantage luftrum og føde til et af vinterens mere bemærkelsesværdige fænomener: mejsetoget. Som en mindre hær af småfugle bevæger mejsetoget bestående af blandt andre musvitter, blåmejser, sumpmejser, sortmejser, topmejser, halemejser, spætmejser, fuglekonger og træløbere sig gennem det spisekammer, som plantagen udgør, og de fordeler menuen mellem sig. Således tager de tunge musvitter sig af grenene, mens de mindre blåmejser tager føden på kvistene, træløberen tager sig af stammen og så fremdeles. Det er en stor fordel for mejserne at være mange sammen om at holde øje med rovfugle og andre fjender. Når foråret kommer, danner mejserne par og forlader toget.

Læs mere om dyr og planter i artsleksikonet