Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Viborg Plantage

Dyr

Rådyr

I Viborg Plantage kan man opleve rådyr, og ser man ikke selve dyrene, er der gode chancer for at se sporene efter dem – eksempelvis i form af klovspor, fald (små dynger af lort), lejer, hvor de har sovet og små træer, der er fejet fri for bark af rådyr, som har gnubbet deres nyudvoksede opsatser mod træerne og samtidig markeret deres territorium.

COLOURBOX9485806._skovhornugle_Dennis_Jacobsen.jpg

Ugler

Uglerne er primært aktive om natten, og de kan derfor være svære at få øje på. De vil dog ofte kunne høres, når mørket er begyndt at falde på. Både skovhornuglen og natuglen yngler i Viborg Plantage.

Læs mere om natuglen i artsleksikonet

Læs mere om skovhornuglen på dofbasen.dk


Planter

Kæmpegraner

Flere steder i skoven finder man kæmpegraner, der er indplantet i blanding med andre nåletræer. En del af kæmpegranerne har masser af små blærer fyldt med harpiks. Når barken bliver beskadiget, flyder harpiksen ud og driver ned ad barken og lukker dermed ”sårene”. Den stivnede harpiks bliver sølvfarvet, når den bliver iltet.

Læs mere om kæmpegraner på skovdyrkerne.dk

Skovfyr

Overalt i plantagen finder du skovfyr, ofte som enkelte træer i bevoksninger af andre arter. Træerne, der kan blive op til 30 meter høje, indvandrede efter sidste istid, og de ældste og største eksemplarer i Viborg Plantage er helt fra plantageanlæggets tid.

Læs mere om skovfyr i artsleksikonet

Glansbladet hæg

Planten betragtes normalt som landskabsukrudt, men i Viborg Plantage og andre midt- og vestjyske plantager er den oprindeligt blevet indført som en jordforbedrende art og i læhegn. Den findes overalt i plantagen. Frugterne er spiselige – til den bitre side – og bruges i marmelade. Blade og bark er giftige.

Læs mere om glansbladet hæg i artsleksikonet

Grævling

Grævlingen er Danmarks største landrovdyr, og hvis du er heldig, kan du møde den i Viborg Plantage.

En grævlingeklan med et stort territorium holder til i egeskoven mod syd, og klanen har flere små sommergrave i Viborg Plantage. Men man ser sjældent dyrene, som primært er aktive om natten - chancen er størst i skumringstimerne.

Ravn

Den store, sorte ravn yngler i plantagen. Den kan kendes fra krager og råger på sin størrelse og den kileformede hale. Desuden kan man kende den på dens lyd - et ikke særligt smukt ”rårk”, som høres mellem skovens træer. Ravnen er den fugl, der har den største hjerne, og den er kendt for sin intelligens – bl.a. når det handler om at finde kreative måder at skaffe føde.

Læs mere om fugle i artsleksikonet

Andre dyr i Viborg Plantage

På land

I Viborg Plantage kan man støde på de almindelige danske skovbeboere som ræv, hare og egern.

Læs mere om dyr i artsleksikonet

Og i luften

Der er masser af småfugle i Viborg Plantage, og et par af deres naturlige fjender, duehøgen og spurvehøgen, yngler også i skoven. Skoven præges desuden af spættearterne stor flagspætte, sortspætte og grønspætte.

Læs mere om duehøgen på dofbasen.dk

Læs mere om spurvehøgen på dofbasen.dk


Lars_Gundersen_Viborg_Plantage__Stemning_07.jpg

Rødeg

Nogle af efterårets smukkeste farver finder du på en rødeg. Den nordamerikanske egeart kom til Danmark i 1782, og Viborg Plantage har enkelte bevoksninger. Den største findes nord for Hærvejsstenen.

Læs mere om rødeg i artsleksikonet

Hedelyng

Hedelyng er et skattet element i den danske natur og er flittigt beskrevet i digte og sange – bl.a. hos Jeppe Aakjær og H.C. Andersen, der i ’Jylland mellem tvende have’ taler om ”et pragtfuldt tæppe, blomster myldre milevidt”. Hedelyng er en indikator for høj naturkvalitet, da den reagerer hurtigt på ændringer i det omgivende miljø, f.eks. næringsstofpåvirkning.

Hedelyngen er en del af den danske naturkanon