Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Viborg Plantage

Viborg Plantage udgør et vigtig kapitel i fortællingen om anlægget af de danske skove. Plantagen var en del af den første storstilede danske skovrejsning, der fandt sted mellem 1780 og 1860 – den var blandt de sidste, der blev anlagt i perioden.

Oldtid

Træarter med rødder i isen

Da isen smeltede efter den sidste istid, strømmede smeltevandet fra Det Midtjyske Søhøjland gennem Gudenådalen til Tange Sø. Da isen blokerede det videre forløb af Gudenådalen, fandt smeltevandet vej gennem Faldborg-dalen og videre via Viborg-området til Lovns Bredning.
Den flade nordøstlige del af Viborg Plantage består af smeltevandssand, og det giver en sur, næringsfattig jordbund med tykke morlag og ringe vandholdende evne. Jordbundsforholdene afspejles i skovens sammensætning, idet denne del af plantagen domineres af nøjsomme træarter – især nåletræ.

Det mere kuperede Viborg Krat og Røverhøje i den sydvestlige del af Viborg Plantage ligger på et randmorænestrøg. Her findes lerholdige moræneaflejringer, og jordbunden er mere næringsrig. Den vandholdende evne er generelt højere end på smeltevandssletten. Krattet domineres af mere krævende træarter – især bøg – hvilket tilskrives den frodigere jordbund.

Historien

Bebyggelse fra stenalderen

Jættestuen i Viborg Krat – som teknisk set ikke er en jættestue, men ”kun” en gravhøj – knytter sig efter alt at dømme til de mange bebyggelser fra stenalder til tidlig middelalder, der er fundet spor af på de privatejede arealer vest for plantagen. Viborg Plantage rummer flere gravhøje af imponerende dimensioner, og de ligger ofte langs de gamle vejspor. Flere af datidens hovedveje mødes i plantagen – blandt andre hovedlandevejene fra Kolding/Vejle og Varde. En række af de gamle vejspor kan ses i området nord for Hærvejsstenen.

Nye ejere under pres

Den første storstilede danske skovrejsning i årene 1780 til 1860 fandt sted på de store hedearealer langs Den Jyske Højderyg, og Viborg Plantage var en af de sidste, der blev anlagt. Staten overtog arealerne fra Viborg Købstad i 1846, men betingelserne for overtagelsen var temmelig indviklede. Det var blandt andet et krav, at arealerne skulle være plantet til den 1. oktober 1856, og det satte den nye ejer under pres. Det var nemlig forholdsvis vanskeligt at skaffe arbejdskraft, så derfor begyndte man at lade fanger fra Viborg Tugthus kulegrave heden. Det hjalp, og dermed kunne fristen næsten overholdes.

Det var imidlertid ikke kun hænder, der manglede – pengene slog heller ikke til. Den forcerede tilplantning var dyr, og på et tidspunkt slap finanserne op. Oberst Riegels, der ledede arbejdet, begyndte derfor at fælde egetræerne i krattet uden tilladelse, så træet kunne sælges og dermed finansiere arbejdet. Det er forklaringen på, at kernen i Viborg Krat i dag består af bøg. Dog kan en rest af det oprindelige egekrat findes længst mod syd i krattet.

Skovhugst om natten og i kirketid

Det var imidlertid ikke kun Oberst Riegels, der faldt for fristelsen for at fælde træer, hvor han ikke måtte. En del af Viborg Krat, der kaldtes 'Bymændenes Ris', var allerede i slutningen af 1500-årene truet. I 1773 klager Viborgs borgmester og råd til kongen over, at 'Bymænds Riis', som ellers var blevet opdyrket og hegnet til efterkommeres gavn, blev ophugget både ved natten og når folk var i kirke. Kongen indskærpede forbuddet, men først med opførelsen af det oprindelige Krathuset i 1735 og med ansættelsen af en 'Kratfoged' blev der fast tilsyn med skoven.

Ulv på spil

På Viborg Hede og i Viborg Krat strejfede i 1803 og frem til maj 1804 en ulv, som opskræmte egnens befolkning. Ulven fik adskillige geder, kalve og svin på samvittigheden, før en gårdmand fra Agerskov en majdag skød den en kugle for panden og bragte dyret med ind til Viborg, hvor den lå til almindelig beundring på Gammeltorv et par dage.

Ler af god kvalitet

Jordbunden i store dele af plantagen består primært af sand og grus, men visse steder findes der ler af god kvalitet. Det har dannet grundlag for mindst to teglværker, som hørte under Hald Hovedgård. For enden af Videbechs Allé lå det ene teglværk, som hentede ler fra de talrige lergrave langs østsiden af Egedalen/Rytterivej. Det andet, som formentlig lå, hvor Teglgårdsvej i dag begynder, hentede ler fra grave i Viborg Plantage.

Militæret over alt

Viborg spiller en stor rolle i dansk militærhistorie og havde i mange år en kaserne. I plantagens østlige del lå indtil 2014 en skydebane, som fra omkring år 1900 blev brugt af Prinsens Livregiment, der i mange år var garnisoneret i Viborg. Indtil 1947 var der ingen skydevolde omkring skydebanen. Når der skulle skydes, blev der hejst advarselsballoner op i nogle flagstænger, der stod ved indfaldsvejene til plantagen. Folk, der arbejdede i plantagen, kunne naturligvis ikke se flagstængerne, men de kunne jo høre, når der pludselig blev skudt – og så var det ellers bare om at smide sig på maven og blive liggende, indtil skydningen hørte op igen. Militærets rolle i samfundet var ikke til at tage fejl af; når der skulle skydes, skulle der skydes, og så måtte civilisterne ellers bare sørge for at dukke hovedet. De oprindelige skydeskiver uden kuglefang blev først i 1947 afløst af skydevolde, som fangede projektilerne fra Hærens og Hjemmeværnets våben.

Ufrivillige gæster fra Østeuropa

Det er ikke kun skydebanen, der trækker militære spor til Viborg Plantage. I 1917 opførte Røde Kors lazaretlejren De røde barakker i det vestlige Hald Ege, og lejren var beboet af tyske og østrig-ungarske krigsfanger, der sad i russisk krigsfangenskab. Der blev i øvrigt opført en tilsvarende lejr for russiske krigsfanger i Horserød i Nordsjælland.

I 1920 blev lejren omdannet til Folkekuren – en kuranstalt for primært gigt- og nervepatienter - der blev ledet af overlæge P. Videbech. I det lille anlæg Videbechs Minde på nordsiden af Videbechs Allé står der i dag en mindesten for overlægen.

I dag huser området bl.a. privatboliger, en efterskole, et forsamlingshus og flere børneinstitutioner.