Dyr og planter på Vigelsø

Dyr

Vigelsø er en del af Odense Fjord Vildtreservat. Her yngler flokke af svaner, måger, terner, ænder og andre vandfugle, mens andre gør ophold forår og efterår for at spise sig mætte i de mange smådyr, der lever i mudderet og det lave vand.

Vigelsø er habitat- og EU-fuglebeskyttelsesområde

Odense Fjord og Vigelsø er så vigtig for ynglende og rastende fugle, at området er udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde og habitatområde og beskyttet efter særlige regler. Derfor gælder der begrænsninger for færdsel og jagt i området.

Masser af svaner, måger, gæs og ænder yngler på Vigelsø

På Vigelsø yngler mange vandfugle, f.eks. ederfugl, knopsvane, grågås, hættemåge, havterne og gravand. Klyden var en af de første fuglearter, som flyttede ind, da strandengen var blevet genskabt.

Andre fugle, som nyder godt af de åbne, fugtige landskaber på Vigelsø, er hjejle, sortklire og stor regnspove. Du kan også se dykænder som toppet skallesluger, stor skallesluger, troldand og hvinand.

Fuglene udgør også selv et spisekammer for andre fuglearter. Havørnen kommer her fast for at jage, selv om den endnu ikke yngler her. Er du heldig, kan du se den sjældne mosehornugle lede efter markmus på strandengen. Også vandrefalken, et af verdens hurtigste dyr, ses af og til lige som blå kærhøg og rørhøg.

Småfuglene holder til i skov og krat

Buske og krat på nordøen giver mad og husly til mejser, gærdesmutte og andre småfugle og vintergæster som bjergirisk og tornirisk. På strandengene leder den lille, hvidbrogede snespurv om vinteren efter frø.


Ræve truer fuglekolonierne

Vigelsø har en fast bestand rådyr, hare og fasan. Når fjorden fryser til, går rævene over isen – til stor skade for fuglene. Et år blev en ederfuglekoloni på det nærmeste udryddet. Naturstyrelsen gennemfører årligt jagter for at holde vildtbestanden nede.


Rotteplage blev bremset

Tidligere var Vigelsø også plaget af rotter. Fra 1967 til 1994 blev der deponeret 10 mill. kubikmeter blandet affald på halvøen Stige Ø nord for Odense. Fra Stige Ø er der kun få hundrede meter til Vigelsø. I dag er rotterne bekæmpet.


Find fortidsdyr ved molen

Under de store sten ved molen ved Fodermesterhuset lever et regulært fortidsdyr. Havbænkebideren er Danmarks største af sin art og kan blive over 3 cm lang. Den er lynhurtig og meget svær at fange. Fjorden er rig på fisk, og her fiskes havørred, multe, ål, torsk og skrubbe. Også aborre kan fanges i fjordens brakvand. Ved molen kan man fiske strandkrabber.



Planter

Plantelivet på Vigelsø er meget ungt. Langt de fleste arter er kommet til siden 1990, da øen blev omlagt fra intensivt landbrug til naturområde med strandenge, skov og krat.

Strandengenes planter skal kunne tåle salt

På strandengene holder kreaturer græsset nede, så blomsterplanter kan få plads og lys til at vokse. Strandengenes planter skal kunne tåle salt for at overleve her. Det kan bl.a. det ret sjældne strand-kvan, som ligner den mere velkendte fjeld-kvan, men har en bitter smag.

Her finder man også den gråfiltede, stærkt duftende strand-malurt. Den har tidligere været brugt til bjesk og snaps. Den skal dog omgås med varsomhed, da den er giftig i større mængder.

Skørbugsurt er god i salaten

Læge-kokleare kaldtes i gamle dage "skørbugsurt", fordi den indeholder store mængder C-vitamin og blev brugt af søfolk på langfart for at forebygge mangelsygdommen. I dag giver dens bitre smag et pift til salatskålen.

I åbne områder kan man støde på pastinak. Denne køkkenurt blev engang dyrket på hele Fyn og dukker stadig op hist og her.

I skovbrynene på nordøen vokser benved, kvalkved, slåen, glat hunderose og havtorn med de orangerøde bær, der kan bruges til saft eller marmelade. Skoven består af især eg og småbladet lind og i mindre grad bøg, lærk og rødel. De første træer blev plantet i 1991.

Skoven producerer frø

På grund af Vigelsøs isolerede beliggenhed er bestandene af de forskellige arter rene – dvs. upåvirkede af frø udefra. Skoven er derfor anlagt som produktionsskov med henblik på frøproduktion.