Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Vilsted Sø

Vilsted Sø og engene omkring søen er et enestående stykke ny dansk natur, skabt i årene 2002-06, som et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter.
Området har et spændende fugleliv, en række gode tilbud til handicappede samt et helårshelter. Vilsted Sø ligger cirka 7 km. syd for Løgstør.

Geologi

Vilsted Sø ligger i Bjørnsholm Ådal, der primært har fået sin udformning under og efter sidste istid. Ådalen løber i retningen sydvest-nordøst i et svagt bølget morænelandskab. Den tunge is, der lå ind over området, stødte, kradsede og formede langsomt det underlag, den bevægede sig hen over. Isen både fjernede og efterlod materiale, som kunne være alt fra store sten til grus, sand og ler. Den kilometertykke is gled på et tyndt lag af vand, som den selv havde været årsag til blev dannet på grund af sin vægt. Trykket fra de ovenpå liggende ismasser fik simpelthen gletsjerens bund til at smelte.

Nogle gange blev der så meget vand fanget i isen, at det fandt afløb ud mod gletsjerranden under isen. Trykket på vandet inde i gletsjeren kunne blive så stort, at det nærmest blev spulet ned i underlaget, og derved fjernede store mængder af materiale. Bjørnsholm ådal er nok ikke en typisk dal udspulet under isen, men stedvis kan både den skrabende is og de voldsomme vandmasser have eroderet sig helt ned i de underliggende lag fra før istiden, der i området består af kalk og kridt. Da isen lå stille og begyndte at smelte tilbage, blev den første Bjørnsholm Å skabt. Den har ført betydelige vandmængder og delvist fyldt dalen med lag af smeltevandssand.

Da istiden endte, forårsagede de enorme smeltede ismasser en havstigning, og Bjørnsholm Ådal blev således til en langstrakt fjordarm, hvis udbredelse gik øst for Vilsted. Strandbredden lå, hvor terrænet i dag er cirka fire meter over havniveau. Sydøst for Holmen kan man stadig finde de gamle strandvolde.  I fjordarmens stillestående miljø blev der aflejret ler og silt (grovere end ler, finere end sand) oven på smeltevandssandet. Efter istidens afslutning hævede landet sig med lidt forsinkelse, og fjordarmen blev trukket mod vest. I den østlige ende af fjordarmen forblev de lavest liggende dele dog våde. De blev gradvist ferske, og de to søer Vilsted og Sønder Sø blev for cirka 4000 år siden fremtrædende i landskabet. I søerne blev der aflejret organiske ferskvandsmaterialer i form at tørv og gytje.

Et landskab i forandring

Igen­nem hele jægerstenalderen levede menneskene af jagt, fiskeri og indsamling af bær, østers, urter, fugleæg m.m. I dette næsten 10.000 år lange tidsrum gennemgik landskabet, klimaet, vegetationen og dyrelivet flere forandringer fra senistidens vid­der med flokke af rensdyr, bison og hest til et varmere klima med tæt skov præget af lind, elm, ask, eg og el. I skoven levede blandt andet kronhjort og vildsvin. Spo­rene fra den ældste og mellemste del af jægerstenalderen (cirka 13.000-5.400 før vor tidsregning) er endnu fåtallige, men findes måske under tykke, beskyttende jordlag.

Østers og køkkenmøddinger

Fra jægerstenalderens yngste del, den såkaldte Ertebøllekultur (cirka 5.400-4.000 f.v.t.), har man betydeligt flere spor. Ved bredden af fjordarmen i Bjørnsholm ådal er der fundet tegn på stenaldermennesker, der levede af fisk, muslinger og fugle, der kunne fanges ved havet. På deres bopladser efterlod de store køkkenmøddinger af især østersskaller, selvom østers kun var en del af kosten. Man mener, de varmede de friske østers på småbål på strandbredden, hvorved de åbnede sig. Dette stenalderfolk kaldes også Ertebøllefolket, da de første køkkenmøddinger blev fundet ved Ertebølle, der ligger cirka 20 km syd for Løgstør. Langs hele Bjørnsholm ådals nordside fra Vitskøl til Vilsted findes en næsten ubrudt række af køkkenmøddinger, der dog i dag er overpløjet, bortgravet eller dækket af senere bebyggelse. Lige nordøst for Vitskøl kloster findes en kæmpestor køkkenmødding, 700 meter lang. En stamme boede ved Vilsted Fjord, mens en anden boede længere sydpå ved den klassiske boplads syd for Ertebølle.

De senere kulturer i bronze- og jernalderen har desværre ikke efterladt sig mange synlige spor i landskabet omkring Vilsted Sø bortset fra enkelte gravhøje. 

Grundlæggelsen af Vitskøl Kloster

I 1158 bosatte cistenciensermunkene sig i området, da Valdemar den Store skænkede munkeordenen Vitskøl kloster og jorden omkring som tak til Gud for sejren på Grathe hede. Vitskøl Kloster lå ved søens udløb i fjorden. Ordenen var kendt for deres evne til med stor dygtighed at dyrke landbrug, fiskeri og mølledrift. På latin kaldte munkene klosteret Vitae Schola, ”Livets Skole.” Cistercienserklosteret i Vitskøl kom til at eje meget jord i Nordjylland i middelalderen og fik stor kulturel indflydelse i regionen. Efter ordenens forskrifter anlagdes et firefløjet bygningsanlæg med klosterkirken mod nord. Klosterkirken blev bygget som en treskibet korskirke der, hvis byggeriet var blevet fuldført, ville have været Danmarks største kirke. En brand i 1287 ødelagde klosteret, hvorefter kirken blev færdiggjort i en kortere, men stadig imponerende udgave.

Munkene, der var mestre i at udnytte vandets kraft, anlagde to møller ved Bjørnsholm å nær klosteret, Sønder Mølle i engen vest for den nuværende landevej, og Nørre Mølle, umiddelbart nord for klosterruinen. Ligeledes anlagdes en mølle ved Vilsted. Fra Vollershøj ved Vilsted hentede de friskt kildevand og førte det nord om søerne i en 6 km lang kanal frem til klosterets køkken. Kanalen krydsede åen to gange på ”akvædukter.” Vandet løb fra køkkenet videre til vaskeri, toiletter og en karpedam, inden det endte i mølledammen.

Området var præget af munkene, indtil reformationen i 1536, hvor Vitskøl Kloster blev beslaglagt af kronen. De sidste munke blev i 1573 flyttet til en gård længere østpå, der senere blev døbt Munkesjørup. Klosteret blev omdannet til herregård, der fra 1573 fik navnet Bjørnsholm. Vestfløjen af det gamle kloster står endnu. Der indgår også gammelt murværk i østfløjen. Da klosterkirken blev nedlagt i 1600-tallet, benyttede de lokale i mange år kirken som stenbrud, og der er i dag kun en ruin tilbage.

I østenden af Vilsted Sø lå i tidlig middelalder en befæstet gård, Vilsted Slot, på en borgbanke ude i søen. Borgen tilhørte Panterslægten og blev i 1407 opkøbt og nedrevet af dronning Margrethe d. I som led i hendes systematiske nedlæggelse af adelens befæstede borge.

Søernes afvandes

I 1860 besluttede staten at sælge søerne samt de tilstødende arealer. På en auktion i Løgstør samme år erhvervede gårdmændene Peder Drejer, Søren Nielsen og Christen Nielsen samt proprietær P. Bie af Lundgård søerne for 2.290 rigsdaler (svarende til cirka 265.000 kr. i nutidens valuta). Deres plan var at afvande søerne, og de opkøbte derfor Nørre Mølle for 5.000 rigsdaler (cirka 580.000 kr.), hvorefter de nedlagde møllen. Den årelange afvanding, der tog sin start 1869, varede flere år og sænkede vandstanden så meget, at Sønder Sø i 1876 var udtørret, og Vilsted Sø var svundet ind fra cirka 248 hektar til cirka 94 hektar. 

I en årrække var afløbet fra området delt i to: Et nordligt åløb, som afvandede Vilsted Mølle, og en sydlig kanal fra de to søer. Ved Nørre Mølle førtes åen over kanalen og drev Sønder Mølle. I 1888 blev møllen nedlagt, og de to vandløb samlet. Vandstanden i Vilsted Sø reguleredes af et stemmeværk. I 1914 blev stemmeværket nedlagt, og søens vandflade svandt ind til cirka 15 hektar. I 1952-56 blev Bjørnsholm reguleret og uddybet yderligere, og Vilsted Sø blev totalt afvandet. Dårlige faldforhold, tilsanding og bundopskydning i kanalerne samt sætninger af tørv og dyndjord på op til 1,5 m bevirkede, at intensiv landbrugsdrift i området næsten var ophørt, da idéen om at gendanne søen dukkede op.

Vilsted Sø genopstår

I 1998 blev det besluttet, at Vilsted Sø skulle genskabes for at begrænse udvaskningen af kvælstof til Limfjorden og for at skabe et rekreativt område. Projektet blev færdiggjort i 2006 og kostede cirka 66 mio. kr. Udgifterne blev fordelt mellem Staten, det daværende Nordjyllands Amt og Aage V. Jensens Naturfond. Områdets lodsejere var velvillige samarbejdspartnere, der opgav deres jord i området til fordel for jord andre steder. Næsten 3000 hektar jord skiftede ejere i jordfordelingen. Aage V. Jensens Naturfond ejer derfor i dag selve søen og de omgivende enge på i alt cirka 860 hektar, mens den daglige drift af dette område varetages af Naturstyrelsen, Himmerland.

Navnet Vilsted

Vilsted betyder bebyggelsesstedet ved kilden og bliver først omtalt i 1338 som Wælst. I et brev fra år 1342 omtales området som Wilsteth.