Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Vrangeskov

Dyr

De gamle, hule træer i Vrangeskov er gode levesteder for flagermus, og dem er der mange af i skoven. Der er masser af mad at hente for rovdyr som ræv, skovmår og ilder. Store rovfugle som havørn, fiskeørn og rød glente ses ofte i området. Ved Haraldsted Sø lever den sjældne sumpvindelsnegl, som bruger vinden til at komme rundt.

Imponerede rovfugleliv ved Haraldsted Sø

Skoven og især søen er et stort spisekammer også for rovfuglene. Havørnen kommer for at hente fisk og vandfugle i søen og kan ses hele året. Den lige så imponerende fiskeørn er specialist i at fange fisk, som den med stor træfsikkerhed griber i vandoverfladen. Fiskeørnen tilbringer vinteren i Afrika og ses hyppigst forår og sensommer.

Lærkefalken overvintrer også syd for Ækvator. Den lille rovfugl med den elegante jagtteknik jager både i luften og på jorden og tager bl.a. mindre fugle og sågar flagermus. Chancen for at se lærkefalk er størst sent på foråret og om efteråret. Her kan du være heldig at opleve lærkefalken fange og fortære guldsmede i luften.

Pungmejsen væver sin rede

Ved søbredden kan du være heldig at møde den ret sjældne pungmejse. Den er på størrelse med en blåmejse, men det er dens redebygning, som gør den til en ener. Reden nærmest væves af frøuld fra pil, dunhammer, hår og plantefibre. Når hunnen har valgt sin rede, slutter hannen bygningsværket af med foring og indgangstunnel. Den færdige rede ligner en gammeldags snørepung og har givet arten navn.

Spætmejsen løber med hovedet nedad

En typisk skovfugl i Vrangeskov er spætmejsen. Den lille, blågrå fugl med den karakteristiske sorte stribe ved øjet suser op og ned ad træernes stammer på jagt efter insekter. Som én af kun få fuglearter klatrer den også gerne med hovedet nedad. Spætmejsens velklingende serier af fløjtelyde er ofte dét, man lægger først mærke til.

Andre skovfugle er træløber og stor flagspætte.

 

 

 

 

 

 


 

 

Planter

Vrangeskov er en meget varieret skov. I det kuperede terræn vokser mange arter af løv- og nåletræer. De mest markante er de krogede bøgetræer, som har givet skoven navn. Men her er også bevoksninger med ahorn, eg, ask og avnbøg. I skovbunden på de stejle skrænter med de mange kildevæld kan du støde på sjældenheder som elfenbenspadderok og læge-stenfrø. 

Vrangbøge giver skoven karakter

Vrangeskov er kendt for de mærkelige forvredne eller ”vrange” bøge, som har givet skoven navn. Træernes krogede vækst skyldes en genetisk fejl og er arvelig. Den aparte vækst ses også hos unge træer. Hos en vrangbøg slår stammen ”knæk” og vokser i zigzag i stedet for lodret. Grenene bugter sig og vokser nedad, så man kan få en hængebøg med en krone som en stor paraply. Hos nogle træer vender bladene bagsiden opad. På grund af vækstforstyrrelsen bliver vrangbøge ikke nær så høje som normale bøgetræer. De må ofte opgive, når de overskygges af de høje bøge omkring dem. Vrangbøgene er Vrangeskovs kendemærke. Derfor sørger Naturstyrelsen for, at der også vokser nye vrangbøge op i skoven. Bøg er den dominerende træart i Vrangeskov.

Nåletræer trives i den østlige ende af skoven

Det meste af Vrangeskov ligger på skråninger ned mod Haraldsted Sø. I den østlige del af skoven er terrænet fladere. Her vokser primært nåletræer som rødgran, douglasgran, nordmannsgran og sitkagran. Bevoksningen af ahorn syd for Haraldstedvej er plantet efter et voldsomt stormfald i 1967.

Flere arter af flagermus lever i Vrangeskov

Flagermus trives godt i gamle skove, hvor der er mange hule træer. Nogle arter sover vintersøvn i træerne, mens andre tilbringer sommeren her. I Vrangeskov lever flere arter af flagermus.

Vandflagermusen er nem at få øje på, når den i skumringen jager stankelben, myg og natsværmere lige over overfladen på Haraldsted Sø. Om dagen sover den i et hult træ. Ungerne fødes i juni-juli, men parringen har fundet sted allerede det foregående efterår eller om vinteren. Flagermus har som mange andre danske pattedyr forsinket drægtighed. Det betyder, at sæden holder sig levedygtig i livmoderen i månedsvis, inden ægget befrugtes og sætter sig fast. På den måde sikres det, at ungerne ikke kommer til verden midt om vinteren.

Andre flagermusarter i Vrangeskov er brunflagermus, sydflagermus og dværgflagermus. Alle danske arter af flagermus er fredet.

Skovmåren spiser flagermus

Skovmåren er en af flagermusenes fjender. Det lille, vævre rovdyr har sit bo oppe i træerne og går lige som flagermusen på jagt om natten. Du kan kende skovmåren fra husmåren på den gule halsplet. Hos husmåren er halspletten hvid.

Andre rovdyr i Vrangeskov er ræv, grævling og ilder.

Sumpvindelsneglen kommer frem med vindens hjælp

I bevoksninger ved Haraldsted Sø lever den sjældne sumpvindelsnegl, som bruger birkens frø til at bevæge sig rundt. Den få millimeter store snegl hæfter sig fast til frøet og lader vinden gøre resten.

Link til Naturstyrelsens artsleksikon

Læs mere på www.fugleognatur.dk

 


 

Sjældne træer plantet som forsøg

I skoven nærmest det gamle traktørsted kan du se et udvalg af træer, man normalt ikke støder på i danske skove. Gennem tiden har skiftende skovfogeder forsøgt sig med at plante alle mulige træarter for at se, hvordan de klarede sig. Det gælder bl.a. ægte kastanje, tulipantræ og en art af hickory. Den sidste er kendt for sit slidstærke og elastiske ved, som bl.a. bruges til kosteskafter og håndtag. 

Tre slags anemoner giver farve til skovbunden

Om foråret før bøgen springer ud, kan du i skovbunden møde alle Danmarks tre arter af anemone – hvid, gul og blå. En anden farverig blomst i skovbunden er alm. lungeurt med blålilla eller rødlige blomster. Plantens frø spredes af myrer, som lokkes af duften fra et olieholdigt vedhæng på frøet. Endnu et forårstegn er hulrodet lærkespore med rødlilla blomster.

Orkideer i den gamle grusgrav

Skov-hullæbe er Danmarks mest almindelige orkidé. Den kan lide kalkholdig jord og  findes i området ved den gamle grusgrav. Blomsterne er grønlige eller hvide med rødlige kanter. De kommer frem sidst i juni.

I skovbrynet mod vest vokser majblomst med små, hvide blomster og en fantastisk duft.

Padderokker er levende fortidslevn

Padderokker er planterigets dinosaurer, og i Vrangeskov kan du møde flere arter. Den mest imponerende er elfenbens-padderok, som er ret sjælden i Østdanmark. Den vokser tæt ved søbredden og kan blive op til 1,5 meter høj. Samme sted kan du finde en anden sjældenhed, læge-stenfrø. Plantens navn fortæller, at den engang har været brugt som lægemiddel. Man mente, den kunne kurere nyre- og blæresten, fordi dens små perlelignende frugter kan ligne nyresten.

Link til Naturstyrelsens artsleksikon

Læs mere på www.fugleognatur.dk