Kærretur på Hammershus

Kærretur på Hammershus - Foto: Conny Ogareck Kærretur på Hammershus - Foto: Conny Ogareck

Klassetrin: 4 - 6 klasse
Deltagerantal: Min. 15 elever og højst 30 elever - en klasse
Varighed: 2 timer
Mødested: Turen starter og slutter ved mødesteds-skiltet udenfor Hammershus-udstillingen
Pris: 8 0 kr. pr. elev - entre til Hammershus-udstillingen er inkluderet i prisen (Bemærk: Udstillingen lukker i for- og eftersæsonen klokken 16, så ved ture om eftermiddagen kan det være være nødvendigt at besøge udstillingen FØR selve turen)
Turbeskrivelse:
Hvis I ikke har en god grund til at skulle op på Hammerhus, er det slet ikke sikkert, I får lov til at komme over broen, eller I kan risikere at blive taget til fange af vagterne og ført op til Tinghuset, hvor bøddelen måske dukker op....Vi dramatiserer historien sammen med eleverne og levendegør derved borgens dramatiske fortid.

Vi medbringer en kærre fyldt med middelalderlige effekter, som eleverne skal trække på turen, så de får et indtryk af, hvor slidsomt det var at skulle op på Hammershus for at betale skat og samtidig et indblik i, hvordan livet formede sig i middelalderen på den forblæste borg.

Bemærk, at alle ture på Hammershus er incl.  en betaling på kr. 20,-  pr. elev til Naturstyrelsen.
Betalingen er momspligtig og tillægges 25% moms ved fakturering.