Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Emmelstenhus Naturcenter

Ejendommen Emmelstenhus blev erhvervet i 1970'erne som led i sikringen af Nordfur mod yderligere molerravning.

Ejendommen var et såkaldt  "fiskerlandbrug", som var karakteristisk for Nordfur for godt 100 år siden. Beboerne her ernærede sig hovedsageligt ved fiskeri fra nordkysten, men havde samtidig et mindre landbrug med en ko, nogle får og et par svin og høns, som dækkede familiens forbrug.

De oprindelige bygninger blev revet ned og 2 nye opført i 1990. Stuehuset er indrettet med rum til overnatning og ophold, mens der i sidebygningen er møde- eller undervisningslokale, offentligt toilet samt information om Furs landskab og kulturhistorie.

Emmelstenhus er der indrettet med overnatning til 10 personer i køjer i 3 værelser. Desuden er der en loftssal med madrasser til ca. 20 personer. Der er køkken med køkkengrej til 30. Mødelokalet er indrettet med 6 borde/30 stole.

Naturcentret lejes ud til grønne organisationer, seminarier og højere læreranstalter til brug for møder, kurser og andre aktiviteter, der har et grønt eller sundhedsmæssigt islæt.

Emmelstenhus ligger på Emmelstenvej 1, 7884 Fur.

Se digital naturguide for Fur

Priser og booking:

1500kr pr døgn for stuehus og mødelokale tilsammen. Det er også muligt at leje mødelokalet i dagtimerne for 750kr.     Husene er el-opvarmede og kan benyttes hele året. Elforbruget er inkluderet i priserne.
Lejeperioden er normalt fra kl. 14.00 på ankomstdagen til kl. 12.00 på afrejsedagen.
Lokalerne skal afleveres i rengjort stand. Omgivelserne skal efterlades ryddelige.
Regning vil blive fremsendt, såfremt rengøring/oprydning er mangelfuld.

Booking af naturcentret sker til

Efterfølgende fremsendes faktura fra Naturstyrelsen Midtjylland.

Nøjagtigt ankomsttidspunkt og udlevering af nøgle samt afrejsetidspunkt og aflevering af nøgle aftales med Anne Lise Knudsen, Boagervej 10, 7884 Fur. Tlf. nr.: 22 96 47 71

Eventuelle spørgsmål kan hverdage fra 9:00 til 15:00 rettes til Naturstyrelsen Midtjylland, tlf. 72 54 36 90.

Undervisningsmaterialer

Naturstyrelsen udgiver undervisningsmaterialer
Naturstyrelsen har udgivet en række undervisningsmaterialer. De henvender sig til alle klassetrin, og de er gratis at downloade fra hjemmesiden.
Undervisningsmaterialer

Økobaser og naturbaser

Økobaser / Naturbaser er et sted i skoven, med eller uden bygning. Der er et depot med udstyr samt en bål- og en lejrplads. Økobaser / Naturbaser drives altid i samarbejde med en eller flere kommuner.