Benyttelse

Besøgsdage på naturskolen fordeles blandt skolerne i de samarbejdende kommuner ved fri booking efter først-til-mølle princippet. Det er bedst at reservere i meget god tid for at være sikker på at få bestemte dage i forbindelse med projektuge m.v. Der aftales tid og emne ved kontakt til naturskolen senest 14 dage før et besøg .

Ud over de kalenderlagte dage er der et antal udisponerede dage. Du kan således altid kontakte naturskolen og få oplyst, om der er ledige dage.

Besøget giver størst udbytte, når læreren forinden har overvejet formålet med det og hvordan det skal indgå i et videre undervisningsforløb.

Transporten til og fra naturskolen aftaler læreren selv med det busselskab, der har kørsel i den pågældende kommune.
Der kan arrangeres undervisning både på naturskolens arealer i Vejle Ådal og overalt på arealer, der ejes og adminstreres af Naturstyrelsen Trekantsområdet.

I Vejle Ådal og på Randbøl Hede kan der arrangeres overnatning i shelters. På andre lokaliteter kan der overnattes i bivuak.

Naturskolen kan efter aftale anvendes af foreninger og andre grupper, der er hjemmehørende i de tre kommuner. Tilbudene kan være naturvejledning på Naturstyrelsens arealer, forældre-klassearrangementer eller kurser for lærere og pædagoger. Skoleklasser prioriteres først, men f.eks. børnehaver tilbydes at bruge naturskolen i perioden 1. oktober-1. maj, såfremt der skulle være ledig kapacitet.