Tønballegaards historie

Den nuværende ejendom Tønballegaard blev samlet ved opkøb af en række jorder gennem sidste halvdel af 1800-tallet. Det oprindelige firelængede bygningsanlæg, den gule gård, hvoraf nu er bevaret stuehuset - det gule hus - stammer fra ca. 1857, opført af Chresten (Drejer) Nielsen. Kammerraad J. Glud på Jensgaard køber Tønballegaard i 1860, hvorefter hans søn, Poul Chr. Glud overtager gården. I 1868 overdrog han den igen til sin yngre bror, Gustav Glud (1840-1911), som først og fremmest var den, der satte afgørende præg på Tønballegaard. Han nedrev omkring 1870 de tre udlænger fra den gule gård og opførte i stedet det eksisterende trefløjede avlsbygningsanlæg.

I 1886-88 opførte Gustav Glud som sidste del af det store anlæg den eksisterende hovedbygning. Den fremstår som et karakteristisk eksempel på en proprietærgård fra 1800-tallets slutning. Hovedbygningen er skabt i historicistisk stil med stærke rødder i den da herskende Herholdt-Storckske arkitekturretning.

Hovedbygningen er tegnet af arkitekt Hector Estrup (1854-1904). Han er uddannet på Kunstakademiet i 1880 som elev af arkitekterne Herholdt og Storck og drev fra 1882 en ikke ubetydelig arkitektvirksomhed i Horsens.

Bygningen er opført i èn etage med høj kælder og udnyttet tagetage. Den fremstår med fremspringende hjørnepartier, som løfter sig som tårnagtige pavilloner i to eller tre etager. Bygningen er opført i røde mursten med karakteristiske detaljer i glaserede formsten. Den høje sokkel er beklædt med granitkvadre, mens det lave helvalmede tag med udhæng over dekorerede murfriser er belagt med naturskifer.

I den oprindelige indretning var opholdsrum placeret i stueplan omkring en central vestibule med trappe, medens værelser lå på 1. sal. Køkken, folkerum, værelse til tyende og depoter lå i kælderen med trappe og madelevatorforbindelse til stueplan placeret ved hovedtrappen. Indvendigt fremtræder bygningen med flotte snedkerdetaljer omkring væg- dør- og vinduespartier. I stuerne findes 2 smukke, høje kakkelovne.  I det gamle køkkenrum står det oprindelige brændekomfur, med 2 gruekedler i tilstødende rum. Oprindeligt blev hovedbygningen opvarmet med 13 kakkelovne/brændeovne, fordelt på 2 dobbelte og 2 enkelte skorstene.

Gården blev i 1911 købt af broderen, godsejer Frederik Glud, hvis søn Johan Valdemar Glud i 1923 arvede den. Fra 1929 til 1942 blev den drevet af hans enke, som videregav den til sine 3 børn. Den sidstlevende, Marie Cecilie Glud, boede på gården til sin død i 1989.

Miljøministeriet, Skov & Naturstyrelsen ved Randbøl statsskovdistrikt (daværende Boller skovdistrikt) købte i 1981 bygninger og jordtilligender (ca. 73 ha. skov og agerjord) af de tre søskende, mod at de kunne blive boende på ejendommen så længe de ønskede.

I 1987 blev hovedbygningen sammen med den trelængede avlsgård fredet.

Efter Marie Cecilie Gluds død var hovedbygningen og længerne i en årrække udlejet til en antikvitetshandler, der boede og drev forretning på ejendommen. Det gule hus var indtil 1. august 1996 udlejet til bolig. Herefter indrettede naturcenteret sig midlertidigt i bygningen, idet ingen andre bygninger var brugbare på dette tidspunkt.

Naturcenteret åbnede 1. september 1996 i et samarbejde mellem Juelsminde, Børkop og Hedensted kommuner og Randbøl Statsskovdistrikt. I dag er gårdens officielle navn "Tønballe Naturcenter".

Med stor respekt og pietetsfølelse er gården herefter indrettet med 48 sengepladser i 14 små soverum i den gamle kostald. I laden er der et rustikt, men flot opholdsrum til 50 personer, mens hoveddelen af den gamle lade fremstår som oprindeligt opført, ligesom den gamle hestestald i modsatte længe. Vor tidsepoke er dog ikke gået stille hen over bygningerne. I 1998 blev stålskorsten og centralt træpillefyr anlagt. Ved den totale renovering i perioden 2000-2001 fik staldlængen nye vinduer i soveafsnittet som flugtvej i tilfælde af brand.

Fredag d. 7. september blev det nye naturcenter officielt indviet med flere hundrede besøgende, der fik serveret spidstegt råvildt, fadøl, pølser, snobrød og sodavand. Således står hovedbygningen nu istandsat til et nyt liv for glæde og dygtiggørelse af mange mennesker i årene fremover. Kun 1. salen og tårnværelset mangler en renovering, idet økonomien kom i vejen for dette.

Det lykkedes imidlertid i 2007/08 at få bearbejdet projektet for 1.sal og tårn, så kgl.bygningsinspektør Kjaer og Richter A/S kunne forestå færdiggørelsen af indretningen i 2009. Samtidig kunne det længe nærede ønske om handicapadgang opfyldes med en rampe, der giver adgang til naturskoleafdelingen i hovedbygningens kælder.

Men der vil vel altid være et stykke arbejde at udføre på en gård, der havde 130 års fødselsdag i 2005!

I foråret 2003 åbnede en lille landskabsudstilling for offentligheden ved siden af den gamle hestestald. Den er udarbejdet af Vejle Amt. I tekster og billeder er den sprængfyldt med information om gårdens kulturhistorie, fiskeri i fjorden og det meget spændende geologiske landskab i området.

Teglværket

Murstenene anvendt i hovedbygningen er produceret på eget teglværk nedenfor gården. Teglværket blev opført samtidig med Det Gule Hus af Chresten (Drejer) Nielsen. Herfra udskibede man også tegl til andre byggerier i sognet og nabosognene fra Gluds Bro. Teglværket blev nedlagt umiddelbart efter opførelsen af hovedbygningen, formentlig p.g.a. mangel på egnet ler i Teglværksdalen.

Skanserne

Svenskeskansen i Tønballe Skov er formentlig opført under svenskekrigen i 1658. Det siges at de fyrretræer der vokser på skansen i dag, nedstammer fra frø som soldaterne uvidende havde medbragt i deres udstyr. Svenskeskansen beskyttede effektivt indsejlingen til Horsens, men var ikke særlig godt befæstet mod indtagelse fra landsiden.

De 2 kanoner, der er opstillet på skansen, stammer fra linieskibet Christian VII, der i vinteren 1787 forliste i en storm ved Anholt. Gustav Glud købte skibskanonerne på en auktion i 1906.

Lille Batteri ved Hesteodde menes at være det ældste anlæg. Kong Frederik d. 2. udstedte i september 1566 et åbent brev til bønderne i Bjerre Herred om, at de under kommando af "Os elskte Holger Rosenkrantz" til Boller skulle opkaste en skanse ved indsejlingen til Horsens fjord. Bønderne blev i brevet befalet at stille med heste, vogne, værktøj og mandskab og "holde ud" til arbejdet var tilendebragt. Lille Batteri er i dag overpløjet og ødelagt.

Store Batteri ved Hundshage formodes opført under Englandskrigen (1807-14). Det var det største skanseanlæg ved fjorden, udformet som en 5-strålet bastion med dybdegrave og høje volde, et solidt blikhus, mandskabsbarakker, krudttårn og brønd. På Horsens museum kan man se en kopi af anlægget. Til at lede forsvaret forestod justitsråd Poul Glud, Jensgaard, og der var tilknyttet varslingstjeneste med bavner (klargjorte bål) på Hundshage, Hesteodde, Borg, Bjergelide og Boller. Hverken batteri eller varslingstjeneste kom i brug.

Store Batteri er i løbet af de sidste 50 år ædt af havets bølger, og materialerne kastet op i strandvolden foran Tønballe Skov.

Kilder: Bjerre Herreds Bogen 1963, Glud-Hiarnø Sogns Historie 1948, og Jan Tidemand.

Tilbage til oversigten