Leg og aktiviteter for børn i naturen

<p> </p>

SEKS INDLEDENDE SANSEAKTIVITETER:

Når man tager børn med ud i naturen, kan man få en hel del mere ud af turen hvis man indleder med nogle lege der skærper opmærksomheden og sanserne.

1. SKÆRPET OPMÆRKSOMHED:

Langs et langt tov, udlagt i skovbrynet, lægges 15 forskellige småting der normalt ikke findes i naturen (fx en tøjklemme, en hårbørste, et spejl, en blyant etc). Tingene lægges mellem planterne med en vis afstand, så de er lidt svære at få øje på, dog max en ½ m fra tovet). Hver elev går nu en MEGET langsom langs tovet og tæller hvor mange "natur-u-ting" der ses. For enden af rebet hvisker barnet tallet til læreren, der til sidst fortæller hele gruppen det rigtige tal og viser hvad der egentlig lå langs rebet. Legen viser oftest at få bemærker alt det der er lagt ned. Bliver de bedt om at gå turen igen, får de øje på lidt mere. Visse elever har svært ved at fokusere og koncentrere sig, men bliver som regel grebet når de høre at der var 15 ting og ikke 5 som de troede, hvorefter de går turen mere opmærksomt igennem næste gang. Dvs de får åbnet øjnene.

2. TAG FOTOS MED ØJNENE:

Eleverne går sammen to og to. Den ene er naturfotograf og den anden er camera og skal have lukkede øjne. Fotografen fører kameraet hen til et flot motiv han gerne vil have fotograferet. Når han vil have taget billedet klapper han cameraet to gange på ryggen, hvorefter cameraet hurtigt åbner øjnene og tager et "foto" af det han ser. Når fotografen klapper én gang på ryggen lukker cameraet øjnene igen. Husk at når man tager fotos så er linsen kun åben i ganske kort tid. Her måske kun 2 sekunder. Der tages 4 "fotos" af 4 forskellige steder, hvorefter billederne skal fremkaldes. Dette gøres ved at cameraet tegner et postkort af hver af de 4 motiver han så.

3. HØR NATUREN

Eleverne bliver bedt om at være helt stille og lytte til hvilke lyde de kan høre i naturen. Op foran sig skal de holde deres hænder knyttede. Hver gang de høre en ny lyd skal de løfte en finger. Når de har lyttet et vist antal minutter, eller når alles fingre er brugt op, snakker vi om hvad de kunne høre.

4. LAV ET LYDKORT

Eleverne skal sidde alene ude i skoven med papir og blyant. Når de sidder derude skal de tegne et lydkort. Dette gøres ved at tegne hver lyd de kan høre, i den retning og afstand de mener lyden kommer fra. Efter 5-10 min. kaldes de tilbage.

5. LUGTER NATUREN?

Eleverne skal i 4 grupper gå ud i skoven og finde 4 ting der lugter eller dufter så meget at det kan lugtes gennem en lærredspose. Det kan fx være gran, mos, stinksvampe, løgkarse, blomster etc. Det kan være nødvendigt at kvase noget af det fundne for at få lugten frem. Når de kommer tilbage skal grupperne gå sammen to og to og forsøge at gætte indholdet i de andres duftposer.

6. MÆRK NATUREN

Eleverne går sammen to og to. En får bind for øjnene, den anden skal føre. Føreren leder sin makker hen til et smukt sted i skoven. Stedet skal ikke være mere end 1x1 m. Det kan fx være et område med en lille træstub, og nogle flotte planter, ved en bæk. Den blindede skal nu mærke det udvalgte område med sine hænder og prøve at få en fornemmelse af hvordan der ser ud. Han skal mærke oppe og nede og rundt om sig. Herefter føres personen væk fra stedet, får bindet af øjnene og skal nu tegne et postkort af hvordan han mener der så ud. Når kortet er tegnet skal han prøve at finde stedet. Bagefter bytter de to roller.

FLERE NATURAKTIVITETER:

Følgende naturaktiviteter indeholder forskellige elementer af leg, oplevelser, sansning og læring.

DEN KLOGE SKOVMAND

Denne leg skal få eleverne til at bemærke detaljerne ved træer og deres særkendetegn. Inddel holdet i grupper af ca. 6 personer. Hver gruppe udvælger en "klog skovmand", som stiller sig op foran sit hold, som står på række foran ham. Hver gruppe får nu anvist et træ et stykke derfra (fx vha farvede mærker). Den kloge skovmand må ikke se træet. Nu skal skovmanden finde ud af hvordan træet ser ud, vha spørgsmål som han stiller til sin gruppe. Han må kun stille ét spørgsmål ad gangen til den forreste i rækken, hvorefter denne løber hen til træet for at finde svaret, løber tilbage og siger dette til skovmanden, som så stiller næste spørgsmål til næste elev, osv. Spørgsmålen kunne fx være: Hvordan ser barken ud? Hvor højt er træet? Hvordan ser bladene ud? Er der nogle specielle kendetegn ved lige netop dette træ? osv. Efter et stykke tid beder læreren alle skovmændene om at gå ud og finde deres træ (gruppen bliver tilbage så de ikke påvirker deres skovmand).

KOMPONER ET STYKKE NATURMUSIK

Gruppen inddeles i hold á ca. 6 personer. Opgaven går ud på at hver gruppe skal fremføre/spille en kendt melodi kun vha instrumenter de kan finde i skovbunden (fx klap rytmen vha pinde, græsstråfløjte, tromme på væltede stammer, rasle med blade etc). De har 15 minutter til at vælge melodi, finde instrumenterne og øve sig. Herefter samles man og musikstykkerne fremføres for de øvrige hold.

LYT DIG TIL BYTTET

Hele gruppen stiller sig op i en cirkel med hinanden i hænderne. 5 personer stiller sig ind i midten af cirklen, hvor de alle får bind for øjnene. 4 af dem får bundet en klokke på benet og får at vide at de hhv er en mus, en fugl, en snegl og et firben. Den 5. person er ræven og den er sulten. Den skal derfor forsøge at fange sine byttedyr udelukkende vha høresansen. Byttedyrene må gerne løbe rundt (hvorved de afslører sig selv), men de må også gerne prøve at være snedige og stå stille og derved gemme sig.

HVILKET DYR ER JEG? (1)

Én person skal vælge et dyr det vil være, men ikke sige det højt til nogen. Gruppen skal nu gætte hvilket dyr personen er, ved at stille spørgsmål der kun kan svares ja eller nej til. Fx spiser du kød? Har du fjer? Er du under ½ m høj? Har du gevir? Er du et egern? Når en person gætter det rigtige dyr, skal han/hun op og være det nye dyr.

HVILKET DYR ER JEG? (2)

Alle får sat et billede af et skovdyr fast på ryggen. Man må og kan ikke se sit eget billede, men kun de andres. Legen går nu ud på at man vha spørgsmål der kun kan svares ja eller nej til, skal finde ud af hvilket dyr man selv er.

HVILKET DYR ER JEG? (3)

Gruppen inddeles i to hold. Hvert hold vælger hvilket dyr de vil være. Derefter skal de i gruppen blive enige om en række udsagn de vil sige om det pågældende dyr (skriv dem evt ned). Udsagnene kan fx være: jeg er et pattedyr, jeg er vild med snegle, jeg har grå hår etc. De skal finde på mindst ét udsagn pr. mand i gruppen. Når dette er gjort mødes de to grupper og stilles på en lang række overfor hinanden, med en lang markeringssnor imellem sig. De forskellige gruppemedlemmer skiftes nu til at sige et udsagn om deres dyr, hvorefter modstandergruppen må forsøge at gætte hvilket dyr det er. De får kun ét gæt, hvorefter det er den anden gruppes tur til at sige et af deres udsagn højt. Sådan fortsættes det indtil et af dyrene bliver gættet. I det øjeblik det sker og der bliver sagt ja, det er en grævling… må den gættende gruppe prøve at fange den anden gruppe. Hav en hellelinje hvortil gruppen kan løbe.

LÆR OM PLANTERNE OG ANDRE TING I SKOVEN:

Læreren fortæller om og viser ca. 15 forskellige planter, nødder, bær, svampe etc fra skoven. Inden der fortælles om hver ting, giver man eleverne en chance for at fortælle hvad de ved om tingen. De 15 ting overdækkes med et tørklæde. Holdet inddeles i 4 grupper, der bliver sendt ud i skoven i ½-1 time med en plasticpose, for at finde så mange af de 15 ting de nu kan huske. Formålet med denne aktivitet er, ud over at lære eleverne om skovens planter og frugter, at skærpe deres iagttagelsesevne og at lade dem gå på opdagelse i skovens eventyrlige verden på egen hånd. Når de kommer tilbage efter den halve time, har de oftest oplevet ting de aldrig havde set i en stor gruppe, fx rådyr, givet sig tid til at se på myrerne i en myretue, opdaget en plante de aldrig havde set etc. og alle har utroligt meget at fortælle.

NOAHS ARK

Hvert barn får hvisket i ørene hvilket dyr de er. De må ikke sige det højt. Der er to af hver slags dyr. Nu skal eleverne prøve at finde deres partner ved at sige som det dyr de er. Legen kan gentages hvor eleverne får et nyt dyr. Herefter skal de finde deres partner ved at bevæge sig som det dyr de er.

AT MISTE ORIENTERINGEN

Engang fór en mand vild i bjergene og blev sneblind. Den eneste måde han kunne finde hjem på var ved at lytte sig frem. Han kunne høre når lyden blev kastet tilbage, han kunne høre grene der raslede, vand der rislede osv. Hvad nu hvis vi blev fanget fx af tåge i en skov eller på en stor mark, kunne vi så finde ud? Denne øvelse viser hvor svært det er at finde vej, selvom det ser let ud: Eleverne går sammen to og to og alle står bag en lang linje. Ca. 50 meter fremme står læreren. Opgaven går nu ud på at den ene i hver lille gruppe skal have bind for øjnene og nu forsøge at gå i en lige linje hen til læreren. Føreren må kun gribe ind og/eller sige noget hvis den blindede er ved at gå ind i noget. Det vil vise sig at flertallet går fuldstændig forkert. Man kan meget nemt miste orienteringen.

STRESS MEMORY

Gruppen inddeles i hold af 4-6 personer. Et spil med 9 kort med tegninger af naturting (fx kogle, nød, bær, svampe, egeblad, mælkebøtte, bregne, grangren og mos) er lagt ned på jorden med billedsiden nedad. Når spillet går i gang må gruppen kun vende ét kort ad gangen, hvorefter de skal ud i skoven og finde det der er på kortet. Når de kommer tilbage lægger de tingen ovenpå kortet, hvorefter næste må vendes. Det hold der bliver først færdig har vundet.

PÅ BESØG I FANTASIENS VERDEN - HISTORIEFORTÆLLING

Små opdigtede historier kan være fin underholdning for børnene på skovturen, men de kan også give børnene et indblik i historiens gang, og det meget svære "at begribe tiden". Man kan fx ved et gammelt træ bede børnene sætte sig rundt om træet, stille og lyttende, mens man tager dem med på en fantasirejse tilbage i historien til da træet blev sået af to børn på deres alder… fortæl om hvordan Danmark og dagligdagen så ud da træet var ungt for fx 250 år siden og snak om hvordan tiden derefter gik for disse børn og deres børn og deres børn osv. Spørg til sidst børnene om hvordan de tror her ser ud når de kommer her og besøger træet med deres egne børnebørn om 70 år.

KREATIV i NATUREN:

Nedenfor følger en række forslag til hvordan man kan være kreativ i naturen.

LAV LERPERLER OVER BÅL

Tænd et bål. Mens det brænder ned til gløder ruller du nogle fine, runde perler af ler. Stik en tynd pind igennem hver perle, så der bliver hul til smykkesnoren senere og dekorer perlerne med flotte mønstre. Alle perlerne kommes i en stor metaldåse, sammen med en stor portion savsmuld. Savsmulden skal dække perlerne både i bunden og i toppen. Bøtten stilles nu med låg ind i gløderne og skal stå der indtil savsmulden er brændt op. Pas på når du tager perlerne ud, idet de er meget varme. Når de er afkølede trækkes de på en lædersnor og du har en meget flot halskæde. Hvis i bruger rødler får perlerne et meget flot raku-agtigt look.

LAV EN OLIELAMPE

Af ler former du en lille flad skål med en tut. Denne brændes som lerperlerne ovenfor og ligner, når den er færdig, næsten et stykke stentøj fra vikingetiden. Når den er afkølet hældes almindelig madolie i og man sætter en lille lysevæge ned i tutten. Lysevægen kan du selv lave af den lysesiv man finder ude i naturen. Pil den grønne yderskal af lysesiven og sæt den hvide, svampede kerne ned i olielampen og du har nu en effektiv lysevæge.

BESKRIV ET TRÆ

Hvert barn vælger et træ det vil beskrive. Dette gøres ved først at tegne træet, dernæst kalkere man træets bark og nogle af træets blade. Man limer nogle af træets bladene på tegningen, sammen med et eksempel på træets frugter. Slutteligt beskrives træet med ord: fx: gammelt og kroget, med store rødder og mange knaster. Det er et egetræ og det står alene, men der er mange planter ved det og mange insekter….

EN DEKORATION AF BOG

Gå ud i skoven og indsaml en masse nynedfaldne lysebrune bog. Når du kommer hjem skal du forme en halvkugle af ler og i denne kan du stikke bogen i, en efter en, så tæt sammen som muligt. Herved får du en meget flot borddekoration.

LYKØNSKNINGSKORT

Lav nogle smukke lykønskningskort af flotte blade og blomster fra skoven. Lim de fundne ting direkte på et lille stykke karton. Hvis blomsterne ikke er for tykke holder de fint farven i lang tid, selvom de ikke er tørrede først. Bladene kan også sætte sammen så de forestiller sjove figurer (fisk, fugle, mennesker)

Naturskoleleder Trine Sørensen