Naturskole baser - nær din lokale skov og strand

<p> </p>

Skovlyst Naturskole lancerer fra år 2003 noget helt nyt:
"Ud af huset Naturskole…". Vi har udvalgt et antal smukke naturområder i jeres nærområde, en slags baser, som vi har specialiseret os i. Vi tager udstyr fra Naturskolen med ud til stedet og kan derfor nu tilbyde mange af de ture som findes i vores katalog, ude på baserne. Hvis i ønsker at prøve dette nye tilbud, så kig på listen nedenfor, find et af baseområderne nær jer og ring til Naturskolen og aftal indholdet af turen.

Vestersøen: I Rise skov ligger Vestersøen, en smuk skovsø med svaner, ænder, fiskehejrer, fisk og masser af planter. Området er fyldt med kilder med frisk klart kildevand. Her har vi lavet en tur med opgaver, aktiviteter og informationer om området. En dejlig dag for alle aldersgrupper. For voksengrupper tilbyder vi desuden almindelige naturvandringer rundt i området, samt teamworkturen som i evt.  efterfølgende kan kombinere med grillmad og hygge på bålpladsen ned til søen.

Bolderslev Skov: Bolderslev Skov er fredet som urørt skov. Skoven er meget speciel bla. fordi den har usædvanligt mange lindetræer. Turen til Bolderslev Skov omhandler, naturligt nok, temaet urørt skov. Vi ser på hvad det betyder for skovens øko-system. Er der flere insekter, fugle og andre dyr? Er plantelivet anderledes? -og selvfølgelig skal vi også se på de smukke lindetræer.
Der er begrænset adgang til skoven for grupper se mere om

Søgård Skov: Søgård skov er utrolig smuk og spændende og indbyder til mange spændende ture. Der er masser af søer og vandhuller og derfor foreslår vi vandhulsturen, men også oplevelseturen, skovløb, overnatning i skoven og årstidsturen kan varmt anbefales. Har i selv et specielt ønske til et emne, fx i forbindelse med temadage så ring til Naturskolen og aftal dagen.

Nørreskov: I Nørreskov har vi lavet en oplevelsetur om skovens dyre- og planteliv og med masser af sjove naturlege. Eleverne kommer rundt i skoven, både sammen med naturvejlederen og også alene i smågrupper.

Åbækhytten: Ved Åbækhytten i Jørgensgård Skov er der både strand og skov. I disse smukke omgivelser laver vi et væld af ture. Bla.  oplevelsetur i skov og på strand, årstidsturen, teamwork-turen, kreativ i naturen, skovløb, livet ved kysten samt en almindelig naturvandring over emnet dyre- og planteliv i skoven.

Lerskov eller Rubjerg plantage: -er begge to små skovområder, hvor Naturskolen også fremover laver ture. Her anbefaler vi oplevelsesturen og årstidsturen, men har i selv et specielt ønske sammensætter vi gerne en anderledes tur til jer.

Varnæs Vig: Varnæs Vig er en idyllisk og meget smuk bugt i Aabenraa Fjord, en bugt hvor i kan se alt lige fra marsvin til spændende fugle, strandskaller til spiselige planter, sten til tanglopper og krabber. Der er god basis for at lære om havet, stranden, geologi og planter på dette sted. Vi har to ture til området, en kort tur, hvor vi udelukkende opholder os på stranden ved Varnæs Vig og koncentrerer os om livet ved havet og på stranden. Og en lang tur hvor vi skal ud og gå, ca. 5 km. fra Vigen til Varnæs Hoved, videre til Naldtang, ind langs Skovsøen, ind over land til stendyssen i Varnæs Tygge. Denne tur omhandler både livet ved kysten, geologi, planteliv og kulturhistorie og egner sig mest for større børn (fra 4.kl. og op) og voksne.

Kalvø: Kalvø ligger som en lille perle i Genner Bugt.  Skovlyst Naturskole har nogle hyggelige naturskolelokaler på stedet, ud fra hvilke vi tilbyder et væld af ture ud på øen. Her skal blot nævnes turene livet ved kysten, oplevelsestur på Kalvøstien, kajaksejlads og vores helt nye sørøver-skattejagt. Er i interesseret i Kalvøarrangementer kan i få tilsendt Naturskolens specialfolder om Kalvøture.

Er du interesseret i at bestille en af ovennævnte ture, eller ture på Skovlyst Naturskole i Årup Skov i Aabenraa, kan du blot ringe på tlf.: 74 62 64 14, eller maile til

Med venlig hilsen

Naturskoleleder
Trine Sørensen, Skovlyst Naturskole, Årup Skovvej 25, 6200 Aabenraa