Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Lågeoverenskomster

En lågeoverenskomst giver ret til færdsel fra den enkeltes ejendom direkte ind i skoven. Der betales en årlig afgift for denne færdselsret.

Mange af Naturstyrelsens naboer i det nordsjællandske har en lågeoverenskomst med Naturstyrelsen.

Betegnelsen lågeoverenskomst stammer fra den tid, hvor skoven blev holdt indhegnet med stendiger, jorddiger eller vildthegn, så gennemgange skulle holdes lukket med låger. De fleste vildthegn blev fjernet før årtusindskiftet og der kræves ikke længere opsat låger i digerne. Men overenskomsterne, der giver særlige rettigheder opretholdes, og de kaldes stadig lågeoverenskomster.

Baggrunden for at lågeoverenskomsterne opretholdes er:

  1. Færdsel på tværs af lovligt hegn til statsskovene, herunder færdsel på tværs af skovdiger, har været forbudt i hvert fald siden Forordning om Hegn og Fred for Jorder i Danmark af 1794. Forbudet har skullet sikre "mark og vejfred" og muliggøre kontrol med tyveri og lignende. Fredskovforordningen af 1805 påbød, at alle fredskove skulle hegnes. Dette fandt sted ved opførelse af sten- og jorddiger på skovens grund ud mod naboskellene.
  2. Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen (bekendtgørelse nr. 574 af 25/6 1992) indeholder i § 5 forbud mod at passere stengærder, jordvolde og andre hegn, der afgrænser skoven, bortset fra gennem lovlige passager.
  3. En lågetilladelse til en af skovens naboer betragtes af skovvæsenet som en særlig rettighed, der som andre særlige rettigheder til udnyttelse af statsskovene, kun indrømmes mod betaling af en afgift. Den direkte adgang medfører øget risiko for tyveri, krybskytteri, henkastning af haveaffald, ulovlig færdsel med knallerter og lignende. Naturstyrelsen finder disse risici så betydelige, at man foretrækker at regulere tilladelsen ved en skriftlig aftale.
  4. Der er ingen pligt til at fortsætte en lågeoverenskomst, som er indgået af en tidligere ejer. Naboer, der ikke ønsker at betale for den særlige rettighed til at færdes ind i skoven direkte fra deres egen ejendom, kan vælge at opsige overenskomsten, retablere eventuelt gennembrud af sten- eller jorddige og herefter færdes ind i statsskoven ad de indgange, som kan benyttes af alle og enhver i medfør at naturbeskyttelseslovens § 23.

Det faktum, at skovvæsenet har nedtaget et gammelt vildthegn langs skovens yderkant, ændrer ikke på det under punkt 1 og 2 anførte vedrørende forbud mod at passere stengærde, jordvolde og andre hegn, der afgrænser skoven, bortset fra gennem lovlige passager.

Da jord og stendiger i dag er beskyttet af museumsloven, vil Naturstyrelsen ikke acceptere nye digegennembrud ind på Naturstyrelsens arealer, ligesom der heller ikke vil blive givet tilladelser til passager hen over diget, fx i form af trapper, idet dette er forbudt i medfør af adgangsbekendtgørelsen.

Låge bygget i gennembrydningen af stengærdet.  Foto: Ole Andersen
Nogle låger er som denne udført i malet træ,

Åbning i stengærdet. Foto: Ole Andersen
andre låger er blot en åbning gennem stengærdet

Udinaturen-kortet

På udinaturen.dk kan du finde oplevelser i naturen. Find løbe-, cykel- og rideruter, overnatningsmuligheder og meget andet:
udinaturen.dk