Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Naturzoner og B-skove

I Danmark har vi nogle områder, hvor de besøgende skal tage særlige hensyn. Det er de såkaldte Naturzoner og B-skove.
Her giver Naturstyrelsen ikke tilladelse til aktiviteter.

Naturzoner

En naturzone (tidligere kaldet vildtlomme) skal give vildtet fred under orienteringsløb.

For et rådyr kan gentagne forstyrrelser i den sidste ende resultere i, at dyret dør, fordi det løber rundt for at finde fred i stedet for at hvile og spise. Dyrene går ind i naturzonerne, når der er meget uro fra mennesker, og det er derfor vigtigt, at de ikke bliver skræmt ud af naturzonen.

Når man arrangerer orienteringsløb, skal man derfor tilrettelægge løbet, så deltagerne ikke skal løbe gennem en naturzone.

Hvis der er angivet en naturzone på begge sider af en grusbelagt skovvej, må deltagerne gerne benytte skovvejen, men de må ikke løbe ind i naturzonerne (f.eks. ind mellem træerne).

Oversigt over naturzoner 

Beskyttede skove

Naturstyrelsen har udlagt ca. 7% af styrelsens arealer som særligt beskyttede arealer, såkaldte B-skove.
De er udlagt for at skabe bedst mulig trivsel for dyre- og plantelivet og for den „stille" skovgæst.

Derfor gives der som hovedregel ikke tilladelse til arrangementer her.

I disse skove tillades kun stilfærdige aktiviteter dvs. almindelige skovture, fugleture og lignende stilfærdig færdsel - uanset hvor mange man er, blot det ikke indebærer afmærkninger eller brug af særligt udstyr. Der er dog særlige regler for Forsvarets øvelser samt for orienteringsløb på Danmarksmesterskabsniveau eller højere.

Oversigt over B-skovene

Naturbeskyttelse i Danmark

Den vigtigste måde at beskytte naturen på er ved at beskytte naturområderne. Når man beskytter naturområderne, beskytter man også alle dyre- og plantearterne, landskabet og vores muligheder for at nyde naturen. 

Læs mere om national naturbeskyttelse

Skovene i Danmark

Selvom det kan virke som om, at der er meget skov i Danmark, er det faktisk kun 12-13 procent af landet, der er dækket af skov. Det meste skov vokser langs den jyske højderyg, i Nordsjælland og på Bornholm.
 
Læs mere om skovbrug

Rådyr i skoven

Når det kolde vejr nærmer sig, skifter rådyret til vinterpels. Vinterpelsen er tykkere og længere, end den røde, glatte sommerpels. Det stykke af bagenden, som omgiver halen, er hvidt og hjerteformet hos råen (hunnen) og ovalt hos bukken (hannen). 

Læs mere om rådyret