Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Småbygninger i skoven

En eksempelsamling af byggeri af små publikumsbygninger på Naturstyrelsens arealer.

Shelter i Hareskoven

Gennem årene har der vist sig et øget behov for mindre bygninger, der kan benyttes, når man besøger naturen. De publikumsbygninger, der allerede er i drift, anvendes meget flittigt af en bred brugergruppe, lige fra den enlige vandrer til børnehaven.

Denne eksempelsamling er kommet til som resultatet af Naturstyrelsens ønske om at udvikle småbygninger, som opfylder en række ønsker om tilpasning til: Det danske landskab, dansk byggeskik, nemt at bygge og passende udgiftsniveau. Og det er fit at benytte sig af tegninger til egne byggerier indenfor de nedenstående rammer.

Formålet med projektet er at indføre ét fælles design for Naturstyrelsens byggerier af mindre bygninger til publikums brug. Styrelsens lokalenheder eller de af styrelsen anvendte entreprenører kan herefter benytte designprogrammet ved planlægning og nyopførelser af de i designprogrammet viste konstruktioner. På de arealer, som styrelsen forvalter, vil andre typer af småhuse fremover kun kunne opføres, hvor centralstyrelsen forud for opførelse har godkendt dette.

Styrelsen vil således med tiden bevæge sig frem mod et bygningsudtryk, hvor skovgæsten får en oplevelse af noget genkendeligt og noget, der passer til den danske natur - på samme måde som der eksisterer fælles design for styrelsens påklædning, skilte, vandretursfoldere osv.
Udviklingen af bygningerne sker løbende i tæt samarbejde mellem Naturstyrelsens lokalenheder og styrelsens bygningsansvarlige.

Udover bygninger er der endvidere udarbejdet tegninger for tilbehør som borde, bænke og informationsstandere

Følgende gælder for alle bygningseksempler:

Anvendelse
Anvendelsen af designprogrammet retter sig i første omgang mod Naturstyrelsen lokalenheder. Eksempelsamlingen prøver således at dække de mest almindelige former for bygninger, der efterspørges af publikum på de statslige arealer.
Designprogrammet er dog tænkt således, at det også frit vil kunne anvendes af andre offentlige myndigheder, private organisationer, foreninger osv. Det sker dog uden ansvar for Naturstyrelsen. Henvisning til Naturstyrelsen må kun finde sted i de tilfælde, hvor design-programmet benyttes i sin oprindelige form og ikke, hvor der er sket afvigelser herfra.

Af samme grund er designprogrammet lagt på styrelsens hjemmeside.

Al fremtidig vedligehold af designprogrammet vil finde sted her.

Designprogrammet må ikke gøres til genstand for kommerciel anvendelse uden forudgående skriftig tilladelse fra Naturstyrelsen.

Konstruktioner
Konstruktionerne er valgt ud fra ønsket om enkle konstruktionsmetoder og forenklede konstruktionsprincipper.
Metoden har følgende fordele:

  • enkel opstilling
  • indspændt konstruktion
  • ingen afsværtninger/skråstivere
  • enkel udskiftning

Beliggenhed
Bygningerne er dimensioneret for beliggenhed i terrænklasse 1, med basisvindhastighed Vo = 27 m/s,
hvilket tillader vilkårlig beliggenhed i Jylland og på øerne.

Bygningsreglement

Bygningsreglement 2010 (BR2010) er anvendt

Fundering
Fundering udføres min. 1,0 m under færdigt terræn på intakt aflejring, uden muld og andet organisk materiale.
Beton er færdigblandet tørbeton i h.t. DS 411. Styrke 35 MPa, i aggressiv miljøklasse.

Ingeniørberegninger

Ingeniørberegninger er foretaget af ingeniørfirmaet Svend Damgaard A/S

Materialer
Træet er valgt som det naturlige materiale, der let forarbejdet lader sig indpasse i naturen. Træ findes imidlertid i mange forskellige kvaliteter, og det er vigtigt at udvælge de rette træsorter til de rette opgaver.
De enkelte bygningsdeles holdbarhed afhænger af hvilke materialer, der er investeret i. Runde lærkestolper uden splint holder længere end runde granstolper o.s.v.
Alt træ skal opfylde kravene i Miljøministeriets til enhver tid gældende vejledning for offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ.


Trækonstruktion
Tømmerkonstruktion er i h.t. DS 413. Konstruktionstømmer er min. klasse K-18
Fugtindhold i træ er maks. 18%.
Tømmer skal være uden svamp, skimmel og blåsplint.
Der anvendes ikke trykimprægneret træ.
Træ nedgravet i jord skal være med højt harpiksindhold og uden splint. Stolper til nedgravning skal være af lærk, thuja eller eg. Tagbrædder skal ligeledes være træsorter med højt harpiksindhold men kravene er mindre, idet tagbrædderne kan tørre efter at have været våde. Det er dog et ufravigeligt krav, at tagbrædderne retvendes, ved oplægning (se detaljetegning).
Konstruktionstræ som er beskyttet mod fugt stiller færre krav og kan være fyr eller gran.
Undertage udføres i fyr eller gran.
Overfladebehandling udføres med sort fungicidholdig oliebaseret træbeskyttelsesmiddel i henhold til producentens anvisningerne.

Tagdækning
Papundertage udføres som Icopals anvisninger.

Stålkonstruktion
Stålkomponenter er i h.t. DS 412 i normal kontrol og sikkerhedsklasse.
Bolte er min. i boltekvalitetsklasse 4.6.
Bolte, søm og skruer er varmforzinket min. til klasse Z-350 i h.t.
DS/EN 10147.
Mellemlæg ved Larsen-bolte islås.
Stålbeslag er varmforzinket min 115μm.
Svejsesøm er i klasse II.
Skorstene og lyrer i jernplade er malerbehandlede, sort.

Tilgængelighed/handicap

Bygningerne er projekteret ud fra nutidige tilgængelighedskrav i henhold til SBI’s anvisninger

Anden lovgivning

Vær opmærksom på, at udover lovgivningen, som gælder for bygningens udførelse, kan der være anden lovgivning, som skal inddrages i overvejelserne om placeringen af bygningerne. Fx

  • Naturbeskyttelsesloven, planloven og skovloven - læs mere om lovene

  • Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger - især relevant for bålhytter o.lign.