Skovlyst Naturskolen naturskolesattelit på Kalvø

 


Luftbillede af Kalvø Strand på Kalvø

Skovlyst Naturskole opstartede i marts 2002 en naturskolesatelit på Kalvø.
Vi har fået nogle flotte lokaler i hovedbygningen på øen og står nu klar med 6 turtilbud .

På Naturskolesatelitten på Kalvø undervises i livet og naturen ved strand og hav, incl. fugle, geologi og friluftsliv.
Vi håber i vil tage godt imod dette nye tiltag og vi glæder os meget til at se jer i vores nye faciliteter på Kalvø.

strandsten kanoer

Kalvø ligger i bunden af Genner Fjord og er forbundet til fastlandet via en dæmning, således at man kan køre til øen. Der er meget frodigt i området omkring Kalvø.
Sivbevoksning møder skovklædte skrænter og der er et rigt dyre- og planteliv. Mange fugle yngler i rørskoven omkring øen. Der er en helt speciel stemning på Kalvø.
Det første der møder en når man køre af dæmningen er det hyggelige havnemiljø, hvor både lokale fiskere og lystbåde ligger side om side. Der er ganske få huse på øen, alle stort set koncentreret omkring havneområdet, bortset fra nogle få sommerhuse på øens østside.
Resten af øen ligger hen som smuk natur. Kalvø lå ubebygget hen indtil 1847, hvor der blev bygget et skibsværft på øen samt dertil hørende boliger, som i dag fremstår flotte og restaurerede.
I 1960´erne var der storstilet grusgravning på øen, der sænkede øens overflade ca. 8 meter.
I dag fremstår dette område som "Stenparken", som er en udendørs udstilling af store sten fundet i Sønderjylland. I 1974 købte Miljøministeriet størstedelen af Kalvø for at bevare og pleje det lokale havnemiljø og den omkringliggende natur og samtidig sikre offentligheden adgang til øen.
Inde på fastlandet bag Kalvø er der et smukt afmærket udsigtspunkt, hvor man kan få et vue ud over hele øen og store dele af Genner Bugt. Samme sted er der gratis, primitiv lejrplads, som kan benyttes af mindre grupper.

Naturskoleleder Trine Sørensen
Skovlyst Naturskole, Årup Skovvej 25, 6200 Aabenraa, Tlf.: 74 62 64 14, e-mail:

Undervisningsmaterialer

Naturstyrelsen udgiver undervisningsmaterialer
Naturstyrelsen har udgivet en række undervisningsmaterialer. De henvender sig til alle klassetrin, og de er gratis at downloade fra hjemmesiden.
Undervisningsmaterialer

Økobaser og naturbaser

Økobaser / Naturbaser er et sted i skoven, med eller uden bygning. Der er et depot med udstyr samt en bål- og en lejrplads. Økobaser / Naturbaser drives altid i samarbejde med en eller flere kommuner.