Kæmperotte gik i minkfælde

07-04-2008

Naturstyrelsens skovfoged i Skjern Enge har netop erfaret, hvad det vil sige, at der er ”gået en rotte i fælden”.

Naturstyrelsens skovfoged i Skjern Enge har netop erfaret, hvad det vil sige, at der er ”gået en rotte i fælden”. Naturstyrelsen er igang med en større kampagne for at fange undslupne mink, der er en fare for fuglelivet. Tillægsgevinsten blev en rotte på 45 centimeter.

Skjern Enge
Skjern Å ved naturområdet Skjern Enge

Stor han-rotte fanget i minkfælde
Naturstyrelsen er i øjeblikket i gang med et mink-bekæmpelsesprojekt for at styrke den hjemlige, danske fauna, der er sårbar overfor det nordamerikanske mårdyr, der er undsluppet fra minkfarme. Naturstyrelsen har i samarbejde med lokale jægere opsat et antal minkfælder og det var i den forbindelse, der forleden blev gjort en særlig fangst ved Skjern Enge.
Her havde en usædvanlig stor rotte udløst minkfælden, der er placeret på en flåde ude i vandet.

Over 45 cm fra snude til halespids
Skovfoged Niels Lisborg fra Naturstyrelsen vurderer, at rotten mindst vejede et ½ kg og rotten målte godt 45 cm fra snude til halespids.
En brun rotte af den kaliber må have levet godt og det er uden tvivl godt for mange redefugle, at vi er kommet af med den, siger Niels Lisborg.

Stor rotte
Rotten, der blev fanget forleden målte over 45 cm.

Minkfælderne ved Skjern Enge kan dog andet end fange rotter. For nylig blev en hvid mink fanget ved Hestholm Sø.