Fra æbleskrog til æblerute: Mange smagsoplevelser i naturen lige nu

19-12-2008

Bærsæsonen er næsten ovre, men der er mange andre smagsoplevelser i naturen lige nu.

Bærsæsonen er næsten ovre, men der er mange andre smagsoplevelser i naturen lige nu.

”Det er blandt andet et perfekt tidspunkt for æblesmagning. Det vrimler med æbler langs eksempelvis nedlagte jernbanestrækninger, så der kan man tage en rute og smage æbler fra de forskellige æbletræer, som vokser der,” siger Jan Kjærgaard, Naturvejleder på Naturstyrelsen – Søhøjlandet.

De mange sorter er kommet, fordi folk har kastet deres æbleskrog ud ad togvinduet, og man bør derfor ikke nøjes med at smage det første æble på ruten. De lidt sure æbler kan bruges til geleer, og de lidt søde kan bruges til bagning og i madretter.

Også rønnebær kan plukkes nu. Sammen med æblerne kan det blive til en fin velsmagende æble-rønnebærgele, som tilbehør til for eksempel rådyr. Den modne hyld med sine små sorte bær på skærmene er gode til saft. Hasselnødderne skal også plukkes fra busken nu, for ellers kan de være svære at finde på skovbunden senere.

Tranebær kan findes i næringsfattige moser, og også lidt tyttebær i f.eks. Holmegård Mose ved Næstved. Bærrene indeholder naturligt konserveringsstof, og skal derfor ikke konserveres. En smule brombær er desuden værd at se sig om efter, men de skal plukkes lidt ad gangen for at få de bedste. Hver anden til tredje dag kan man gå ud og plukke dem og fryse dem ned, til man til sidst har en passende mængde til syltning.

Mængden, man må plukke, skal være i "rimeligt omfang" til eget brug, svarende til det, der kan være i eksempelvis en hue eller en handske. Reglen gælder både offentlige og private skove, men i de private hegn, må man kun færdes på stier og veje og plukke, hvad der hænger ud på stien.

Lige nu er der flest:
Æbler
Rønnebær <br="http:" //www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Planter/Froeplanter/Traeerogbuske/Loevtraeer/hyld.htm>Hyld<br="http:" //www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Svampe/Svampeguide/>Svampe <br="http:" //www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Planter/Froeplanter/Traeerogbuske/Loevtraeer/Hassel/hassel.htm>Hasselnødder

Du="http:" //www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Planter/Froeplanter/Vildebaerogfrugter/tyttebaer/Tyttebaer.htm>Tyttebær<br="http:" //www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Planter/Froeplanter/Vildebaerogfrugter/brombaer/Brombaer.htm>Brombær