Boom af nattergale i Vestskoven ved København

26-05-2008

I flere medier fortælles der i disse dage, at nattergalen er i tilbagegang i Danmark. Heldigvis er det ikke alle steder, at det mærkes - ja nogle steder er der ligefrem det omvendte forhold – nemlig at nattergalen synes at være i fremgang.

Nattergal Foto Orchi, Wikipedia.org I Vestskoven ved København høres nattergalen synge alle steder i disse dage.

”Flere steder er der under hundrede meter mellem de syngende fugle, og enkelte steder er der to eller tre fugle, der nærmest synger om kap lige op ad hinanden!”, fortæller naturvejleder Stephan Springborg fra Naturstyrelsen – Østsjælland.

Som navnet siger, er det mest om natten, at nattergalen synger, men lige nu høres de også ved højlys dag i krat og hegn.

”Det føles næsten som om, at mange af de fugle, som man mangler andre steder i landet, er søgt her ud i Vestskoven i år!”, udtaler Stephan Springborg.

Nattergalen synger frem til Sankt Hans, hvorefter det kun er de stakkels hanner, som ikke har fået en mage, der prøver lidt endnu. Så der er stadig masser af gode chancer for at høre den grå fugl, der synger så smukt, og chancerne er altså ekstra store i år i Vestskoven ved København.