Flere reservater til gæs

21-11-2008

Landmænd i Vadehavsområdet oplever stigende problemer med store flokke af gæs, der udretter voldsomme skader på afgrøderne. Derfor er der behov for flere reservater hvor gæssene kan være, uden at komme i konflikt med landmændene

Landmænd i Vadehavsområdet oplever stigende problemer med store flokke af gæs, der udretter voldsomme skader på afgrøderne. Derfor er der behov for flere reservater, hvor gæssene kan være, uden at komme i konflikt med landmændene. Områderne skal udpeges i et samarbejde mellem landene omkring Vadehavet.

Det var konklusionen på workshoppen mellem Danmark, Tyskland og Holland, der blev afholdt i Ribe den 19. og 20. november 2008.  Workshoppen blev arrangeret af By- og Landskabsstyrelsens Miljøcenter Ribe, Vadehavsforummet og Det Fælles Vadehavssekretariat.

Forvaltning af gæs er et spørgsmål, der får stadig større betydning i Vadehavsregionen. På den ene side hører gæssene til området og er et typisk element i Vadehavsregionens biodiversitet. Samtidig er de en vigtig turistattraktion. På den anden side medfører nogle gåsearter - navnlig bramgås, blisgås og grågås - stadig større skader på landbrugsjord, og ordningerne for udbetaling af erstatning til landbruget anses for at være utilstrækkelige, ufleksible eller ikke-eksisterende.

Bestandene af kortnæbbet gås, bramgås, grågås, blisgås og knortegås har alle været i stærk vækst i de seneste årtier, og til eksperternes overraskelse bliver bestandene ved med at vokse. Denne kendsgerning blev på workshoppen forklaret med de gunstige betingelser i yngleområderne, hovedsagelig de stigende temperaturer i Nordeuropa og Sibirien, den positive udvikling i overvintringsområderne, dvs. tilstrækkelige arealer med føde af høj kvalitet, og gæssenes store evne til at tilpasse sig de skiftende betingelser og finde andre yngle- og overvintringsområder.

Der var enighed om, at den bedste måde at håndtere gæssene på, er en strategisk, langsigtet og international tilgang, hvor man opretter reservatområder for gæs.

Inden for reservatområderne får landmændene betaling for at lade gæssene græsse og for at forbedre forholdene for gæssene, f.eks. ved at sørge for græs af høj kvalitet og mindske forstyrrelserne. Uden for disse områder kan gæssene jages væk, f.eks. ved jagt. Der er adskillige eksempler på, at fuglene hurtigt tilpasser sig en sådan situation og begynder at foretrække reservatområderne, når blot de er tilstrækkeligt store og af tilstrækkelig god kvalitet.

På workshoppen, der havde repræsentanter inden for videnskab, landbrug og naturbevaringsforeninger samt jægere og ansvarlige myndigheder, vedtog man at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udvikle redskaber til at planlægge og prioritere områder, der er egnede til gåseforvaltning.
Arbejdsgruppen vil udarbejde en strategisk gåseforvaltningsplan, som bliver forelagt for den 11. trilaterale vadehavskonference, der skal afholdes i Tyskland i 2010.

Yderligere oplysninger
Afdelingsleder John Frederiksen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ribe, tlf. 7254-8512,