Bag jerndøre og beton: Oplev de skjulte forter i Københavns forstæder

23-09-2008

I forstæderne til København støder man fra tid til anden på mystiske betonanlæg delvis skjult i et villakvarter under hækken eller i et skovbryn. Nu er der mulighed for at opleve dem indefra. Naturstyrelsen støtter ”Københavns Befæstningsdag”, som finder sted søndag d. 28. september 2008.

På dagen slås dørene op for de mange befæstningsanlæg, som var en del af en stor forsvarsring. Den blev opført omkring København for 150 år siden, baseret på datidens militære teknologi. Efter den store brand i København for 200 år siden, besluttede man at bygge en ny forsvarsring, hvoraf store dele er bevaret i dag. Fortene var en af Europas største hovedstadsbefæstninger, og i dag er det den bedst bevarede forsvarsring. De fleste dele er imidlertid normalt ikke tilgængelige for publikum.

På søndag er den årlige dag, hvor man kan tage ud i Københavns forstæder og opleve, hvad der gemmer sig bag de gamle jerndøre.
Se udstillinger om befæstningens historie. Oplev den natur, som anlæggene ligger midt i. Prøv bueskydning eller GPS-orienteringsløb på Vestvolden. Dette er blot nogle af de mange muligheder på dagen.

Befæstningsdagen arrangeres med henblik på at vække dele af den nyere "Københavns nyere befæstning" til live over en tre- til firårig periode via støtte fra ”Københavns Befæstning”, som er et projektsamarbejde mellem Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, samt Realdania.