Palmelund plantes ved Svenstrup

01-04-2009

Naturstyrelsen – Aalborg planter i april en palmelund i et skovrejsningsområde ved Svenstrup nær Aalborg i anledning af klimakonferencen i København i december.

Hørpalme

Skovrejsningsområdet Drastrup vest for Aalborg får i april en ny attraktion, når Naturstyrelsen – Aalborg indleder plantningen af, hvad der med tiden skal blive til en palmelund. I anledning af FN's klimakonference i København til december har miljøministeriet bedt alle Naturstyrelsens lokale enheder at plante en "klimaskov" (Projekt Genplant Planeten). Hensigten er primært et led i CO2-debatten, men i øvrigt er enhederne stillet frit med hensyn til formgivning og plantevalg.

Det areal vi påtænker at tilplante med palmer og andre træarter fra varmere himmelstrøg, er en ejendom vest for Svenstrup på ca. 79 ha, som Naturstyrelsen erhvervede til skovrejsning i sept. 2007. Sammen med en nordfor liggende ejendom kommer arealet til at udgøre den sydligste del af Drastrup skovrejsningen og kommer til at forbinde Frejlev - Drastrup området og Svenstrup som et grønt rekreativt bånd af skove og sletter. Et areal på 52,9 ha, der strækker sig fra vejen mellem Svenstrup og Guldbæk og mod nord, op ad en frodig, sydvendt bakkeside, er udpeget til at huse den nye klimaskov.

Ideen med klimaskoven er at lade skråningen rumme en række plantezoner, fra Danmark i dag ved bunden nær ådalen, over det østlige centraleuropa (svarende til Danmark for 6000 år siden) med en blandingskov af Eg, Lind, Elm og Ask og videre op ad bakke (ned gennem Europa) med skov af Avnbøg, Ægte Kastanie, Alm. Valnød, Orientalsk Bøg, Taks, Platan, Dun-Eg, Italiensk Løn m.fl., kulminerende på toppen med en symbolsk palmelund. Selve palmelunden bliver på knap 5 ha. Naturstyrelsen – Aalborg har fået 500.000 kr fra EU's Loco Abril-fond til projektet. Pengene vil overvejende blive brugt til en P-plads og en beach-volley bane ved palmelunden.

Palmer i Svenstrup

Da den eneste vildvoksende palmeart i Europa, Den europæiske Dværgpalme (Chamaerops Humilis) er meget lavtvoksende (1-2 m), er valget faldet på den mere spektakulære Hørpalme (Trachycarpus fortunei), som er en palme med 80 cm brede, vifteformede blade. Den bliver 10-12 meter høj. Den stammer fra Kinas bjergegne, men findes ikke længere vildtvoksende i naturen. Hørpalmen er kendt for sin tolerance overfor kulde, og dyrkes således også i tempererede egne af verden. Fibrene fra bladene udnyttes til fremstilling af grove reb. Arten spredes villigt, og i Sydfrankrig kan man opleve Hørpalmen forekomme spontant i områdets skove i selskab med lind og hassel.

Rold Skov år 2100? Hvordan ser vore skove ud om 100 år?

Det er de færreste skovfolk, der kommer til både at så og høste. Vores almindeligste skovtræ, rødgran, høstes når det er 50 - 70 år, bøg ved omkring 120 år og eg endnu ældre. Med en klimaændring under udvikling er det i høj grad relevant at gøre sig nogle tanker om, hvordan de nuværende skove klarer sig om 100 år og om vi bør fremtidssikre de nye skove vi planter. Det gælder både når det handler om at sikre, at skoven kan klare fremtidige klimaændringer, og når det handler om at udnytte de muligheder, en klimaændring trods alt også byder på - rekreativt, naturmæssigt og økonomisk.

En betydelig del af de danske skove består af indførte nåletræarter, blandt andet rødgran. Med de forventede klimaændringer sker der ændringer i sammensætningen af træarter. Træer, som i dag er tæt på deres naturlige sydgrænse (som f. eks. rødgran), vil gå tilbage, mens træer, som er tæt på deres nordlige udbredelsesgrænse, vinder frem. Øget kuldioxid-indhold i atmosfæren vil generelt føre til øget vækst og vedproduktion.

I et klima med mindre nedbør om sommeren øges risikoen for skovbrande og træerne kan få tørkestress og blive mere modtagelige for sygdomme. Øget maksimal stormstyrke og øget nedbør fører til øget stormfald, hvis ikke vi skifter over til mere robuste arter indenfor produktionsskovbruget.

Danmarks klima år 2109

Der ventes en stigning i den årlig middeltemperatur. Alt mellem 1 og 5 grader nævnes. Stigningen forventes rimelig jævnt fordelt sommer – vinter, med størst temperaturstigning om natten. Vinternedbøren stiger 20-40 % og der kommer flere ekstremsituationer. Kraftigste dagsnedbør stiger 20 % og sommernedbør falder 10-15 %. Der vil optræde længere perioder uden nedbør (kilde DMI).

-

Med Naturstyrelsens opkøb af flere arealer i Drastrup - Svenstrup området er planlægningen af den statslige skovrejsning igen aktuel. Den 12. august kl. 19 afholdes der en tur under titlen "Hvordan skal den nye skov se ud?", med start på Festpladsen på Kirkedalen, Drastrup. Herefter vil der blive indkaldt til et offentligt møde, hvor ovenstående forslag vil indgå som et led i debatten.