Simpel nikkelkontrol undervejs

03-12-2009

Forbrugerne skal være sikre på, at nye vandhaner ikke afgiver for meget nikkel. Derfor skal der udvikles en enkel og pålidelig nikkeltest, som vandhaner skal bestå, inden de må sælges i danske butikker.

By- og Landskabsstyrelsen har sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen nu indgået kontrakt med Force Technology, der skal udvikle nikkeltesten, der kan indgå i VA-godkendelsesordningen. Resultatet forventes i foråret 2010.

I dag kan forbrugerne ikke vide, om vandhaner til salg i forretninger afgiver nikkel. Den obligatoriske godkendelsesordning måler kun, om de afgiver bly og cadmium.

Forniklede vandhaner afgiver imidlertid ofte nikkel til vandet, fordi der i produktionen kan komme nikkel på indersiden af armaturet, som kan smitte af på drikkevandet. Konsekvensen kan bl.a. være allergiske reaktioner hos mennesker med nikkel-allergi.

Link: Gode råd om drikkevand på www.blst.dk
Yderligere oplysninger:
Anne Duer, By- og Landskabsstyrelsen, Vand, 72 54 48 37