Fynske hundeskove - Succesen fortsætter

26-02-2009

Foto: Anders Hersø Pedersen

Hundeskove er blevet en populær friluftsmulighed i Naturstyrelsens skove. På Fyn er det især de bynære hundeskove i Kirkendrup Skov i det nordøstlige hjørne af Odense, der tiltrækker hundefolk.  Her findes to hundeskove. Kirkendrup hundeskov blev anlagt i midten af 90erne som nabo til boligområdet i Kirkendrup. Den 5 hektar store hundeskov er let tilgængeligt via stier i området. Interessen for et naturområde hvor man frit kan lade hunden gå løs, har vist sig så populær i området, at man fra Naturstyrelsen – Fyn besluttede at anlægge endnu en hundeskov.

Foto: Anders Hersø Pedersen Kattebjerggård hundeskov på 13 hektar blev indviet i 2006. Den ligger i den nordlige del af Kirkendrup skoven og er Fyns største hundeskov.  Denne hundeskov ligger lidt væk fra boligområderne og besøges derfor ofte af folk som kommer i bil.

”I weekenden så jeg 19 biler parkeret ved Kattebjerggård hundeskov” siger Skovfoged Anders Hersø Pedersen. ”Hundeejerne sætter pris på at hundeskoven er så stor som den er, så er der sjældent problemer med andre hunde”.  Sidste år var det nødvendigt at fordoble parkeringsarealet ved hundeskoven så der nu er plads til 14 biler, men det er tilsyneladende ikke altid nok.

For yderligere information: Kontakt Skovfoged Anders Hersø Pedersen, tlf. 63601047 eller e-mail: