Nye skiløjper på Bornholm

13-02-2009

Så er der skiløjper til Bornholm. Ifølge vejrudsigten på DMIs hjemmeside ser det ud til, at sneen bliver liggende i weekenden, så grib skiene og tag afsted ud i den bornholmske natur. Der bliver i alt trukket 4 spor i de bornholmske skove.

Så er der skiløjper til Bornholm. Ifølge vejrudsigten på DMIs hjemmeside ser det ud til, at sneen bliver liggende i weekenden, så grib skiene og tag afsted ud i den bornholmske natur.

Fredag d. 13. februar bliver der trukket i alt fire skiløjper op i tre forskellige skove på øen. To af sporene har udgangspunkt i Hareløkkerne i Almindingen og giver tilsammen 10 km at løbe på. Fra Borgedalshus i Rø plantage bliver trukket et spor på syv km, mens løjpen fra Skydehuset i Vestermarie Plantage måler tre en halv km.

"Vi fik sporlæggeren til at trække løjperne op med sidste år. Men da der ikke var noget sne dengang, glæder vi os ekstra meget over i år, at vi for første gang har kunnet trække nogle lange spor. Vi håber, at de kan være med til at give bornholmerne gode naturoplevelser på ski - også nu hvor solen skinner og weekenden stå for døren", siger Skovrider Søren Friese, Naturstyrelsen – Bornholm.

Sporene er lavet i et samarbejde mellem Naturstyrelsen – Bornholm, Bornholms Skivenner og Bornholms Regionskommune.

For at løjperne skal fungere bedst muligt, henstilles skovens øvrige gæster til ikke at træde i løjperne.

Rigtig god tur i sneen...


Vestermarie plantage
med udgang fra skydehuset på plantagevej - 3,5km

Skiløjpe Vestermarie plantage 3,5km

Rø plantage med udgang fra skovfogedboligen på  Sigtevej - 7km

Skiløjpe Rø plantage 7km

Almindingen med udgang fra Hareløkkerne - 10km

Skiløjpe Hareløkkerne 10km