Bedre scanning efter grundvand

14-01-2009

Danmarks syv miljøcentre har fået skarpere briller til at se ned i jorden til fremtidens drikkevand. Nu kan man fra en helikopter se, om de øverste beskyttende jordlag er så tynde, at der kan sive forurening ned til grundvandet.

Danmarks syv miljøcentre har fået skarpere briller til at se ned i jorden til fremtidens drikkevand. Nu kan man fra en helikopter se, om de øverste beskyttende jordlag er så tynde, at der kan sive forurening ned til grundvandet.

SkyTEM er navnet på metoden, der nu er blevet videreudviklet af Geofysisk Afdeling på Aarhus Universitet i samarbejde med Naturstyrelsens miljøcenter i Nykøbing Falster.

"Metoden hjælper os med at kortlægningen af Danmarks grundvand, som miljøcentrene er i gang med i øjeblikket," siger seniorkonsulent Ejner Nielsen i Miljøcenter Nykøbing.

”Det nye er, at vi kan klare os med et svagt signal, som ikke overdøver sit eget lynhurtige ekko fra de nærmeste jordlag. Et svagt signal kan simpelthen slukkes mere brat end et stærkt signal” siger Ejner Nielsen.

Indtil nu har man scannet ca. halvdelen af de arealer, som der er særlige drikkevandsinteresser i. Det er gjort for at bestemme grundvandsmagasinernes udbredelse, og typisk ved at måle på 100- 150 meters dybde. Først nu kan man også skelne de øverste jordlag under landbrugsjord, hvorfra nitratkvælstof ofte kan sive ned mod grundvandet.

”Det vi måler, er den elektriske modstand i jorden under markerne. Modstanden giver et billede af, om der er ler eller sand og grus imellem mark og grundvand. Kompakte, tykke lerlag beskytter grundvandet, hvorimod forurening hurtigere kan sive gennem tynde lerlag og porøse lag som sand og grus,” siger Ejner Nielsen.

Lolland er det hidtil største område, der er kortlagt på den forbedrede måde. Under helikopteren hænger en gitterramme på 28 gange 16 meter , som udsender de elektromagnetiske felter. Det får undergrunden til at reagere med signaler, der afspejler dens elektriske modstand som en funktion af dybden.

Det hele ender med tredimensionelle kort, hvor jordlagene er farvet efter deres elektriske modstand. Fx ses det tydeligt, at Lollands drikkelige grundvand er begrænset af saltvand, fordi saltvandet afslører sig markant ved sin lave elektriske modstand.

Tilbage står at forbedre computernes software til den geologiske tolkning af undergrundens elektriske modstande. Så vil man mere præcist kunne skelne mellem vand, ler, sand, kridt osv. Her støtter eksperterne sig blandt andet til GEUS og resultaterne fra de boringer, der tidligere er foretaget - til langt højere priser end helikopterflyvning.

Yderligere oplysninger: Seniorkonsulent Ejner Nielsen, By- og Landskabsstyrelsens miljøcenter i Nykøbing Falster, 72 54 88 19.