Vandretursfolder Ålbæk Klitplantage – nu i en ny udgave

24-06-2009

Nyt kort, opdaterede informationer og flere historier om området.

Naturstyrelsen har udgiver en opdateret udgave af vandretursfolderen om Ålbæk Klitplantage i Vendsyssel. I den nye version er vandreturskortet blevet opdateret med grill- og shelterpladser, og afsnittene omkring landskabsdannelse og udvikling er blevet ajourført med den nyeste viden. Nye praktiske oplysninger på folderens bagside kan bruges til at søge viden om ophold og aktiviteter i naturen.

Folderen tager dig med rundt til en række spændende natur- og kulturhistoriske steder. I den vestlige del af plantagen kan du gå på opdagelse efter ruiner fra Sdr. Gaardboe, og nord i plantagen finder du Tingstenen rejst på Gårdbo Birks tingbakke. Læs i folderen om hyrdens dom, et sagn, der fortæller om birkedommeren, der fik hjælp af lokale hyrder i en domsafsigelse.

Vandreruterne tager dig gennem en række varierede og særegne naturperler som Gårdbo Egekrat og stensletterne. Stensletterne er unikke for landsdelen og meget sårbare over for kørsel og ridning.

Læs eller download folderen på