Vellykket Monkey Sunday i Rold Skov

16-06-2009

Naturstyrelsen – Aalborg indfangede 40-50 børn og unge til en vild Monkey Sunday.

Ung skytte i skoven

"Bukken faldt for en velrettet bladkugle. Skytten var en pige på 11 år." Selvom virkeligheden var lidt anderledes, så var spændingen ved at lege jæger til stede i Rold Skov, da 40-50 børn og unge fulgte Naturstyrelsen – Aalborgs opfordring til at gå amok i Rold Skov på Monkey Sunday. Jagtskydning var kun en af mange dicipliner, men ved dagens afslutning var det en ægte, meget død - og meget velsmagende - råbuk, der udgjorde den sidste udfordring omkring bålet.

Parcour banen

Nok var det ikke en hæsblæsende forbryderjagt over byens tage i en James Bond film, men den halsbrækkende parkour-disciplin lader sig fint overføre til en skov, hvis forholdene er ordentligt forberedt. Parkour-banen var en af de mere populære sammen med knivkast, øksekast, GPS-løb, MTB-udfordringer og meget mere. Der var i alt fald en flok børn og unge, der gerne så en Monkey Sunday en anden gang.

  • Se TV2Nords reportage fra dagen

Parkour eller Le Parkour er en bevægelseskunst, som handler om at udvikle sig fysisk og mentalt gennem naturlige og ekspressive bevægelser. Den grundlæggende ide bag bevægelserne er, at bevæge sig gennem omgivelserne hurtigt og effektivt i flow, dvs. at komme fra punkt A til B, mest effektivt og hurtigst muligt, udelukkende ved brug af kroppen. Miljøet er oftest bymæssigt. Bygninger, gelændere, vægge anvendes til fremdrift på en alternativ måde. Det handler om at se udfordring og muligheder, der hvor andre ser begrænsninger og funktionalitet.

(Kilde: Wikipedia)