Find vej i Gribskov

29-05-2009

Find vej i Gribskov. projekt invies d. 3. juni 2009.

FIF Hillerød Orientering har indgået en aftale med Naturstyrelsen – Nordsjælland og Hillerød Kommune om at lave et projekt, der har til formål at bidrage til folkesundheden ved at give flere personer fra projektets målgruppe mulighed for at benytte Gribskov i forbindelse med motion, samt at udbrede kendskabet til Gribskovs storslåethed og historie.

Projektet målgruppe skal være så bred som mulig og omfatter skoler, lejrskoler, beboere omkring skoven, spejdere og andre ungdomsorganisationer, almindelige skovgæster, orienteringsløbere og alle øvrigt interesserede.

Til projektet – der er et ”non profit projekt” er der udarbejdet en pakke, der består af:

2 orienteringskort i 1:15.000 med 130 indtegnede poster over dele af Gribskov ca. fra kommune grænsen i nord, Gillelejevejen og     Kildeportevej i syd samt Gadevangskoven Tyske Plantage og Selskov.

Folder med foto og beskrivelse over 28 steder af kulturel eller naturmæssig interesse, vejledning i orientering med kort og kompas og andre praktiske råd

Topografisk beskrivelse af posterne og deres GPS-koordinater

Forslag til baner

Klippekort

For hver af de 130 indtegnede poster er der anbragt en rødmalet pæl i skoven. Pælen er, som vist på billedet, forsynet med diverse logoer, nummer og en klippetang. Wiberg Bog & Ide, Hillerød har udlovet bogen ”Gribskov” til den første der har klippet alle 130 poster. Til de næste hundrede udleveres der en T shirt med teksten ”Jeg fandt vej i Gribskov”

For at få det hele til at løbe rundt koster den oven nævnte pakke 60,- kr.

Pæl

Projektet ”Find vej i Gribskov. ”åbnes Onsdag 3. Juni 2009 kl 16.30 – 17.00. Stedet er Ottevejskrydset, hvor Odderdamsvej løber sammen med Kildeportevej. (vejen mellem Nøddebo og Gadevang) Vi har formået nogle skoleklasser til at hjælpe os med åbningen. De kommer i mål 16.00 – 16.30, forhåbentlig til klapsalver fra andre fremmødte.