Mere end 30.000 danskere deltog i Skovens Dag

03-05-2009

Vores klima var i fokus på Skovens dag

Danskere over hele landet strømmede til mere end 60 Skovens Dag-arrangementer. Men særligt jyderne havde taget dagen til sig. Og over hele landet var det især børnefamilierne, som var en tur i skoven. De mange gæster kom især fra om formiddagen, mens den begynde regn tydeligvis holdt mange hjemme om eftermiddagen.

2009 er året for den store klimakonference i København i efteråret.

Temaet for Skovens Dag 2009 var derfor skovens klima. På arrangementer blev der vist, hvordan skoven bidrager til et bedre klima, og hvordan man selv kan bidrage til et bedre klima. Fx ved

  • rigtig fyring i en brændeovn, så CO2-udslippet reduceres
  • plantning af træer til lagring af CO2
  • energirigtigt byggeri med skovens materialer
  • fokus på virkningen af ændret skovklima på skovens dyr
  • præsentation af brintbiler som transportform
  • forskere der viser effekten af klimændringer
  • CO2-neutral madlavning af skovens produkter.

Det var 15'de gang, at Dansk Skovforening og Naturstyrelsen afholdt Skovens Dag med arrangementer i private, kommunale og statslige skove.