Minister til Grøn Handi ved Odense

14-09-2009

Foto: Rikke Kaas Molin

Skov- og Naturstyrelsen – Fyn havde to arrangementer i den bynære Kirkendrup Skov ved Odense. Om formiddagen var målgruppen folk i kørestol og om eftermiddagen koncentrerede vi os om blinde og svagtseende. Vi beskæftigede os med nogle af de planter og dyr man typisk møder på en tur i skoven. Alle fik noget i hænderne og der blev snuset, følt, lyttet, kigget og smagt. Og vi fik også nogle gode grin sammen.

Foto: Rikke Kaas Molin Miljøminister Troels Lund Poulsen deltog i eftermiddagens arrangement. Det var med til at sætte ekstra fokus på tilgængeligheden på Skov- og Naturstyrelsens arealer.

Der var ikke så mange deltagere i de to arrangementer - måske fordi der kom nogle kraftige regnbyger over Fyn i søndags. Grøn Handi har været en god anledning til at få etableret et par kontakter mellem Dansk Handicap Forbunds - og Dansk Blindesamfunds lokale folk og Skov- og Naturstyrelsen – Fyn.

For yderligere information kontakt:

  • Naturvejleder Jesper Vagn Christensen, Skov- og Naturstyrelsen – Fyn, Tlf. 63 60 10 44