Inspiration til en bæredygtig by

29-09-2009

Den moderne bæredygtige by er grøn, blå, tæt og sund. De grønne områder er byens åndehuller, som kan hjælpe på stress og give mulighed for motion. Bassiner og springvand kan bruge regnvand, så kloakkerne aflastes, og risikoen for oversvømmelser bliver mindre. Og så skal byen give nærhed til dagligdagens gøremål, bl.a. fordi korte afstande gør det muligt at gå og cykle. Det er både godt for miljøet og helbredet.

Det fremgår af fem temarapporter om den moderne bæredygtig by, som udgives med støtte fra By- og Landskabsstyrelsen. Den grønne by , Den blå by , Den tætte by og Den sunde by og Europæiske eksempler på regler og støtteordninger indgår i arbejdet med regeringens bypolitiske redegørelse, der fremsættes i begyndelsen af 2010.

Den moderne by skal tilpasses tidens udfordringer, der bl.a. omfatter stigende temperaturer og kraftigere regn som følge af klimaændringer, luftforurening fra en voksensende bilpark og livsstilssygdomme, der bl.a. skyldes at stadigt flere mennesker får for lidt motion.

Indretningen af vores byer skal tilfredsstille mange behov, og stiller store krav til de planlæggere, som skal sikre, at byen kan rumme det hele, uden at vokse ud over sine grænser. Heldigvis går mange af de nye funktioner hånd i hånd. Fx betyder flere grønne områder i byerne, at mennesker får bedre mulighed for at være aktive og bevæge sig, samtidig med at temperaturen i byen sænkes og kloaksystemet aflastes, fordi mere regnvand siver ned i jorden.

Rapporterne dækker fire forskellige temaer, der kan inspirere til at gøre byer mere bæredygtige:

Grønne byer
Træer, buske og græs sænker sommer-temperaturen i byen primært ved at skygge for asfalt og andre mørke flader, der ellers suger solvarmen til sig. Om vinteren står træerne uden blade og lader lyset trænge ned til lys tørstende by-boere. Jorden i parker og lignende lader regnen sive ned til grundvandet i stedet for, at det løber ned i kloakkerne. Det mindsker risikoen for oversvømmelser.

Små planter på byens tage virker som en slags ekstra isolering samtidig med at det levende tag kan optage store mængder regn. Klatreplanter på facaderne mindsker vind-turbulens og susen mellem bygningerne.

Parker og grønne områder spiller en vigtig rekreativ rolle. Men de skal ligge tæt på, ellers bliver de ikke brugt.

Den blå by
De fleste mennesker er tiltrukket af vand, og næsten alle landets store gamle byer ligger enten nær hav, sø, å eller fjord. Nye bydele som fx Ørestaden i København bruger vandet som attraktion i kunstige kanaler og søer.

Ved at holde regnvand adskilt fra det øvrige husholdningsspildevand, opnår man, at regnvandet kan genbruges i springvand og bassiner eller nedsives til grundvandet. Det er alt sammen med til at lette presset på kloakkerne og forebygge de oversvømmelser, som de senere år har plaget mange byer.

Den sunde by
For at mennesker kan trives, er det vigtigt, at byen giver gode muligheder for at dyrke motion. Byerne skal være indrettet, så det er attraktivt at gå og cykle. Grønne områder, der ligger som korridorer i byen, fx på nedlagte banelegemer, kan blive en vigtig del af byens grønne infrastruktur. Grøn infrastruktur til cyklister og gående gør det lettere at vælge bilen fra i hverdagen.

Den tætte by
Vi tiltrækkes af levende, attraktive og velfungerende byer, og de har ofte en vis tæthed. Tænk på byer som Ribe, Dragør og Århus. De er alle eksempler på byer, vi holder af at opholde os i, og de har alle en tæthed, der gør dem potentielt bæredygtige.

Tæthed gør byen mere bæredygtig, fordi den skaber nærhed til dagligdagens funktioner og gøremål og gode vilkår for kollektiv transport og forsyning som fjernvarme og affaldshåndtering. Den tætte by kan dermed bidrage til at begrænse udslippet af drivhusgasser.

Fakta om forfatterne: Den grønne by og Den blå by : Skov og Landskab, Københavns Universitet. Europæiske eksempler på regler og støtteordninger : COWI. Den tætte by : Center for Byplanlægning, Kunstakademiets arkitektskole. Den sunde by : Statens institut for folkesundhed.

Yderligere oplysninger:
Lone Ververs Jansson, By- og Landskabsstyrelsen, Byer, 72 54 47 44