Naturoplevelser på Fjordens Dag

17-09-2009

Miljøcenter Odense deltog i landets største naturarrangement, Fjordens Dag, med en plancheudstilling om blandt andet Odense Fjord og By- og Landskabsstyrelsens vand- og naturplaner. Udstillingen trak mange voksne til med interesse for miljø, og for børnene var der blandt andet arrangeret krabbefiskeri.

Fjordens Dag, som bliver afholdt i og omkring Odense og Kerteminde Fjord, har hvert år 30-50.000 besøgende. Formålet med arrangementet er at informere publikum om, hvordan man kan bruge naturen – og hvordan arbejdet med miljø og sundhed foregår.

Aktiviteterne på Fjordens Dag handler alle sammen om at give de besøgende en oplevelse inden for natur, friluftsliv, miljø, kultur eller sundhed, og arrangørerne tæller institutioner, foreninger, skoler, firmaer, private grupper – og altså også By- og Landskabsstyrelsen repræsenteret ved Miljøcenter Odense.

Læs mere om Fjordens Dag på www.fjordensdag.dk