Årets første anemoner i Hareskoven

08-04-2010

Torsdag d. 8. april blev så dagen hvor foråret 2010 for alvor blev skudt igang i Hareskovene.

Det er ikke ret længe siden den sidste is forsvandt fra Furesøen, men i skoven viser foråret sig nu fra den rigtige side, og fra nu af vil man fra dag til dag kunne se hvordan anemonetæppet i skovbunden under bøgetræerne breder sig.

Anemonerne har også travlt, for når først bøgetræerne springer ud og skygger på skovbunden, er sæsonen slut for anemonerne.