Nyt syn på urtidens skove

12-04-2010

De danske urskove var åbne og lyse og ikke mørke og uigennemtrængelige, som tidligere antaget. Hjorte, vildsvin og urokser holdt små træer og buske nede, så der opstod lysninger med hede og overdrev og et rigt og varieret plante og dyreliv.

De danske urskove var åbne og lyse og ikke mørke og uigennemtrængelige, som tidligere antaget. Hjorte, vildsvin og urokser holdt små træer og buske nede, så der opstod lysninger med hede og overdrev og et rigt og varieret plante og dyreliv. 

Det viser en ny undersøgelse fra By- og Landskabsstyrelsen og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, der anvender den seneste viden om pollenspredning til at analysere 8000 år gammelt blomster-pollen fra træer, buske og urter, der har ligget gemt dybt i moser.

Undersøgelsen viser, at man tidligere har undervurderet, hvor meget pollen træer spreder. Det har ledt til den fejlagtige slutning, at der var mange flere træer i urskoven end tilfældet er.

”Blomsterne på et enkelt træ kan i virkeligheden udsende 10 gange så meget pollen, som græs og blomster fra et tilsvarende areal. Den viden bruger vi nu for første gang, og kan derfor konkludere, at der i virkeligheden var meget længere mellem træerne, end man tidligere troede,” siger forstfuldmægtig Erik Buchwald, By- og Landskabsstyrelsen , Natur.

Når der ikke var flere træer i fortiden skove, skyldes det efter alt at dømme, at store planteædere som fx elge og hjorte, spiste en stor del af de små, spirende træer, der ellers ville have gjort skoven tæt. I stedet blev der store lysninger i skovene.

”Man skal forestille sig, at skovene havde et udseende, der kunne ligne det, vi i dag kender fra dyrehaver, med en blanding af krat, græsland og både ung og ældgammel skov. Dyrene holdt mængden af små træer nede, så der mange steder opstod parkagtige områder med lys, luft og blomster, selvom hovedparten af landskabet var skovdækket,” forklarer Erik Buchwald.

Undersøgelsen viser også, at landskabet var mest åbent i Jylland, og at urskoven rummede både overdrev og hede. I Østdanmark var der derimod ikke hede, og ikke så mange overdrevsblomster.
Den nye viden kan bl.a. bruges i forbindelse med de kommende naturplaner, som har som mål at skabe den bedst mulige natur i en række skovområder, der indgår i det internationale Natura 2000 netværk af beskyttet natur.

”Vi har allerede mange erfaringer, der viser, at når vi skal fremme en skov med mange dyr og planter, så er det godt at få nogle heste eller køer ind i skoven – eller have en bestand af kronhjorte. Det nye er, at vi nu også ved, hvorfor naturen reagerer positivt: Skovene er tilpasset til græsning gennem årtusinder,” siger Erik Buchwald.

Yderligere oplysninger:
Erik Buchwald, forstfuldmægtig, By- og Landskabsstyrelsen , Natur, 72 54 48 27