Fri bane i hovedstadsområdet

15-02-2010

Nye byområder og byggerier må ikke spærre for fremtidens transport- og energibehov. I hovedstadsområdet er der reserveret arealer til mulige fremtidige store trafik- og energiforsyningsanlæg.

Nye byområder og byggerier må ikke spærre for fremtidens transport- og energibehov. I hovedstadsområdet er der reserveret arealer til mulige fremtidige store trafik- og energiforsyningsanlæg. Kommunerne skal indarbejde disse transportkorridorer i deres kommuneplaner. Nogle kommuner har haft vanskeligt ved at administrere arealreservationen, og praksis over for borgere og grundejere er blevet forskellig fra kommune til kommune.

Derfor sender By- og Landskabsstyrelsen nu en vejledning i høring til den 15. april. Vejledningen skal give klar besked om, hvordan kommunerne skal administrere og planlægge i de områder, der er reserveret til fremtidens trafik og energiforsyning, de såkaldte transportkorridorer. Desuden skal vejledningen sikre ensartet administration og give besked om både rettigheder og pligter.

Der er i dag to store transportkorridorer, der kun eksisterer på papir. Den ene går mellem Helsingør og Køge - den anden mellem Roskilde og Amager. I en bredde på op til 1 km må man ikke anlægge permanente bygninger uden tilknytning til landbrug, fordi man skal kunne anlægge en motorvej eller jernbane, når politikerne finder det nødvendigt.

Ved at holde disse fremtidige transportkorridorer fri for byggeri, sikrer man, at man ikke skal igennem mange dyre og overflødige ekspropriationer, når anlægget skal gennemføres.

I det tæt bebyggede hovedstadsområde har det ofte været fristende at lade bolig- og erhvervsområder skyde ud i transportkorridorernes område.

Den nye vejledning præciserer, at kommunerne kun må tillade landbrug i transportkorridorerne, ikke private boliger, byudvidelser, sportshaller og butikker. Hvis man giver tilladelse til andet end landbrug, må det kun være til midlertidige anlæg, og ejeren kan ikke regne med erstatning, når transportkorridoren tages i brug.

18 ud af hovedstadsområdets 34 kommuner er berørt af transportkorridorerne. By- og Landskabsstyrelsen , Miljøcenter Roskilde, har ansvaret for den præcise afgræsning af transportkorridorer.
Borgere kan få overblik over transportkorridorerne på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside
En transportkorridor var i årtier planlagt tværs over Amager. Arealerne blev holdt nogenlunde fri for ny bebyggelse, så man kunne anlægge Øresundsmotorvej og bane med færre ekspropriationer end der ellers ville være nødvendigt. Tilsvarende har der i mange år været reserveret plads til en kommende jernbane fra København til Ringsted via Køge, så den nu kan etableres uden at alt for mange hjem skal nedrives.

Lov: Arealreservationerne til transportkorridorer har baggrund i planlovens § 5 j Stk. 3, der fastlægger, at ”kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre overordnede arealreservationer til trafikal infrastruktur, tekniske anlæg, støjkonsekvensområder og lign. af betydning for udviklingen i området som helhed.” Lovens regler er konkretiseret og uddybet i landsplandirektivet Fingerplan 2007, hvor transportkorridorerne er afgrænset geografisk på kortbilag.

Fakta:
Kommuner med arealer i transportkorridorer: Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Greve, Helsingør, Hillerød, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Tårnby og Vallensbæk kommuner.

Yderligere oplysninger:
Jan Engell, arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen , Byer, 72 54 47 27