Isvinterfornøjelser på Gurre Sø

11-01-2010

Røde kinder og glade miner på Gurre Sø

Folkeliv på den isundne sø

Alle P-pladser rundt omkring Gurre Sø var godt fyldt op i den forgangne week-end, hvor søens isbundne overflade efter noget tovtrækkeri i den lokale presse endelig var blev frigivet af Helsingør Kommune. Det var der rigtig mange, der fik røde kinder af og et smil på læben over, for der var helt vidunderligt derude, selv om kulden bed fra sig.

forskellige brugergrupper var på glatis

Isen blev forceret på forskellig vis - nogen var bestemt hurtigere på vej end andre, men de "svageste" trafikanter fandt fornuftigvis ud af at give plads for de "stærke".

ishokey i nordenden af søen

Et ishokeyhold havde fundet vej til søen og gav den hele staven.

isbåd med Gåseøen i baggrunden

Der var fart over feltet i isbåden, medens det gik mere gelinde med at lære at løbe baglæns på det glatte underlag.

skøjteløbere øver baglænsløb

bål ved Pigernes Vadested

Solen gik ned medens nogle havde tændt op i grillen ved Pigernes Vadested - sikken en dag - og meget tyder på at der kommer flere af slagsen.

MEN HUSK : EN DAG BLIVER DET TØVEJR IGEN, SÅ SE JER FOR DERUDE!

MEN NYD DET - MED OMTANKE - SÅ LÆNGE DET VARER